3. Medlemsstaterne aftaler de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger til gennemførelsen af de regionale eller bilaterale foranstaltninger, inden bistanden tilbydes. Sådanne ordninger skal bl.a. specificere den maksimale mængde elektricitet, der skal leveres på regionalt eller bilateralt plan, den udløsende faktor for eventuel bistand og indstilling af bistand, hvordan elektriciteten vil blive leveret og bestemmelser om rimelig kompensation mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6.