+Artikel 5 ACER's opgaver for så vidt angår udarbejdelse og gennemførelse af netregler og retningslinjer
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
---+Artikel 5 6.
---+Artikel 5 7.
---+Artikel 5 8.
---+Artikel 5 9.

Artikel 5 ACER's opgaver for så vidt angår udarbejdelse og gennemførelse af netregler og retningslinjer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1.

ACER deltager i udarbejdelsen af netregler i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 71 og 72 i forordning (EU) 2024/1789 samt af retningslinjer i overensstemmelse med artikel 61, stk. 6, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 74, stk. 5, i forordning (EU) 2024/1789. ACER skal navnlig:

a) 

forelægge Kommissionen ikkebindende overordnede retningslinjer, hvor ACER bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 4, eller artikel 72, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1789. ACER reviderer de overordnede retningslinjer og forelægger dem for Kommissionen igen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 7, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 7, eller artikel 72, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1789

b) 

revidere netreglerne i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 11, eller artikel 72, stk. 11, i forordning (EU) 2024/1789. I sin revision tager ACER hensyn til de fremsatte synspunkter fra de parter, som har været involveret under udarbejdelsen af de reviderede netregler under ledelse af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden, og hører de relevante interessenter om den udgave, som skal forelægges Kommissionen. Med henblik herpå kan ACER, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende det redaktionsudvalg, der nedsættes i henhold til netreglerne. ACER indberetter resultatet af høringerne til Kommissionen. Efterfølgende forelægger ACER de reviderede netregler for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 11, eller artikel 72, stk. 11, i forordning (EU) 2024/1789. Har ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden undladt at udarbejde netregler, udarbejder og forelægger ACER et udkast til netregler for Kommissionen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 12, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 12, eller artikel 72, stk. 12, i forordning (EU) 2024/1789

c) 

afgive en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 27, stk. 1, eller artikel 64, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1789, hvor ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden har undladt at gennemføre en netregel, der er udarbejdet i henhold til artikel 30, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 26, stk. 1, eller artikel 59, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1789, eller en netregel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 59, stk. 3-12, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 3-12, eller artikel 72, stk. 3-12, i forordning (EU) 2024/1789, men som ikke er blevet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 59, stk. 13, i forordning (EU) 2019/943 eller i henhold til artikel 71, stk. 13, eller artikel 72, stk. 13, i forordning (EU) 2024/1789

d) 

overvåge og analysere gennemførelsen af de netregler, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 71 og 72 i forordning (EU) 2024/1789, og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med artikel 61 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 74 i forordning (EU) 2024/1789, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen, samt på ikke-diskrimination, effektiv konkurrence og et velfungerende marked, og aflægge rapport til Kommissionen.

Artikel 5 2.

Hvor en af de følgende retsakter indeholder bestemmelser om udarbejdelse af forslag til fælles vilkår og betingelser eller metoder til gennemførelse af netregler og retningslinjer, der kræver godkendelse af alle regulerende myndigheder, forelægges disse forslag til fælles vilkår og betingelser eller metoder for ACER til revision og godkendelse:

a) 

en lovgivningsmæssig EU-retsakt vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

b) 

netregler og retningslinjer vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer, eller

c) 

netregler og retningslinjer vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 6 ).

Artikel 5 3.

Hvor en af de følgende retsakter indeholder bestemmelser om udarbejdelse af forslag til vilkår og betingelser eller metoder til gennemførelse af netregler og retningslinjer, der kræver godkendelse af alle de regulerende myndigheder i den berørte region, skal disse regulerende myndigheder nå til enighed med enstemmighed om de fælles vilkår og betingelser eller metoder, der skal godkendes af disse regulerende myndigheder:

a) 

en lovgivningsmæssig EU-retsakt vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

b) 

netregler og retningslinjer vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer, eller

c) 

netregler og retningslinjer vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

De i første afsnit omhandlede forslag meddeles ACER senest en uge efter deres forelæggelse for disse regulerende myndigheder. De regulerende myndigheder kan i henhold til artikel 6, stk. 10, andet afsnit, litra b), forelægge forslagene for ACER med henblik på godkendelse og skal i henhold til artikel 6, stk. 10, andet afsnit, litra a), gøre dette, hvor der ikke foreligger en enstemmig afgørelse som omhandlet i første afsnit.

Direktøren eller repræsentantskabet, der handler på eget initiativ eller på forslag fra et eller flere af sine medlemmer, kan pålægge de regulerende myndigheder i den berørte region at forelægge forslaget for ACER med henblik på godkendelse. En sådan anmodning skal begrænses til tilfælde, hvor det regionalt aftalte forslag vil have reelle konsekvenser for det indre marked for energi eller for forsyningssikkerheden uden for regionen.

Artikel 5 4.
ACER har, uden at det berører stk. 2 og 3, beføjelse til at træffe en afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10, hvor de kompetente regulerende myndigheder ikke når til enighed om vilkår og betingelser eller metoder for gennemførelse af nye netregler og retningslinjer, der er vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019, såfremt disse vilkår og betingelser eller metoder kræver godkendelse af alle regulerende myndigheder eller af alle de regulerende myndigheder i den berørte region.
Artikel 5 5.
Senest den 31. oktober 2023 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om det eventuelle behov for yderligere at styrke ACER's inddragelse i udarbejdelsen og vedtagelsen af vilkår og betingelser eller metoder for gennemførelsen af netregler og retningslinjer, der er vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal rapporten ledsages af et forslag til retsakt om overførsel eller ændring af de nødvendige beføjelser til ACER.
Artikel 5 6.
Før ACER godkender vilkårene og betingelserne eller metoderne omhandlet i stk. 2 og 3, reviderer og ændrer de regulerende myndigheder eller, hvor det er kompetent, ACER dem, hvor det er nødvendigt i samråd med ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas eller EU DSO-enheden, for at sikre, at de er i overensstemmelse med formålet med netreglerne eller retningslinjerne, og at de bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et velfungerende marked. ACER træffer afgørelse om godkendelse inden for den frist, der er anført i de relevante netregler og retningslinjer. Denne periode begynder dagen efter den dato, hvor forslaget blev forelagt ACER.
Artikel 5 7.
ACER udfører sine opgaver for så vidt angår revisionen af budområderne i henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2019/943.
Artikel 5 8.
ACER overvåger det i artikel 34 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 omhandlede regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og afgørelser behørigt hensyn til resultaterne af dette samarbejde.

ACER overvåger den fælles tildelingsplatform, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2016/1719.

Artikel 5 9.
ACER godkender og ændrer om nødvendigt det fælles forslag fra ENTSO for elektricitet og EU DSO-enheden om typen af data og format samt metoden vedrørende de analyser, der skal fremlægges om fleksibilitetsbehovene i henhold til artikel 19e, stk. 6, i forordning (EU) 2019/943.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav