+Artikel 6 ACER's opgaver for så vidt angår de regulerende myndigheder
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 4.
---+Artikel 6 5.
---+Artikel 6 6.
---+Artikel 6 7.
---+Artikel 6 9.
---+Artikel 6 9a.
---+Artikel 6 9b.
---+Artikel 6 9c.
---+Artikel 6 9d.
---+Artikel 6 10.
---+Artikel 6 11.
---+Artikel 6 12.
---+Artikel 6 13.
|
Artikel 6 ACER's opgaver for så vidt angår de regulerende myndigheder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 6 1.
|
ACER vedtager konkrete afgørelser om tekniske spørgsmål, hvor der er bestemmelser herom i forordning (EU) 2019/943, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv (EU) 2019/944 eller direktiv 2009/73/EF.
|
|
Artikel 6 2.
|
ACER kan i overensstemmelse med sit arbejdsprogram, på anmodning af Kommissionen eller på eget initiativ udarbejde henstillinger for at bistå regulerende myndigheder og markedsdeltagere med at dele god praksis.
|
|
Artikel 6 3.
|
Kommissionen forelægger senest den 5. juli 2022 og derefter hvert fjerde år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de regulerende myndigheders uafhængighed i henhold til artikel 57, stk. 7, i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 76, stk. 6, i direktiv (EU) 2024/1788.
|
|
Artikel 6 4.
|
ACER tilvejebringer en ramme, inden for hvilken de regulerende myndigheder kan samarbejde for at sikre effektiv beslutningstagning om spørgsmål af grænseoverskridende relevans. Det fremmer samarbejdet mellem de regulerende myndigheder og mellem regulerende myndigheder på regionalt plan og på EU-plan og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og afgørelser hensyn til resultaterne af dette samarbejde. Hvor der efter ACER's opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende henstillinger til Kommissionen.
|
|
Artikel 6 5.
|
ACER afgiver på anmodning af en eller flere regulerende myndigheder eller Kommissionen en faktuel udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed efterlever de netregler og retningslinjer, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/943, forordning (EU) 2024/1789, direktiv (EU) 2019/944 eller direktiv (EU) 2024/1788, andre relevante bestemmelser i nævnte forordninger eller direktiver, eller artikel 13 i forordning (EU) 2017/1938.
|
|
Artikel 6 6.
|
Efterlever en regulerende myndighed ikke en i stk. 5 omhandlet udtalelse fra ACER senest fire måneder efter modtagelsesdatoen, underretter ACER Kommissionen og den berørte medlemsstat herom.
|
|
Artikel 6 7.
|
Har en regulerende myndighed i et bestemt tilfælde problemer med anvendelsen af de i forordning (EU) 2019/943, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv (EU) 2019/944 eller direktiv 2009/73/EF omhandlede netregler og retningslinjer, kan den anmode ACER om en udtalelse. ACER afgiver efter høring af Kommissionen sin udtalelse senest tre måneder efter modtagelsesdatoen for en sådan anmodning.
|
|
Artikel 6 9.
|
ACER afgiver udtalelser til den berørte regulerende myndighed og til Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 1, og artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2019/943.
|
|
Artikel 6 9a.
|
ACER udsteder henstillinger til transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, brintnetoperatører og regulerende myndigheder om metoderne til fastsættelse af den intertemporale omkostningsfordeling i henhold til artikel 5, stk. 6, første afsnit, i forordning (EU) 2024/1789. ACER kan udstede henstillinger til transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, brintnetoperatører og regulerende myndigheder om de reguleringsmæssige aktivgrundlag i henhold til artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, i forordning (EU) 2024/1789.
|
|
Artikel 6 9b.
|
ACER kan udstede henstillinger til regulerende myndigheder om fordeling af omkostningerne ved at afhjælpe begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i gaskvaliteten i henhold til artikel 21, stk. 11, i forordning (EU) 2024/1789.
|
|
Artikel 6 9c.
|
ACER kan udstede henstillinger til regulerende myndigheder om fordeling af omkostningerne ved at afhjælpe begrænsninger af grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvaliteten i henhold til artikel 55, stk. 8, i forordning (EU) 2024/1789.
|
|
Artikel 6 9d.
|
ACER offentliggør overvågningsrapporter om kapacitetsbegrænsninger i sammenkoblingspunkter i henhold til bilag I, afsnit 2.2.1, punkt 2, til (EU) 2024/1789.
|
|
Artikel 6 10.
|
►M5
ACER har kompetence til at vedtage konkrete afgørelser om reguleringsmæssige spørgsmål, der påvirker den grænseoverskridende handel eller grænseoverskridende systemsikkerhed, og som kræver en fælles afgørelse fra mindst to regulerende myndigheder, hvor sådanne kompetencer er blevet tillagt de regulerende myndigheder i henhold til en af følgende retsakter:
a)
en lovgivningsmæssig EU-retsakt vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
b)
netregler og retningslinjer omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer
c)
netregler og retningslinjer omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
d)
retningslinjer i henhold til bilag I til forordning (EU) 2024/1789, eller
e)
netregler og retningslinjer omhandlet i artikel 71-74 i forordning (EU) 2024/1789. ◄
ACER har kompetence til at vedtage konkrete afgørelser som specificeret i første afsnit i følgende situationer:
a)
hvor de kompetente regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden for seks måneder fra sagens forelæggelse for den sidste af disse regulerende myndigheder, eller inden for fire måneder for så vidt angår sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f) i direktiv (EU) 2019/944 eller artikel 78, stk. 1, litra f), i direktiv (EU)2024/1788
b)
på grundlag af en fælles anmodning fra de kompetente regulerende myndigheder.
De kompetente regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet omhandlet i dettes stykkes andet afsnit, litra a), forlænges med højst seks måneder, bortset fra for så vidt angår sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c) eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 eller artikel 78, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2024/1788. Hvor beføjelsen til at træffe afgørelse om grænseoverskridende spørgsmål som omhandlet i dette stykkes første afsnit er overdraget til de regulerende myndigheder i nye netregler eller retningslinjer omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019, har ACER kun beføjelse på et frivilligt grundlag i henhold til dette stykkes andet afsnit, litra b), efter anmodning fra mindst 60 % af de kompetente regulerende myndigheder. Hvor kun to regulerende myndigheder er involveret, kan enhver af dem indbringe sagen for ACER. Senest den 31. oktober 2023 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om det eventuelle behov for at forstærke ACER's inddragelse i løsning af uoverensstemmelser mellem regulerende myndigheder vedrørende fælles afgørelse af spørgsmål, for hvilke disse regulerende myndigheder har fået overdraget beføjelsen ved en delegeret retsakt efter den 4. juli 2019. Hvor det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt om ændring af sådanne beføjelser eller overdragelse af de nødvendige beføjelser til ACER.
|
|
Artikel 6 11.
|
I forbindelse med sin afgørelse i henhold til stk. 10 hører ACER de regulerende myndigheder og relevante transmissionssystemoperatører og underrettes om forslag og bemærkninger fra alle de berørte transmissionssystemoperatører.
|
|
Artikel 6 12.
|
Hvis en sag er forelagt for ACER i henhold til stk. 10,
▼M5
a)
skal ACER træffe en afgørelse inden for seks måneder efter datoen for forelæggelse, eller inden for fire måneder for så vidt angår sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944, eller artikel 78, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2024/1788, og
▼B
b)
kan ACER om nødvendigt træffe en midlertidig afgørelse med henblik på at beskytte forsyningssikkerheden eller den operative sikkerhed.
|
|
Artikel 6 13.
|
Omfatter de i stk. 10 omhandlede reguleringsmæssige spørgsmål undtagelser som omhandlet i artikel 63 i forordning (EU) 2019/943, eller artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, skal fristerne i nærværende forordning ikke lægges sammen med fristerne i de nævnte bestemmelser.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|