+Artikel 18 Bestyrelsens sammensætning
---+Artikel 18 1.
---+Artikel 18 2.
---+Artikel 18 3.
---+Artikel 18 4.
---+Artikel 18 5.
---+Artikel 18 6.
---+Artikel 18 7.

Artikel 18 Bestyrelsens sammensætning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 18 1.
Bestyrelsen består af ni medlemmer. Hvert medlem har en suppleant. To medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Kommissionen, to medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Europa-Parlamentet og fem medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Rådet. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke være medlem af bestyrelsen. Et medlem af bestyrelsen kan ikke være medlem af repræsentantskabet.
Artikel 18 2.
Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan fornyes én gang. Den første mandatperiode er seks år for halvdelen af bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters vedkommende.
Artikel 18 3.
Bestyrelsen vælger med et flertal på to tredjedele en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter automatisk formanden, hvis denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to år og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører.
Artikel 18 4.
Bestyrelsens formand indkalder til bestyrelsesmøder. Formanden for repræsentantskabet eller repræsentantskabets udpegede repræsentant og direktøren deltager uden stemmeret i drøftelserne, medmindre bestyrelsen træffer afgørelse om andet for så vidt angår direktøren. Der afholdes ordinære bestyrelsesmøder mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af formanden eller på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan indbyde personer, som kan have relevante synspunkter, til at overvære bestyrelsesmøderne som observatører. Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter. Bestyrelsens sekretariatsfunktioner varetages af ACER.
Artikel 18 5.
Bestyrelsen vedtager sine afgørelser med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer, medmindre andet fastlægges i denne forordning. Hvert bestyrelsesmedlem eller suppleant har én stemme.
Artikel 18 6.

Forretningsordenen indeholder nærmere bestemmelser for:

a) 

afstemningsreglerne, navnlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt, hvor det er hensigtsmæssigt, også reglerne for, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, samt

b) 

rotationsreglerne i forbindelse med fornyelsen af de medlemmer af bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over tid.

Artikel 18 7.
Uden at det berører rollen for de medlemmer, der udnævnes af Kommissionen, forpligter medlemmerne af bestyrelsen sig til at handle uafhængigt og objektivt i Unionens interesse som helhed og uden at søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, medlemsstaters regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. Hvert medlem afgiver med henblik herpå en skriftlig loyalitetserklæring og en skriftlig interesseerklæring, hvori vedkommende anfører enten, at vedkommende ikke har nogen interesser, der kan anses for at berøre vedkommendes uafhængighed, eller at vedkommende har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre vedkommendes uafhængighed. ACER offentliggør årligt disse erklæringer.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav