+Artikel 22 Repræsentantskabets opgaver
---+Artikel 22 1.
---+Artikel 22 2.
---+Artikel 22 3.
---+Artikel 22 4.
---+Artikel 22 5.
---+Artikel 22 6.

Artikel 22 Repræsentantskabets opgaver

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 22 1.
Repræsentantskabet træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer, idet hvert medlem har én stemme.
Artikel 22 2.
Repræsentantskabet vedtager og offentliggør sin forretningsorden, som skal indeholde nærmere bestemmelser for afstemningsregler, navnlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt, hvor det er hensigtsmæssigt, også reglerne for, hvornår repræsentantskabet er beslutningsdygtigt. Forretningsordenen kan foreskrive specifikke arbejdsmetoder for behandlingen af spørgsmål, der opstår i forbindelse med regionale samarbejdsinitiativer.
Artikel 22 3.
Repræsentantskabet handler uafhængigt i udførelsen af de opgaver, der pålægges det ved denne forordning, uden at dette berører de medlemmer, der handler på vegne af deres respektive regulerende myndigheder, og må ikke søge eller efterleve instrukser fra en medlemsstats regering, fra Kommissionen eller fra en anden offentlig eller privat enhed.
Artikel 22 4.
Repræsentantskabets sekretariatsfunktioner varetages af ACER.
Artikel 22 5.

Repræsentantskabet:

a) 

afgiver udtalelse og fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, bemærkninger og ændringsforslag til teksten til direktørens forslag til de i artikel 3, stk. 1, artikel 4-8, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 10, artikel 11, litra c), artikel 13, artikel 15, stk. 4, samt artikel 30 og 43 omhandlede udkast til udtalelser, henstillinger og afgørelser, der behandles med henblik på vedtagelse

b) 

bistår inden for sine beføjelser direktøren med vejledning vedrørende varetagelsen af direktørens opgaver med undtagelse af de opgaver, ACER udfører i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011, og bistår ACER's arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold til artikel 30, med vejledning

c) 

afgiver udtalelse til bestyrelsen om den ansøger, der skal udnævnes til direktør i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), og artikel 23, stk. 2

d) 

godkender programmeringsdokumentet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1

e) 

godkender i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra k), og artikel 24, stk. 1, litra i), årsrapportens særskilte afdeling om ACER's reguleringsvirksomhed

f) 

afgiver udtalelse til bestyrelsen om forretningsordenen i henhold til artikel 14, stk. 5, og artikel 30, stk. 3

g) 

afgiver udtalelse til bestyrelsen om de i artikel 41 omhandlede kommunikations- og formidlingsplaner

h) 

afgiver udtalelse til bestyrelsen om de proceduremæssige regler for de i artikel 43 omhandlede forbindelser med tredjelande eller internationale organisationer.

Artikel 22 6.
Europa-Parlamentet underrettes om udkastet til dagsorden for repræsentantskabets kommende møder mindst to uger forud for et møde. Senest to uger efter disse møder sendes udkastet til mødeprotokol til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for repræsentantskabet eller næstformanden til, med fuld respekt for deres uafhængighed, at afgive en erklæring over for sit kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav