Med forbehold af overholdelse af EU-konkurrenceretten og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (
7
) og (EU) nr. 600/2014 (
8
) og direktiv 2014/65/EU kan markedsoperatører udvikle terminsrisikoafdækningsprodukter, herunder langsigtede terminsrisikoafdækningsprodukter, for at give markedsdeltagere, herunder ejere af elproduktionsanlæg, der benytter vedvarende energikilder, passende muligheder for at afdække finansielle risici som følge af prisudsving. Medlemsstaterne må ikke kræve, at en sådan risikoafdækningsaktivitet begrænses til handler inden for en medlemsstat eller et budområde.