|
+Artikel 59 1. |
Artikel 59 1.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning ved at etablere netregler på følgende områder:
a)
netsikkerheds- og netpålidelighedsregler, herunder regler for den tekniske transmissionsreservekapacitet af hensyn til den driftsmæssige netsikkerhed, samt regler om interoperabilitet til gennemførelse af artikel 34-47 og artikel 57 i denne forordning og artikel 40 i direktiv (EU) 2019/944, herunder regler om systemtilstande, afhjælpende foranstaltninger og driftsmæssige sikkerhedsgrænser, spændingsregulering og forvaltning af reaktiv effekt, forvaltning af kortslutningsstrøm, forvaltning af elektricitetsstrømme, analyse og håndtering af udfald, beskyttelsesudstyr og -ordninger, dataudveksling, overholdelse, uddannelse, driftsmæssig planlægning og sikkerhedsanalyse, regional koordinering af driftssikkerhed, koordinering af afbrydelser, planer for tilgængeligheden af relevante anlæg, tilstrækkelighedsanalyse, systemydelser, planlægning og datamiljøer til driftsmæssig planlægning
b)
regler for kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger i henhold til denne forordnings artikel 7-10, 13-17, 19 og 35-37 og artikel 6 i direktiv (EU) 2019/944, herunder regler om day-ahead- og intraday- kapacitetsberegningsmetoder og -processer og langsigtede kapacitetsberegningsmetoder og -processer, netmodeller, fastsættelse af budområder, belastningsomfordeling og modkøb, handelsalgoritmer, fælles day-ahead- og intraday-kobling, forskellige forvaltningsmuligheder, sikkerheden af tildelt overførselskapacitet, fordeling af flaskehalsindtægter, nærmere enkeltheder og særlige karakteristika ved de værktøjer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 3, ved henvisning til de elementer, der er anført i samme artikels stk. 4 og 5, tildeling og fremme af handel med langsigtede finansielle transmissionsrettigheder via den fælles tildelingsplatform samt hyppigheden, løbetiden for og den særlige karakter af sådanne langsigtede transmissionsrettigheder, risikoafdækning i forbindelse med budområdeoverskridende overførsel, nomineringsprocedurer og dækning af udgifterne til kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger såvel som metoden til kompensation af operatører af offshoreanlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energi, for kapacitetsreduktioner
c)
regler til gennemførelser af artikel 5, 6 og 17 vedrørende handel i forbindelse med teknisk og driftsmæssig levering af netadgangstjenester og systembalancering, herunder regler om netrelateret reservestrøm, herunder funktioner og ansvarsområder, platforme for udveksling af balanceringsenergi, lukketider, krav til standardiserede og specifikke balanceringsprodukter, anskaffelse af balanceringstjenester, fordeling af overførselskapacitet til udveksling af balanceringstjenester eller deling af reserver, afregning af balanceringsenergi, afregning af udveksling af energi mellem systemoperatører, afregning af ubalancer og afregning af balanceringskapacitet, lastfrekvensregulering, parametre for frekvenskvalitet og -mål, frekvenskontrolreserver, frekvensgenoprettelsesreserver, erstatningsreserver, udveksling og deling af reserver, grænseoverskridende processer for aktivering af reserver, processer til tidskontrol og oplysningers gennemsigtighed
d)
regler til gennemførelse af artikel 36, 40 og 54 i direktiv (EU) 2019/944, vedrørende ikkediskriminerende, gennemsigtig levering af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, herunder regler om spændingsregulering i statisk tilstand, inerti, tilførsel af hurtig reaktiv strøm, inerti med henblik på netstabilitet, kortslutningsstrøm, black-start-kapacitet og ødriftskapacitet
e)
regler til gennemførelse af artikel 57 i denne forordning og artikel 17, 31, 32, 36, 40 og 54 i direktiv (EU) 2019/944 vedrørende fleksibelt elforbrug, herunder regler om aggregering, energilagring og afkortning af bud på efterspørgselssiden. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 67, stk. 2. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|