|
+Artikel 14 2. |
Artikel 14 2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, herunder navnlig gennem udbud som den primære form eller tilskud og priser. Hvor det er nødvendigt at indkøbe innovative varer og tjenester for at opfylde målsætningen for en foranstaltning, må der kun ydes tilskud til støttemodtagere, der er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU ( 7 ) og 2014/25/EU ( 8 ). Hvor levering af innovative varer eller tjenester, som endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, er nødvendig for at opfylde målsætningen for en foranstaltning, kan den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed godkende tildelingen af flere kontrakter inden for samme udbudsprocedure. Ud fra behørigt begrundede hensyn til den offentlige sikkerhed kan den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed kræve, at kontraktens opfyldelsessted skal være inden for Unionens område. Ved gennemførelse af udbudsprocedurer vedrørende EU's cybersikkerhedsreserve, kan Kommissionen og ENISA fungere som indkøbscentral på vegne af tredjelande, der er associeret til programmet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10. Kommissionen og ENISA kan også fungere som grossist ved at købe, oplagre og videresælge eller donere varer og tjenesteydelser, herunder leje, til disse tredjelande. Uanset artikel 168, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 ( 9 ) er en anmodning fra et enkelt tredjeland tilstrækkelig til at give Kommissionen eller ENISA mandat til at handle. Ved gennemførelse af udbudsprocedurer vedrørende EU's cybersikkerhedsreserve, kan Kommissionen og ENISA fungere som indkøbscentral på vegne af EU's institutioner, organer, kontorer eller agenturer. Kommissionen og ENISA kan også fungere som grossist ved at købe, oplagre og videresælge eller donere varer og tjenesteydelser, herunder leje, til EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. Uanset artikel 168, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er en anmodning fra en enkelt EU-institution, et enkelt EU-organ, -kontor eller -agentur tilstrækkeligt til at give Kommissionen eller ENISA mandat til at handle. Programmet kan også stille finansiering til rådighed i form af finansielle instrumenter under blandingsoperationer. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|