+Preamble: 1
|
Preamble: 1
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
Unionens lovgivning og politikker inden for miljø, klima og relevant energi har sikret betydelige miljøforbedringer. Der er dog stadig store miljø- og klimaudfordringer, som vil få alvorlige negative konsekvenser for Unionen og dens borgeres trivsel, hvis de ikke imødegås.
|
|
(2)
|
Programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 (4) for perioden 2014-2020, er det seneste i en række EU-programmer, der siden 1992 har støttet gennemførelsen af miljø- og klimalovgivning og politiske prioriteter. Life fik en positiv vurdering i en nylig midtvejsevaluering, hvor det blev beskrevet som værende på rette vej til at blive effektivt, virkningsfuldt og relevant. Life-programmet for perioden 2014-2020 bør derfor videreføres med visse ændringer, der er identificeret i midtvejsevalueringen og de efterfølgende vurderinger. Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (»LIFE-programmet«) bør derfor oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (5).
|
|
(3)
|
I bestræbelserne på at opfylde de målsætninger og mål, som er fastsat i Unionens lovgivning, politikker og planer, navnlig målsætningerne i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (»den europæiske grønne pagt«), og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og relevant energi, bør LIFE-programmet bidrage til en retfærdig omstilling til en bæredygtig, cirkulær, energieffektiv, klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi, til beskyttelsen, genopretningen og forbedringen af miljøkvaliteten, herunder i luften, vandet og jorden, og sundheden og til at standse og vende biodiversitetstab, herunder ved at støtte gennemførelsen og forvaltningen af Natura 2000-nettet og imødegåelse af forringelsen af økosystemer, enten ved hjælp af direkte interventioner eller ved at støtte integrering af disse målsætninger i andre politikker. LIFE-programmet bør også støtte gennemførelsen af de generelle handlingsprogrammer, der vedtages i overensstemmelse med artikel 192, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såsom syvende miljøhandlingsprogram (6) og ethvert efterfølgende EU-miljøhandlingsprogram.
|
|
(4)
|
Unionen er fast besluttet på at udvikle en helhedstilgang til målene for bæredygtig udvikling under De Forenede Nationers 2030-dagsorden, som fremhæver den tætte forbindelse mellem forvaltning af naturressourcer, der skal sikre, at de er tilgængelige på lang sigt, og økosystemtjenester samt begges sammenhæng med menneskers sundhed samt bæredygtig og socialt inklusiv økonomisk vækst. LIFE-programmet bør i samme ånd afspejle principperne om solidaritet og samtidig yde et væsentligt bidrag til både den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed.
|
|
(5)
|
For at fremme bæredygtig udvikling bør miljø- og klimabeskyttelseskrav indgå i udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Synergier og komplementaritet med andre af Unionens finansieringsprogrammer bør derfor fremmes, herunder ved at understøtte finansiering af aktiviteter, der supplerer strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter og støtter udnyttelsen og udbredelsen af de løsninger, der udvikles under LIFE-programmet. Der er behov for koordinering for at forhindre dobbelt finansiering. Kommissionen og medlemsstaterne bør tage skridt til at undgå administrative overlap og en administrativ byrde for projektstøttemodtagere i form af rapporteringskrav under forskellige finansielle instrumenter.
|
|
(6)
|
LIFE-programmet bør bidrage til bæredygtig udvikling og til at opfylde målsætningerne og målene i Unionens lovgivning, strategier, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og relevant energi, navnlig for så vidt angår De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, konventionen om den biologiske mangfoldighed (7), Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (8) (»Parisaftalen om klimaændringer«), samt blandt andet De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (9) (»Århuskonventionen«), UNECE's konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, FN's Baselkonvention om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, FN's Rotterdamkonvention om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og FN's Stockholmkonvention om persistente organiske miljøgifte.
|
|
(7)
|
Unionen lægger stor vægt på den langsigtede bæredygtighed af resultaterne af projekter finansieret af LIFE-programmet og på kapaciteten til at sikre og opretholde disse resultater efter projektets gennemførelse, bl.a. ved hjælp af videreførelse eller af udbredelse eller overførsel af resultater.
|
|
(8)
|
Hvis Unionen skal opfylde sine forpligtelser efter Parisaftalen om klimaændringer, kræver det, at Unionen omstiller sig til et bæredygtigt, cirkulært, energieffektivt, klimaneutralt og klimaresistent samfund baseret på vedvarende energi. Sådan omstilling forudsætter foranstaltninger med særlig fokus på de sektorer, der bidrager mest til de aktuelle niveauer af drivhusgasudledning og forurening, fremmer energieffektivitet og vedvarende energi og bidrager til gennemførelsen af 2030-rammen for klima- og energipolitikken og medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner samt til gennemførelsen af Unionens langsigtede klima- og energistrategi i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringers langsigtede målsætninger. LIFE-programmet bør også omfatte foranstaltninger, som bidrager til gennemførelsen af Unionens klimatilpasningspolitik for at mindske sårbarheden over for klimaændringernes negative virkninger.
|
|
(9)
|
Projekter inden for rammerne af LIFE-programmets nye delprogram »Omstilling til Ren Energi« bør fokusere på skabelse af kapacitetsopbygning og udbredelse af viden, færdigheder, innovative teknikker, metoder og løsninger til at opfylde målsætningerne for EU-lovgivning og - politik vedrørende omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet. Sådan kapacitetsopbygning og udbredelse er typisk koordinerings- og støtteforanstaltninger med høj merværdi på EU-plan, der har til formål at nedbryde markedsbarrierer, der hæmmer den socioøkonomiske omstilling til bæredygtig energi, og som hovedsageligt involverer små og mellemstore enheder, samt flere aktører, herunder lokale og regionale offentlige myndigheder og nonprofitorganisationer. Sådanne foranstaltninger giver flere sidegevinster såsom bekæmpelse af energifattigdom, forbedret indendørs luftkvalitet, nedbringelse af lokale forurenende stoffer takket være energieffektivitetsforbedringer og en forøgelse af den distribuerede vedvarende energi, og de bidrager til positive lokale økonomiske virkninger og en mere inklusiv social vækst.
|
|
(10)
|
Omstillingen af energisektoren skal fremskyndes for at bidrage til at modvirke klimaændringerne og til Unionens internationale forpligtelser med hensyn til dekarbonisering. Foranstaltninger til kapacitetsopbygning, som støtter energieffektivitet og vedvarende energi, og som indtil 2020 er finansieret under Horisont 2020 (10), bør integreres i LIFE-programmets nye delprogram »Omstilling til Ren Energi«, eftersom målsætningen hermed ikke er at yde støtte til topkvalitet og generere innovation, men at fremme udnyttelsen af allerede tilgængelig teknologi til vedvarende energi og energieffektivitet, hvilket bidrager til modvirkning af klimaændringer. LIFE-programmet bør inddrage alle interessenter og sektorer, der er involveret i omstillingen til ren energi. Medtagelsen af sådanne kapacitetsopbyggende aktiviteter i LIFE-programmet åbner mulighed for synergier mellem delprogrammerne og øger den overordnede sammenhæng i EU-finansieringen. Der bør derfor indsamles og formidles data om udnyttelsen af eksisterende forsknings- og innovationsløsninger i LIFE-programmets projekter, herunder fra Horisont Europa-programmet, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (11) (»Horisont Europa«), og dets forgængere.
|
|
(11)
|
I konsekvensanalysen, der ledsagede Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 (12), som ændrede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (13), vurderes det, at opfyldelse af Unionens energimål for 2030 vil kræve yderligere investeringer på 177 mia. EUR årligt i perioden 2021-2030. De største mangler vedrører investeringer i dekarbonisering af bygninger med henblik på at øge energieffektivitet og brugen af vedvarende energikilder i lille målestok, hvor der er behov for at tilføre kapital til projekter af meget decentral karakter. En af målsætningerne i delprogrammet »Omstilling til Ren Energi«, der omfatter energieffektivitet og hurtig ibrugtagning af vedvarende energi, går ud på at opbygge kapacitet til udvikling og aggregering af sådanne projekter og derved også at øge absorberingen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og fungere som en katalysator for investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, idet der også anvendes de finansielle instrumenter, som tilvejebringes inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (14).
|
|
(12)
|
LIFE-programmet er det eneste program, der specifikt er dedikeret til miljø- og klimaindsatsen, og spiller derfor en afgørende rolle i at støtte gennemførelsen af Unionens lovgivning og politikker på disse områder.
|
|
(13)
|
Synergier med Horisont Europa bør gøre det lettere at afdække og fastlægge forsknings- og innovationsbehov med hensyn til at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for Unionen som led i Horisont Europas strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE-programmet bør fortsat fungere som en katalysator for gennemførelsen af Unionens lovgivning og politik på områderne miljø og klima og relevant energi, herunder ved at udnytte og anvende forsknings- og innovationsresultater fra Horisont Europa og bidrage til, at de tages i brug i større skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller energiomstilling. Horisont Europas Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til at opskalere og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kunne opstå som følge af gennemførelsen af LIFE-projekter. Tilsvarende bør synergier med Innovationsfonden i det emissionshandelssystem, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (15), også tages i betragtning.
|
|
(14)
|
En foranstaltning, som har modtaget et bidrag fra LIFE-programmet, bør også kunne modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at sådanne bidrag ikke dækker de samme omkostninger. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, bør kun revideres én gang og på en måde, som omfatter alle involverede EU-programmer og de respektive regler, der gælder for dem.
|
|
(15)
|
Kommissionens meddelelse af 3. februar 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater (EIR) viser, at der er brug for betydelige fremskridt for at fremskynde gennemførelsen af Unionens gældende miljøret og for i højere grad at integrere og mainstreame miljø- og klimamålsætninger i andre politikker. LIFE-programmet bør derfor fungere som katalysator i forhold til at imødegå horisontale, systemiske udfordringer samt de grundlæggende årsager til mangler i gennemførelsen, som er identificeret i EIR, og i forhold til at opnå de fornødne fremskridt ved at udvikle, afprøve og udbrede nye tilgange, idet det støtter udviklingen, overvågningen og revisionen af politikker, forbedrer forvaltningen inden for miljø, klimaændringer og relaterede anliggender vedrørende energiomstilling, herunder ved at øge inddragelsen af interessenter på alle niveauer, kapacitetsopbygning, kommunikation og bevidsthed, mobiliserer investeringer fra Unionens investeringsprogrammer eller andre finansieringskilder og ved at støtte foranstaltninger, der har til formål at overvinde de forskellige hindringer for en effektiv gennemførelse af centrale planer fastsat i miljølovgivningen.
|
|
(16)
|
Hvis biodiversitetstabet og forringelsen af økosystemer, herunder i havøkosystemer, skal standses og vendes, kræver det støtte til udvikling, gennemførelse, håndhævelse og vurdering af relevant EU-lovgivning og - politik, herunder Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — naturen skal bringes tilbage i vores liv, Rådets direktiv 92/43/EØF (16), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (17) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (18), navnlig ved at udvikle videnbasen for politikudvikling og -gennemførelse og ved at udvikle, afprøve, demonstrere og anvende bedste praksis og løsninger såsom effektiv forvaltning i lille målestok, eller som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, herunder integrerede tilgange til gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er vedtaget i henhold til direktiv 92/43/EØF. Nærværende forordning bør bidrage til at integrere biodiversitetsindsatsen i Unionens politikker og til at opfylde den overordnede ambition om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme til biodiversitetsmål i 2026 og i 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene.
Unionen og medlemsstaterne bør spore deres biodiversitetsrelaterede udgifter for at opfylde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Krav om sporing, der er fastsat i anden relevant EU-lovgivning, bør også opfyldes. Unionens biodiversitetsrelaterede udgifter bør spores i overensstemmelse med en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, der skal angives af Kommissionen i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet som omhandlet i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (19).
|
|
(17)
|
Det fremgår af nylige evalueringer og vurderinger, herunder midtvejsrevisionen af EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og kvalitetskontrollen af naturlovgivningen, at en af de væsentligste underliggende årsager til en mangelfuld gennemførelse af Unionens lovgivning om natur og biodiversitetsstrategien er mangel på tilstrækkelig finansiering.
Unionens primære finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (20) (»Den Europæiske Fond for Regionaludvikling«), og Samhørighedsfonden, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 (21) (»Samhørighedsfonden«), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (22) (»Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne«), og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, der er oprettet i henhold til en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ophævelse af forordning (EU) nr. 508/2014 (»Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond«), kunne yde et betydeligt supplerende bidrag til at opfylde disse behov. LIFE-programmet kunne forbedre effektiviteten af sådan mainstreaming yderligere gennem strategiske naturprojekter, som har til formål at fungere som en katalysator for gennemførelsen af Unionens lovgivning og politik om natur og biodiversitet, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i de prioriterede aktionsplaner, der er vedtaget i henhold til direktiv 92/43/EØF. De strategiske naturprojekter bør støtte handlingsprogrammer i medlemsstaterne, som tager sigte på mainstreaming af relevante natur- og biodiversitetsmålsætninger ind i andre politikker og finansieringsprogrammer, hvorved sikres, at tilstrækkelige midler mobiliseres til gennemførelsen af disse politikker.
Medlemsstaterne bør inden for deres strategiske plan for den fælles landbrugspolitik kunne vælge at anvende en vis andel af tildelingen fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at fungere som løftestang for foranstaltninger, der supplerer strategiske naturprojekter som defineret i denne forordning.
|
|
(18)
|
Fremme af den cirkulære økonomi og ressourceeffektivitet kræver en ændring i den måde, hvorpå materialer og produkter, herunder plast, designes, produceres, forbruges, repareres, genbruges, genanvendes og bortskaffes, og fokus på produkternes samlede livscyklus. LIFE-programmet bør bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomimodel gennem finansiel støtte, som er målrettet en bred vifte af aktører såsom virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere, navnlig ved at anvende, udvikle og udbrede den bedste teknologi og praksis og de bedste løsninger, som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, herunder via integrerede tilgange til anvendelsen af affaldshierarkiet og gennemførelsen af planer for affaldshåndtering og -forebyggelse. Ved at støtte gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi kan der navnlig træffes foranstaltninger til at imødegå problemet med havaffald.
|
|
(19)
|
Et højt miljøbeskyttelsesniveau er afgørende for Unionsborgernes sundhed og trivsel. LIFE-programmet bør støtte Unionens målsætninger vedrørende fremstilling og anvendelse af kemikalier på måder, der minimerer de væsentlige negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet, med henblik på at opfylde målsætningen om et ugiftigt miljø i Unionen. LIFE-programmet bør også støtte aktiviteter, der letter gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (23) med henblik på at opnå støjniveauer, som ikke giver anledning til væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed.
|
|
(20)
|
Unionens langsigtede målsætning for så vidt angår luftpolitikken er at opnå luftkvalitetsniveauer, som ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, samtidig med at synergierne mellem forbedringer af luftkvaliteten og reduktionen af drivhusgasemissioner styrkes. Offentligheden er meget opmærksom på luftforureningen, og borgerne forventer handling fra myndighedernes side, navnlig i områder, hvor befolkningen og økosystemerne er udsat for et højt niveau af luftforurenende stoffer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (24) understreges den rolle, som EU-finansieringen kan spille i bestræbelserne på at opfylde målsætningerne for ren luft. LIFE-programmet bør derfor støtte projekter, herunder strategiske integrerede projekter, som har potentiale til at mobilisere offentlige og private midler samt fungere som eksempler på bedste praksis og som en katalysator for gennemførelsen af luftkvalitetsplaner og lovgivning på lokalt, regionalt, multiregionalt, nationalt og tværnationalt niveau.
|
|
(21)
|
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (25) blev der fastsat en ramme for beskyttelse af Unionens vandløb og søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Nævnte direktivs målsætninger ville blive støttet af bedre gennemførelse og integrering af målsætningerne for vandpolitik i andre politikområder. LIFE-programmet bør derfor støtte projekter, som bidrager til effektiv gennemførelse af direktiv 2000/60/EF og af anden relevant EU-lovgivning om vand, der bidrager til at opnå en god tilstand i Unionens vandområder, ved at anvende, udvikle og udbrede bedste praksis samt ved at mobilisere supplerende foranstaltninger under andre EU-programmer eller -finansieringskilder.
|
|
(22)
|
Beskyttelse og genopretning af havmiljøet er et af de overordnede mål for Unionens miljøpolitik. LIFE-programmet bør støtte følgende: forvaltning, bevaring, genopretning og overvågning af biodiversiteten og havøkosystemerne, navnlig i havområder, der er udpeget som Natura 2000-lokaliteter, og beskyttelse af arter i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er vedtaget i henhold til direktiv 92/43/EØF, opnåelse af en god miljøtilstand i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (26), fremme af rene og sunde have, gennemførelse af Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi, hvorved navnlig imødegås problemet med tabte fiskeredskaber og havaffald, og fremme af Unionens engagement i international havforvaltning, som er afgørende for at nå målene for De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og garantere sunde have til gavn for fremtidige generationer. LIFE-programmets strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter bør omfatte relevante foranstaltninger, der sigter mod at beskytte havmiljøet.
|
|
(23)
|
Forbedret forvaltning inden for miljø, klimaændringer og relateret energiomstilling kræver inddragelse af civilsamfundet ved opmærksomhedsskabende foranstaltninger, herunder ved brug af en kommunikationsstrategi, der tager højde for nye medier og sociale netværk, forbrugerengagement, øget inddragelse af interessenterne, herunder ikkestatslige organisationer (NGO'er), gennem høringer om og gennemførelse af relaterede politikker på alle niveauer. Det er derfor hensigtsmæssigt, at LIFE-programmet støtter en bred vifte af NGO'er samt netværk af almennyttige enheder, der forfølger mål af generel interesse for Unionen, og som primært er aktive inden for miljø- eller klimaindsatsen, ved på en konkurrencepræget og gennemsigtig måde at tildele driftstilskud for at hjælpe sådanne NGO'er, netværk og enheder med at yde effektive bidrag til Unionens politik og til at opbygge og styrke deres kapacitet til at blive mere effektive partnere.
|
|
(24)
|
Mens bedre forvaltning på alle niveauer bør være en tværgående målsætning for alle LIFE-programmets delprogrammer, bør LIFE-programmet støtte udvikling, gennemførelse og håndhævelse samt overholdelse af gældende miljø- og klimaret, navnlig horisontal lovgivning om miljøforvaltning, herunder lovgivningen til gennemførelse af Århuskonventionen.
|
|
(25)
|
LIFE-programmet bør forberede markedsaktørerne på og støtte dem i omstillingen til en bæredygtig, cirkulær, energieffektiv, klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi ved at afprøve nye forretningsmuligheder, opgradere faglige kvalifikationer, lette forbrugernes adgang til bæredygtige produkter og tjenester, involvere og styrke aktører med indflydelse og afprøve nye metoder til at tilpasse de eksisterende processer og erhvervslandskabet. For at støtte en større markedsudnyttelse af bæredygtige løsninger bør offentlighedens accept og forbrugerengagementet fremmes.
|
|
(26)
|
LIFE-programmet er udformet med henblik på at støtte demonstration af teknikker, tilgange og bedste praksis, som kan udbredes og opskaleres. Innovative løsninger vil bidrage til en forbedring af de miljømæssige præstationer og den miljømæssige bæredygtighed, navnlig hvad angår udvikling af bæredygtige landbrugsmetoder på de aktive områder inden for klima, vand, jord, biodiversitet og affald. Synergier med andre programmer og politikker, såsom det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed og EU's ordning for miljøledelse og miljørevision, bør fremhæves i den forbindelse.
|
|
(27)
|
På EU-plan finansieres store investeringer i miljø- og klimaindsats primært af de større EU-finansieringsprogrammer. Det er derfor helt afgørende at optrappe mainstreamingindsatsen for at sikre bæredygtighed og biodiversitets- og klimasikring i aktiviteter under Unionens andre finansieringsprogrammer og integrere foranstaltninger til sikring af bæredygtighed i alle EU-instrumenter. Strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, der skal udvikles under LIFE-programmet, bør i kraft af deres rolle som katalysator fungere som løftestang for finansieringsmuligheder under disse finansieringsprogrammer og andre finansieringskilder, såsom nationale fonde, og skabe synergier.
|
|
(28)
|
Strategiske naturprojekters og strategiske integrerede projekters succes er afhængig af et tæt samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og de ikkestatslige aktører, der er berørt af LIFE-programmets målsætninger. Principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse i forbindelse med afgørelser om udvikling, gennemførelse, vurdering og overvågning af projekter bør derfor anvendes, navnlig i forbindelse med mainstreaming, eller når der er tale om flere finansieringskilder.
|
|
(29)
|
For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer på en koordineret og ambitiøs måde i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling vil LIFE-programmet bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå et overordnet mål om, at mindst 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamålsætninger. Foranstaltninger i LIFE-programmet forventes at bidrage med 61 % af LIFE-programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætninger. Relevante foranstaltninger vil blive fastlagt under forberedelsen og gennemførelsen af LIFE-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt bør foranstaltningerne i henhold til LIFE-programmet overholde princippet om »ikke at gøre skade«.
|
|
(30)
|
Ved gennemførelsen af LIFE-programmet bør der tages behørigt hensyn til den strategi for regionerne i den yderste periferi, som er indeholdt i Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi, i lyset af artikel 349 i TEUF og til disse regioners særlige behov og sårbarhed. Der bør også tages hensyn til andre EU-politikker end dem, som vedrører miljø og klima og relevant energi.
|
|
(31)
|
For at støtte LIFE-programmets gennemførelse bør Kommissionen samarbejde med LIFE-programmets netværk af nationale kontaktpunkter med henblik på at fremme samarbejde med det formål at forbedre og effektivisere de nationale kontaktpunkters tjenester i hele Unionen for at øge den overordnede kvalitet af de forslag, der indgives, arrangere seminarer og workshopper, offentliggøre lister over projekter finansieret via LIFE-programmet eller iværksætte andre aktiviteter, såsom mediekampagner, for bedre at formidle projektresultater og lette udveksling af erfaring, viden og bedste praksis og udbredelse af projektresultater i hele Unionen, hvorved samarbejde og kommunikation fremmes. Sådanne aktiviteter bør navnlig være målrettet medlemsstater, hvor der er en lav udnyttelse af finansieringen, og bør fremme kommunikation og samarbejde mellem støttemodtagere, ansøgere og interessenter inden for afsluttede eller igangværende projekter på samme område. Det er afgørende, at sådanne kommunikations- og samarbejdsaktiviteter henvender sig til regionale og lokale myndigheder og til interessenter.
|
|
(32)
|
Kvalitet bør være det styrende kriterium for projektevaluerings- og tildelingsprocessen i LIFE-programmet. For at lette gennemførelsen af LIFE-programmets målsætninger i hele Unionen og fremme høj kvalitet i projektforslagene bør der stilles finansiering til rådighed for projekter vedrørende teknisk bistand, som sigter på effektiv deltagelse i LIFE-programmet. Kommissionen bør tilstræbe effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i hele Unionen, herunder ved at bistå medlemsstaterne med at øge projekternes kvalitet gennem kapacitetsopbygning. Lav effektiv deltagelse, støtteberettigede aktiviteter og tildelingskriterier for LIFE-programmet bør specificeres i det flerårige arbejdsprogram ud fra deltagelse og succesrate blandt ansøgerne fra de relevante medlemsstater, idet der bl.a. tages højde for befolkning og befolkningstæthed, det samlede areal af Natura 2000-lokaliteter for hver enkelt medlemsstat udtrykt som en andel af det samlede Natura 2000-areal og andelen af en medlemsstats område, der er dækket af Natura 2000-lokaliteter. Støtteberettigede aktiviteter bør være af en sådan karakter, at de sigter mod at forbedre kvaliteten af projektansøgningerne.
|
|
(33)
|
I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 18. januar 2018 om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet, er Den Europæiske Unions Netværk til Gennemførelse og Håndhævelse af Miljølovgivning (IMPEL), Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE) og Den Europæiske Unions Forum for Miljødommere (EUFJE) blevet oprettet for at lette samarbejde mellem medlemsstaterne og spille en enestående rolle i forbindelse med håndhævelsen af EU-miljølovgivning. De yder et betydeligt bidrag dels til at styrke sammenhængen i gennemførelsen og håndhævelsen af Unionens miljølovgivning i hele Unionen, til at undgå konkurrenceforvridning og til at forbedre kvaliteten af miljøinspektion og retshåndhævelsesmekanismer via et netværkssystem på både EU-plan og i medlemsstaterne, og de muliggør udveksling af oplysninger og erfaringer på forskellige forvaltningsniveauer, dels gennem uddannelse og indgående drøftelser om miljøspørgsmål og håndhævelsesaspekter, herunder overvågnings- og godkendelsesprocedurer. Henset til deres bidrag til gennemførelsen af LIFE-programmets målsætninger bør tildelingen af tilskud til IMPEL, ENPE og EUFJE tillades uden indkaldelse af forslag med henblik på fortsat at støtte disse organers aktiviteter. Derudover kan en forslagsindkaldelse i andre tilfælde være unødvendig i henhold til de generelle krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (27) (»finansforordningen«), f.eks. for organer, som medlemsstaterne udpeger, og som handler på medlemsstaternes ansvar, når disse medlemsstater ved en lovgivningsmæssig EU-retsakt er udpeget som modtagere af et tilskud.
|
|
(34)
|
Der bør fastsættes en finansieringsramme for LIFE-programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.
|
|
(35)
|
De maksimale medfinansieringssatser for tilskud, der finansieres under LIFE-programmet, bør fastlægges på de niveauer, der er nødvendige for at opretholde det effektive støtteniveau, som LIFE-programmet yder. For at tage hensyn til den tilpasningsevne, der er nødvendig for at kunne reagere på den eksisterende række af foranstaltninger og enheder, bør specifikke medfinansieringssatser fremme sikkerhed, samtidig med at der opretholdes en grad af fleksibilitet, som står mål med specifikke behov eller krav. De specifikke medfinansieringssatser bør altid være underlagt de fastsatte relevante maksimale medfinansieringssatser.
|
|
(36)
|
Finansforordningen, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på nærværende forordning. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.
|
|
(37)
|
I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (28) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (29), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (30) og (EU) 2017/1939 (31) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.
Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (32). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.
|
|
(38)
|
Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne for LIFE-programmets budget bør vælges på grundlag af deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Der bør for tilskud overvejes anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger. Kommissionen bør sikre, at gennemførelsen er let forståelig, og bør fremme regulær forenkling for projektudviklere.
|
|
(39)
|
Hvor det er relevant, bør de politiske målsætninger for LIFE-programmet opfyldes via finansielle instrumenter og budgetgarantier inden for rammerne af forordning (EU) 2021/523, herunder via det tildelte beløb fra LIFE-programmet som angivet i de flerårige arbejdsprogrammer i henhold til nævnte program.
|
|
(40)
|
I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (33) kan enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for LIFE-programmet, og af eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Sådanne enheders deltagelse i LIFE-programmet bør først og fremmest målrettes projekter, der falder inden for rammerne af delprogrammet »Natur og Biodiversitet«.
|
|
(41)
|
Den frivillige ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske territorier (BEST) fremmer bevaringen af biodiversiteten, herunder havets biodiversitet, og bæredygtig brug af økosystemtjenester, herunder økosystembaserede tilgange til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, i regionerne i Unionens yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier. Med den forberedende BEST-foranstaltning, som blev vedtaget i 2011, og BEST 2.0-programmet og BEST RUP-projektet, som fulgte efter, har BEST bidraget til at øge bevidstheden om den økologiske betydning af regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier og deres centrale rolle for bevarelsen af den globale biodiversitet. Kommissionen vurderer, at behovet for finansiel støtte til projekter på stedet i disse områder er 8 mio. EUR om året. De oversøiske lande og territorier udtrykte i deres ministererklæringer i 2017 og 2018 deres påskønnelse af denne ordning for små tilskud til biodiversitet. Derfor bør LIFE-programmet finansiere små tilskud til biodiversitet, herunder kapacitetsopbygning, og foranstaltninger, der har en katalyserende virkning i både regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier.
|
|
(42)
|
LIFE-programmet bør være åbent for tredjelande i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse tredjelande, hvori de specifikke betingelser for deres deltagelse fastsættes.
|
|
(43)
|
Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (34), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.
|
|
(44)
|
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35) bør LIFE-programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af LIFE-programmets virkninger i praksis. Den fulde virkning af LIFE-programmet opstår ved indirekte, langsigtede og vanskeligt målbare bidrag til opfyldelsen af hele spektret af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Med henblik på overvågning af LIFE-programmet bør kravene om direkte outputindikatorer og sporing, der fastsættes i denne forordning, suppleres ved at aggregere specifikke indikatorer på projektniveau, som vil skulle beskrives i flerårige arbejdsprogrammer eller forslagsindkaldelser, bl.a. med hensyn til Natura 2000, og emissioner af visse luftforurenende stoffer.
|
|
(45)
|
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende vedtagelsen af de flerårige arbejdsprogrammer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36).
|
|
(46)
|
For at sikre, at støtten fra og gennemførelsen af LIFE-programmet er i overensstemmelse med Unionens politikker og prioriteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre denne forordning ved at gennemgå eller supplere indikatorerne eller med henblik på at supplere denne forordning ved at definere specifikke indikatorer for hvert delprogram og hver projekttype og ved at oprettelse en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
|
|
(47)
|
Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til et højt miljøbeskyttelsesniveau og en ambitiøs klimaindsats, til bæredygtig udvikling og til opfyldelsen af målsætningerne og målene for Unionens lovgivning, strategier, planer og internationale forpligtelser vedrørende miljø, biodiversitet, klima, cirkulær økonomi, relevant vedvarende energi og energieffektivitet via god forvaltning og en tilgang, der involverer flere interessenter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
|
|
(48)
|
Forordning (EU) nr. 1293/2013 bør derfor ophæves.
|
|
(49)
|
Der bør sikres en gnidningsløs overgang uden afbrydelse mellem det tidligere program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og LIFE-programmet, og LIFE-programmets begyndelse bør tilpasses den flerårige finansielle rammes begyndelse som fastsat i forordning (EU, Euratom) 2020/2093. Nærværende forordning bør derfor træde i kraft så hurtigt som muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —
|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2021.
På Europa-Parlamentets vegne
D.M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
A.P. ZACARIAS
Formand
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|