1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Til dette formål anvender modtagerne LIFE-programmets logo, som er afbildet i bilag III. Alle varige forbrugsgoder, der er erhvervet inden for rammerne af LIFE-programmet, skal bære LIFE-programmets logo, medmindre Kommissionen har angivet andet. Hvor anvendelse af LIFE-programmets logo ikke er muligt, nævnes LIFE-programmet i forbindelse med alle kommunikationsaktiviteter, bl.a. på opslagstavler på strategiske steder, som er synlige for offentligheden.