Artikel 5
Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse mellem Unionen og dens partnerlande, samt Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer, konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen og fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.