+Artikel 10 Programmering af FRO-midlerne
---+Artikel 10 1.
---+Artikel 10 2.
---+Artikel 10 3.
---+Artikel 10 4.
---+Artikel 10 5.
---+Artikel 10 6.
|
Artikel 10 Programmering af FRO-midlerne
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 10 1.
|
FRO-midlerne programmeres for de kategorier af regioner, hvor de pågældende områder er beliggende, på grundlag af territoriale planer for retfærdig omstilling, der er fastlagt i henhold til artikel 11 og godkendt af Kommissionen som led i et program eller en programændring. De programmerede midler skal ydes i form af et eller flere specifikke programmer eller en eller flere prioriteter inden for programmer. Kommissionen godkender kun et program eller en eventuel ændring dertil, hvor identificeringen af de områder, der påvirkes mest negativt af omstillingsprocessen, og som er indeholdt i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling, er behørigt begrundet, og hvor den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling er i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan.
|
|
Artikel 10 2.
|
En FRO-prioritet eller -prioriteter omfatter de FRO-midler, der udgøres af hele eller dele af FRO-tildelingen til medlemsstaterne, og de midler, der er overført i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/1060. De samlede midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO, må ikke overstige tre gange størrelsen af støtten fra FRO til denne prioritet, bortset fra de midler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 1.
|
|
Artikel 10 3.
|
I overensstemmelse med artikel 112 i forordning (EU) 2021/1060 må medfinansieringssatsen, der er gældende for en region, hvor det eller de områder, der er identificeret i de territoriale planer for retfærdig omstilling, jf. nærværende forordnings artikel 11, er beliggende, for FRO's prioritet eller prioriteter ikke være højere end
a)
85 % for mindre udviklede regioner
b)
70 % for overgangsregioner
c)
50 % for mere udviklede regioner.
|
|
Artikel 10 4.
|
Kommissionen udbetaler 30 % af FRO-tildelingen, herunder beløb overført i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/1060, til et program som fastsat i afgørelsen om godkendelse af programmet som ekstraordinær engangsforfinansiering ud over den årlige forfinansiering til programmet, der er fastsat i artikel 90, stk. 1 og 2, i nævnte forordning. Denne ekstraordinære forfinansiering udbetales fra den 1. marts 2024. I overensstemmelse med artikel 90, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060 skal det beløb, der udbetales som ekstraordinær forfinansiering, være udlignet i Kommissionens regnskab senest ved afslutningen af det sidste regnskabsår. I overensstemmelse med artikel 90, stk. 6, i forordning (EU) 2021/1060 anvendes eventuelle renter af den ekstraordinære forfinansiering til det pågældende program på samme måde som FRO og medtages i regnskaberne for det sidste regnskabsår. I overensstemmelse med artikel 97, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 suspenderes den ekstraordinære forfinansiering ikke. I overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 omfatter den forfinansiering, der skal tages i betragtning ved beregningen af de beløb, der skal frigøres, den udbetalte ekstraordinære forfinansiering. Uanset artikel 112 i forordning (EU) 2021/1060 fastsættes de maksimale medfinansieringssatser for særlige prioriteter, der er fastsat til støtte for STEP-målene, til 100 %.
|
|
Artikel 10 5.
|
Hvis FRO-midler programmeres som prioriteter inden for et program, der også indeholder midler fra EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden, kan medlemsstaterne ud over vurderingen for hvert program af resultatet af den midtvejsgennemgang, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, senest den 31. december 2025 genindsende en supplerende vurdering til Kommissionen samt tilhørende anmodninger om programændringer under hensyntagen til de specifikke målsætninger og støttede aktiviteter, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1914 (
6
). De frister, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, finder anvendelse. Et sådant program kan nyde godt af den supplerende engangsforfinansiering, der er omhandlet i artikel 7a, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2021/1058, hvis det er relevant. Hvis et sådant program er omfattet af en forlænget frist for udgifters støtteberettigelse og frigørelse i overensstemmelse med artikel 7a i forordning (EU) 2021/1058, finder en sådan forlængelse også anvendelse på FRO-midlerne.
|
|
Artikel 10 6.
|
Hvis FRO-midlerne programmeres i et hertil beregnet program, kan medlemsstaterne fastsætte særlige prioriteter til støtte for investeringer, der bidrager til at opfylde STEP-målene eller til at fremme adgangen til økonomisk overkommelige boliger i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra p). Hvis mindst 10 % af programmets finansielle midler omfordeles til en eller flere af de særlige prioriteter, der er omhandlet i første afsnit, udbetaler Kommissionen i 2026 1,5 % af den samlede støtte fra FRO til programmet som ekstraordinær engangsforfinansiering. Desuden medregnes omfordelinger til særlige prioriteter, som er fastsat for at støtte investeringer, der bidrager til at opfylde STEP-målene, og som blev godkendt i programændringerne forud for midtvejsgennemgangen, også i tærsklen på 10 %. Midler fra EU-genopretningsinstrumentet, jf. artikel 4, tages ikke i betragtning ved beregningen af det beløb, der svarer til 10 % af programmets finansielle midler. Den forfinansiering, som medlemsstaten skal modtage som følge af programændringer i henhold til omfordelingen til prioriteter, der er omhandlet i første afsnit i nærværende stykke, medregnes som betalinger foretaget i 2025 med henblik på beregningen af de beløb, der skal frigøres i henhold til artikel 105 i forordning (EU) 2021/1060, forudsat at anmodningen om en programændring er forelagt Kommissionen senest den 31. december 2025. Uanset artikel 63, stk. 2, og artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060 er den endelige dato for udgifters støtteberettigelse og for frigørelse den 31. december 2030. Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis programændringer, der indebærer en omfordeling af mindst 10 % af programmets finansielle midler til en eller flere særlige prioriteter som fastsat i dette stykkes andet afsnit, er blevet godkendt. Hvis der for sådanne programmer i forordning (EU) 2021/1060 fastsættes en endelige dato for anvendelsen af resultatrammen, økonomisk forvaltning og kravene til rapportering og evaluering, læses dette som en henvisning til samme dato i det følgende år. Derudover, og uanset artikel 2, nr. 29), i forordning (EU) 2021/1060, forstås ved det endelige regnskabsår for sådanne programmer perioden fra den 1. juli 2030 til den 30. juni 2031. Ud over vurderingen for hvert program af resultatet af den midtvejsgennemgang, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, kan medlemsstaterne senest den 31. december 2025 genindsende en supplerende vurdering til Kommissionen samt tilhørende anmodninger om programændringer under hensyntagen til de støttede aktiviteter, der er indført ved forordning (EU) 2025/1914. De frister, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, finder anvendelse.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|