+Artikel 2 Definitioner

Artikel 2 Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»modtagetest«: en test, der udføres for at afgøre, om en EuroHPC-supercomputer opfylder kravene i systemspecifikationen

2) 

»adgangstid«: en supercomputers datatid, der stilles til rådighed for en bruger eller en gruppe brugere til at udføre deres computerprogrammer

3) 

»associeret enhed«: en juridisk enhed som defineret i artikel 187, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046

▼M1

3a) 

»supercomputer optimeret med AI«: en supercomputer, som primært er konstrueret til træning af kunstig intelligens (»AI«)-modeller til almen brug i stor skala og nye anvendelsesmuligheder for AI

3b) 

»AI-fabrik«: en centraliseret eller distribueret enhed, der stiller en supercomputingtjenesteinfrastruktur til AI til rådighed, som består af en supercomputer optimeret med AI eller en partition af en supercomputer optimeret med AI, et tilknyttet datacenter, en særlig adgang og supercomputingtjenester rettet mod AI, og som tiltrækker og samler talenter med henblik på at stille de nødvendige kompetencer til at bruge supercomputerne til AI til rådighed

▼M2

3c) 

»gigafabrik for kunstig intelligens« eller »AI-gigafabrik«: et avanceret anlæg i stor skala med tilstrækkelig kapacitet til at håndtere hele livscyklussen – fra udvikling til storskalainferens – af meget store AI-modeller og -applikationer, der leverer en supercomputingtjenesteinfrastruktur, som består af AI-optimeret computingkapacitet, en understøttende datacenterinfrastruktur, herunder lagring og netværk med høj kapacitet, særlige sikre cloudbrugeradgangsmiljøer og specialiserede sikre AI-orienterede støttetjenester til sine avancerede operationer, som alle understøttes af en miljømæssig bæredygtig infrastruktur, navnlig med henblik på energi- og vandforsyningssystemer

3d) 

»konsortium for en gigafabrik for kunstig intelligens« eller »AI-gigafabrikkonsortium«: en sammenslutning af støtteberettigede juridiske enheder, der udgør et konsortium og er bundet af en konsortieaftale med henblik på at oprette og drive en AI-gigafabrik og præcisere disse enheders respektive roller og ansvarsområder i AI-gigafabrikkens levetid, eller en ny juridisk enhed, der er etableret med henblik på at oprette og drive en AI-gigafabrik, og et sådant konsortium er behørigt oprettet i Unionen for en periode på mindst fem år, og i hvilket en eller flere af de private partnere kan indgå i fællesforetagendets private medlemmer

3e) 

»AI-gigafabrikkoordinator«: en juridisk enhed, der er behørigt registreret i Unionen og gyldigt eksisterer i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er etableret, og som: er retligt bemyndiget til at repræsentere et AI-gigafabrikkonsortium og har rets- og handleevne til at indgå, gennemføre og opfylde AI-gigafabrikværtsaftalen; har hovedsæde i Unionen; kontrolleres direkte eller indirekte gennem ejerskabsinteresser eller via andre midler som defineret i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 ( 1 ) og relevante EU-konkurrenceretlige principper for juridiske enheder eller fysiske personer, der er etableret i Unionen; og også kan være en eksisterende værtsenhed, der repræsenterer en deltagende stat, der er en medlemsstat, eller et værtskonsortium af deltagende stater

3f) 

»AI-gigafabrikværtsaftale«: en aftale mellem fællesforetagendet og AI-gigafabrikkoordinatoren om at være vært for og drive en AI-gigafabrik

3g) 

»AI-gigafabrikværtsenhed«: en juridisk enhed, der er udpeget af et AI-gigafabrikkonsortium til at være vært for og drive en AI-gigafabrik og dens tjenester, og som er etableret i en deltagende stat, der er en medlemsstat

3h) 

»AI-gigafabriksamarbejdsaftale«: en aftale mellem fællesforetagendet og et tredjeland, der præciserer betingelserne for berettigelse til at deltage i et AI-gigafabrikkonsortium og have brugeradgang til AI-gigafabrikker for juridiske enheder, der direkte eller indirekte gennem ejerskabsinteresser eller via andre midler kontrolleres af juridiske enheder eller fysiske personer, der er etableret i det pågældende tredjeland

3i) 

»AI-gigafabrik med flere lokaliteter i et enkelt land«: en AI-gigafabrik, der er i drift på mere end ét fysisk sted, som er beliggende på en enkelt medlemsstats område

3j) 

»AI-gigafabrik med flere lokaliteter i flere lande«: en AI-gigafabrik, der er i drift på mere end ét fysisk sted og på mere end én medlemsstats område

▼B

4) 

»ekspertisecenter for højtydende databehandling«: et samarbejdsprojekt udvalgt ved en åben og konkurrencebaseret indkaldelse af forslag til fremme af brugen af kommende ekstremt højtydende databehandlingskapaciteter, der giver brugergrupper mulighed for i samarbejde med andre interessenter inden for højtydende databehandling at opskalere eksisterende parallelkoder til exaskala- og ekstreme skaleringspræstationer

5) 

»design i fællesskab«: en fælles tilgang mellem leverandører og brugere af teknologi med fokus på design i fællesskab med henblik på udvikling af nye teknologier, applikationer og systemer

6) 

»interessekonflikt«: en situation, hvor en finansiel aktør eller anden person er involveret som omhandlet i artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046

7) 

»konstituerende enhed«: en enhed, der udgør et privat medlem af fællesforetagendet henhold til det private medlems vedtægter

8) 

»konsortium af private partnere«: en sammenslutning af juridiske enheder i Unionen, der slutter sig sammen for i fællesskab med fællesforetagendet at anskaffe en industrial-grade supercomputer; en eller flere af disse private partnere kan indgå i fællesforetagendets private medlemmer

▼M1

9) 

»EuroHPC-supercomputer«: ethvert databehandlingssystem, der ejes alene af fællesforetagendet eller i fællesskab med andre deltagende stater eller et konsortium af private partnere, og som er en klassisk supercomputer (højtydende supercomputer, industrial-grade supercomputer, supercomputer optimeret med AI eller mellemklassesupercomputer), en klassisk hybrid kvantecomputer, en kvantecomputer eller en kvantesimulator

▼B

10) 

»exaskala«: et præstationsniveau, hvorved der kan udføres 118 operationer pr. sekund (eller 1 exaflop)

11) 

»højtydende supercomputer«: et databehandlingssystem i verdensklasse, der er udviklet ved hjælp af den mest avancerede teknologi, der findes på et givent tidspunkt, og med ydeevne på som minimum exaskalaniveau eller højere (dvs. post-exaskala) til applikationer til løsning af problemer af større kompleksitet

12) 

»værtskonsortium«: en gruppe deltagende stater eller et konsortium af private partnere, der har aftalt at bidrage til anskaffelsen og driften af en EuroHPC-supercomputer, herunder alle organisationer der repræsenterer disse deltagende stater

13) 

»værtsenhed«: en juridisk enhed, der omfatter faciliteter til at være vært for og drive en EuroHPC-supercomputer, og som er etableret i en deltagende stat, der er medlemsstat

14) 

»hypersammenkoblet«: en kommunikationsmulighed, hvorved der kan overføres 1012 bits pr. sekund (1 terabit pr. sekund) eller mere

15) 

»industrial-grade supercomputer«: en supercomputer, der som minimum er i mellemklassen og, hvad angår krav til sikkerhed, beskyttelse og dataintegritet, er specialdesignet til industrielle brugere, som kræver mere, end der kræves til forskningsbrug

16) 

»naturalydelser til indirekte aktioner« finansieret via Horisont Europa: bidrag fra den deltagende stat eller fællesforetagendets private medlemmer eller deres konstituerende enheder bestående af de støtteberettigede omkostninger, de har afholdt i forbindelse med gennemførelse af indirekte aktioner efter fradrag af fællesforetagendets og fællesforetagendets deltagende staters bidrag og ethvert andet EU-bidrag til disse omkostninger

17) 

»naturalydelser til aktioner« finansieret via programmet for et digitalt Europa eller Connecting Europe-faciliteten: bidrag fra den deltagende stat eller fællesforetagendets private medlemmer eller deres konstituerende enheder bestående af de støtteberettigede omkostninger, de har afholdt i forbindelse med gennemførelse af en del af fællesforetagendets aktiviteter efter fradrag af fællesforetagendets og fællesforetagendets deltagende staters bidrag og ethvert andet EU-bidrag til disse omkostninger

18) 

»mellemklassesupercomputer«: en supercomputer i verdensklasse med højst ét lavere præstationsniveau end en højtydende supercomputer

19) 

»nationalt kompetencecenter for højtydende databehandling«: en juridisk enhed eller et konsortium af juridiske enheder, der er etableret i en deltagende stat og associeret med et nationalt supercomputingcenter i denne deltagende stat, og som efter anmodning giver brugere fra industrien, herunder SMV'er, den akademiske verden og offentlige administrationer, adgang til supercomputerne og de nyeste højtydende databehandlingsteknologier, -værktøjer, -applikationer og -tjenester og tilbyder ekspertise, færdigheder, uddannelse, netværksdannelse og outreachaktiviteter

▼M2

19a) 

»nationalt kvantekompetencecenter«: en juridisk enhed eller et konsortium af juridiske enheder, der er etableret i en deltagende stat, og som efter anmodning giver brugere fra industrien, herunder SMV'er, den akademiske verden og forskningsorganisationer og offentlige forvaltninger adgang til kvanteteknologier, -værktøjer, -applikationer og -tjenester samt til nationale eller europæiske kvanteinfrastrukturer, og som tilbyder ekspertise, færdigheder, uddannelse, netværkssamarbejde og opsøgende arbejde

▼B

20) 

»observatørstat«: et land, der er berettiget til at deltage i de af fællesforetagendets aktioner, som er finansieret af Horisont Europa eller programmet for et digitalt Europa, og som ikke er en deltagende stat

21) 

»deltagende stat«: et land, der er medlem af fællesforetagendet

22) 

»præstationsniveau«: antallet af flydende kommatalsberegninger pr. sekund (flops), som en supercomputer kan udføre

23) 

»privat medlem«: ethvert andet medlem af fællesforetagendet end Unionen eller de deltagende stater

24) 

»kvantecomputer«: en databehandlingsenhed, der udnytter kvantemekanikkens love til at løse visse særlige opgaver, og som derfor anvender færre databehandlingsressourcer end klassiske computere

25) 

»kvantesimulator«: en højt kontrollerbar kvanteenhed, der giver mulighed for at få indsigt i komplekse kvantesystemers egenskaber eller til at løse problemer, som ikke kan løses af klassiske computere

26) 

»forsyningskædesikkerhed« i forbindelse med en EuroHPC-supercomputer: forholdsregler, der skal tages i betragtning ved valg af leverandør af den pågældende supercomputer for at sikre tilgængelighed af de komponenter, teknologier, systemer og den knowhow, som kræves i forbindelse med anskaffelse og drift af supercomputeren; dette omfatter foranstaltninger til mindskelse af risiciene i relation til eventuelle svigt i forsyningen af sådanne komponenter, teknologier og systemer, herunder prisændringer eller lavere præstationsniveau eller alternative forsyningskilder; den dækker hele EuroHPC-supercomputerens levetid

27) 

»den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden«: et dokument, der dækker Horisont Europas løbetid, og som kortlægger de centrale prioriteter og væsentlige teknologier og innovationer, der kræves for at nå fællesforetagendets mål

28) 

»flerårigt strategisk program«: et dokument, der fastlægger en strategi for alle fællesforetagendets aktiviteter

29) 

»supercomputing«: databehandling på præstationsniveauer, der kræver massiv integrering af individuelle databehandlingselementer, herunder kvanteelementer, til løsning af problemer, der ikke kan løses af almindelige databehandlingssystemer

30) 

»samlet omkostning ved ejerskab« af en EuroHPC-supercomputer: anskaffelsesomkostningerne plus driftsudgifterne, herunder til vedligeholdelse, indtil ejerskabet til supercomputeren overføres til værtsenheden, eller den sælges, eller indtil supercomputeren lukkes ned uden overførsel af ejerskab

31) 

»arbejdsprogram«: det dokument, der henvises til i artikel 2, nr. 25), i forordning (EU) 2021/695, eller, hvis det er relevant, det dokument, der også fungerer som arbejdsprogram, jf. artikel 24 i forordning (EU) 2021/694 eller artikel 19 i forordning (EU) 2021/1153.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav