|
+Artikel 12b 17. |
Artikel 12b 17.Bidrag fra Unionen og de deltagende stater er underlagt betingelser, der sikrer beskyttelsen af Unionens strategiske interesser. De særlige betingelser, der er omhandlet i dette stykke, fastsættes i en særlig AI-gigafabrikværtsaftale. AI-gigafabrikværtsaftalen er underlagt EU-retten sammenholdt i for så vidt angår ethvert spørgsmål, der ikke er omfattet af denne forordning eller andre EU-retsakter, med lovgivningen i den medlemsstat, hvor værtsenheden er etableret. AI-gigafabrikværtsaftalen skal:
a)
omfatte en detaljeret beskrivelse af ejerskabs- og forvaltningsstrukturen for AI-gigafabrikken
b)
indeholde bestemmelser, der sikrer en effektiv og forholdsmæssig kontrol af og kontrol med AI-gigafabrikken fra Unionens side med henblik på at beskytte Unionens strategiske aktiver, interesser, autonomi eller sikkerhed
c)
præcisere de finansielle bidrag fra Unionen, de deltagende stater og de offentlige eller private partnere i AI-gigafabrikkonsortiet, herunder den garanterede adgangstid til AI-gigafabrikken, jf. stk. 13, alt efter hvad der er relevant, og dens varighed
d)
hvis det er relevant, indeholde en angivelse af eventuelle andre EU-interesser som følge af EU-investeringer, der er reguleret af specifikke investeringsaftaler mellem AI-gigafabrikkonsortiet og InvestEU
e)
fastsætte adgangsbetingelserne for ikke-EU-brugere af AI-gigafabrikken, som skal opfylde de samme betingelser som de i stk. 3 fastsatte deltagelsesbetingelser
f)
fastsætte de nærmere betingelser for adgang for EU-brugere af AI-gigafabrikken og regnskabsordningerne for adgangstiderne til AI-gigafabrikkens tjenester
g)
fastsætte kvaliteten af de tjenester, der tilbydes fællesforetagendets brugere i forbindelse med driften af AI-gigafabrikken, som beskrevet i den serviceleveranceaftale, der indgår i AI-gigafabrikværtsaftalen
h)
fastsætte ordningerne for anskaffelse, drift og anvendelse af AI-gigafabrikkens databehandlingsinfrastruktur, herunder brugerkrav fra den offentlige sektor, hvis det er relevant, og, hvis AI-gigafabrikkonsortiet omfatter en eller flere leverandører af teknologiinfrastruktur, indeholde bestemmelser om øgede garantier vedrørende interessekonflikter, for så vidt angår disse leverandører
i)
omfatte betingelserne for overførsel af ejerskabet, jf. stk. 12, hvis det er relevant
j)
præcisere forlængelsen af ejerskabet eller af den på forhånd aftalte garanterede købte adgangstid og præcisere udfasningsbetingelserne for AI-gigafabrikken, hvis det er relevant
k)
omfatte ansvarsbetingelserne for driften af AI-gigafabrikken, hvis det er relevant
l)
angive AI-gigafabrikværtsenhedens forpligtelse til senest den 31. januar hvert år at forelægge bestyrelsen en revisionsrapport og data om brugen af Unionens adgangstid i det foregående regnskabsår
m)
indeholde en voldgiftsklausul, i henhold til artikel 272 i TEUF, der giver kompetence i alle spørgsmål, der er omfattet af værtsaftalen, til Den Europæiske Unions Domstol. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|