+Artikel 4 2.

Artikel 4 2.

Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsbidrag baseret på slutforbrug af energi med henblik på i fællesskab at nå Unionens bindende mål for slutforbruget af energi, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, og gør en indsats for i fællesskab at bidrage til Unionens vejledende mål for primærenergiforbrug som omhandlet i nævnte stykke. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bidrag tillige med en vejledende forløbskurve for disse bidrag som led i ajourføringerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er forelagt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, og i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er meddelt i henhold til artikel 3 og 7-12 i nævnte forordning. I forbindelse med underretningen skal medlemsstaterne også udtrykke deres bidrag i form af et absolut tal for primærenergiforbruget i 2030. Når medlemsstaterne fastsætter deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag, skal de tage hensyn til kravene i nærværende artikels stk. 3 og forklare, hvordan og på grundlag af hvilke data disse bidrag er blevet beregnet. Med henblik herpå kan de anvende formlen i bilag I til dette direktiv.

Medlemsstaterne angiver andelene af primærenergiforbruget og slutforbruget af energi i slutanvendelsessektorerne som fastlagt i forordning (EF) nr. 1099/2008, herunder industri-, bolig-, service- og transportsektoren, i deres nationale energieffektivitetsbidrag. Medlemsstaterne angiver også prognoser for energiforbruget inden for IKT.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav