+Artikel 4 6.

Artikel 4 6.

Hvis Kommissionen på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2018/1999 konkluderer, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde energieffektivitetsbidragene, sikrer de medlemsstater, der ligger over deres vejledende forløb med henblik på slutforbruget af energi, jf. nærværende artikels stk. 2, at der gennemføres yderligere foranstaltninger senest et år efter datoen for modtagelsen af Kommissionens vurdering for at sikre, at de kommer tilbage på rette spor til at yde deres energieffektivitetsbidrag. Disse yderligere foranstaltninger omfatter, men er ikke begrænset til mindst én af følgende foranstaltninger:

a) 

nationale foranstaltninger, der giver yderligere energibesparelser, herunder styrket projektudviklingsbistand til gennemførelse af energieffektivitetsfremmende foranstaltninger

b) 

forøgelse af energispareforpligtelsen i dette direktivs artikel 8

c) 

tilpasning af forpligtelsen for den offentlige sektor

d) 

ydelse af et frivilligt finansielt bidrag til den nationale energieffektivitetsfond, jf. dette direktivs artikel 30, eller et andet finansieringsinstrument, der er øremærket til energieffektivitet, hvor de årlige finansielle bidrag skal svare til de investeringer, der er nødvendige for at nå den vejledende forløbskurve.

Hvis en medlemsstats slutforbrug af energi ligger over dens vejledende forløbskurve med henblik på slutforbruget af energi, jf. denne artikels stk. 2, medtager den i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, der er forelagt i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999, en redegørelse for de foranstaltninger, den vil træffe for at dække efterslæbet for at sikre, at dens nationale energieffektivitetsbidrag nås, og omfanget af energibesparelser, som hver foranstaltning ventes at medføre.

Kommissionen vurderer, om de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, er tilstrækkelige til at nå Unionens energieffektivitetsmål. Hvis de nationale foranstaltninger vurderes at være utilstrækkelige, foreslår Kommissionen i det relevante omfang foranstaltninger og udøver sin beføjelse på EU-plan for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for energieffektivitet opfyldes.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav