+Artikel 8 Energispareforpligtelse
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.
---+Artikel 8 7.
---+Artikel 8 8.
---+Artikel 8 9.
---+Artikel 8 10.
---+Artikel 8 11.
---+Artikel 8 12.
---+Artikel 8 13.
---+Artikel 8 14.

Artikel 8 Energispareforpligtelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 8 1.

Medlemsstaterne skal opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:

a) 

nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængde i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013. Energisalg målt i mængde, der anvendes til transport, kan udelukkes helt eller delvis fra denne beregning

b) 

nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på:

i) 

0,8 % af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023 målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

ii) 

1,3 % af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2025 målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

iii) 

1,5 % af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2027 målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

iv) 

1,9 % af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2030 målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

Som en undtagelse fra stk. 1, litra b), nr. i), skal Cypern og Malta opnå nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023 svarende til 0,24 % af det årlige slutforbrug af energi målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

Som en undtagelse fra stk. 1, litra b), nr. ii), iii) og iv), skal Cypern og Malta opnå nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2030 svarende til 0,45 % af det årlige slutforbrug af energi målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede perioder, forudsat at de krævede samlede kumulative energibesparelser i slutanvendelserne er blevet opnået ved slutningen af hver forpligtelsesperiode.

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser i overensstemmelse med den besparelsesprocent, der er angivet i første afsnit, litra b), nr. iv), for tiårsperioder efter 2030.

Artikel 8 2.
Medlemsstaterne opnår den mængde energibesparelser, som er krævet i henhold til denne artikels stk. 1, ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser som omhandlet i artikel 9 eller ved at vedtage alternative politiktiltag som omhandlet i artikel 10. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag. Medlemsstaterne sikrer, at de energibesparelser, som følger af de i artikel 9 og 10 og artikel 30, stk. 14, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.
Artikel 8 3.
Medlemsstaterne gennemfører ordninger for energispareforpligtelser, alternative politiktiltag eller en kombination heraf eller programmer eller foranstaltninger, der finansieres via en ►C2  national energieffektivitetsfond ◄ , som en prioritet blandt, men ikke begrænset til personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri. Medlemsstaterne sikrer, at politiktiltag, der gennemføres i henhold til denne artikel, ikke har ugunstige virkninger for disse personer. Hvor det er relevant, gør medlemsstaterne bedst mulig brug af finansiering, herunder offentlig finansiering, finansieringsfaciliteter, der er etableret på EU-plan, og indtægter fra kvoter i henhold til artikel 24, stk. 3, litra b), med henblik på at fjerne ugunstige virkninger og sikre en retfærdig og inklusiv energiomstilling.

Med henblik på at opnå de energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1, og uden at det berører forordning (EU) 2019/943 og direktiv (EU) 2019/944, tager medlemsstaterne med henblik på udformningen af sådanne politiktiltag hensyn til og fremmer VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers rolle i deres bidrag til gennemførelsen af disse politiktiltag.

Medlemsstaterne skal fastsætte og opnå en andel af den påkrævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne blandt personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri. Denne andel skal mindst svare til den andel af husholdninger, som er berørt af energifattigdom ifølge vurderingen i deres nationale energi- og klimaplan, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2018/1999. Medlemsstaterne tager i deres vurdering af energifattigdommens andel i deres nationale energi- og klimaplaner hensyn til følgende indikatorer:

a) 

manglende evne til at opvarme boligen tilstrækkeligt (Eurostat, SILC [ilc_mdes01])

b) 

restancer med betaling af forsyningsregninger (Eurostat, SILC, [ilc_mdes07])

c) 

det totale antal borgere, der bor i en bolig med utæt tag, fugtige vægge, gulve eller fundament eller råd i vinduesrammer eller gulve (Eurostat, SILC [ilc_mdho01])

d) 

andel af borgere i fattigdomsrisiko (Eurostat-, SILC- og ECHP-undersøgelser [ilc_li02]) (skæringspunkt: 60 % af den medianækvivalerede indkomst efter sociale overførsler).

Hvis en medlemsstat ikke har meddelt andelen af husholdninger, som er berørt af energifattigdom ifølge vurderingen i deres nationale energi- og klimaplan, skal andelen af den påkrævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne blandt personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, mindst svare til den aritmetiske gennemsnitlige andel af de i tredje afsnit omhandlede indikatorer for 2019 eller, hvor den ikke foreligger for 2019, til den lineære ekstrapolering af værdierne heraf for de seneste tre år, som er til rådighed:

Artikel 8 4.
Medlemsstaterne medtager oplysninger om de anvendte indikatorer, den aritmetiske gennemsnitlige andel og resultatet af de politiktiltag, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 3, i ajourføringerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er forelagt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i deres efterfølgende integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er meddelt i medfør af artikel 3 og 7-12 i nævnte forordning, og i de tilhørende nationale energi- og klimastatusrapporter, der er forelagt i henhold til artikel 17 i nævnte forordning.
Artikel 8 5.
Medlemsstaterne kan medregne energibesparelser, der skyldes politiktiltag, uanset om de er indført senest den 31. december 2020 eller efter nævnte dato, forudsat at disse tiltag fører til nye individuelle foranstaltninger, som gennemføres efter den 31. december 2020. Energibesparelser opnået i en forpligtelsesperiode medregnes ikke i den krævede mængde af energibesparelser for de tidligere forpligtelsesperioder, der er fastsat i stk. 1.
Artikel 8 6.

Forudsat at medlemsstaterne mindst opnår deres kumulative energispareforpligtelse i slutanvendelserne som omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), nr. i), kan de beregne den krævede mængde af energibesparelser, der er nævnt i det pågældende stykke, på en eller flere af følgende måder:

a) 

anvendelse af en årlig besparelsesprocent på energisalg til slutkunder eller på slutforbruget af energi målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

b) 

hel eller delvis udelukkelse af energi anvendt til transport fra det beregningsmæssige grundscenarie

c) 

gøren brug af en af mulighederne i stk. 8.

Artikel 8 7.

Hvis medlemsstaterne gør brug af nogen af mulighederne i stk. 6 angående de energibesparelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), nr. i), fastsætter de:

a) 

deres egen årlige besparelsesprocent, som vil blive anvendt ved beregningen af deres kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, og som skal sikre, at den endelige mængde af deres nettoenergibesparelser ikke er lavere end den, der kræves i henhold til det pågældende stykke

b) 

deres eget beregningsmæssige grundscenarie, der helt eller delvis kan udelukke energi anvendt til transport.

Artikel 8 8.

Med forbehold af stk. 9 kan hver medlemsstat:

a) 

udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017 og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020

b) 

fra beregningen udelukke hele eller en del af salget af energi målt i mængde, for så vidt angår den i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede forpligtelsesperiode, eller slutforbruget af energi, for så vidt angår den i nævnte afsnits litra b), nr. i), omhandlede forpligtelsesperiode, der anvendes til de industrielle aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF

c) 

i den krævede mængde af energibesparelser, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), og litra b), nr. i), medregne energibesparelser, som opnås i energiomdannelsessektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder ved infrastruktur til effektiv fjernvarme og fjernkøling, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 25, stk. 4, artikel 26, stk. 7, litra a), og artikel 27, stk. 1, 5-9 og 11. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres påtænkte politiktiltag i henhold til nærværende litra for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er meddelt i henhold til artikel 3 og 7-12. Virkningen af disse tiltag beregnes i overensstemmelse med bilag V og inkluderes i disse planer

d) 

i den krævede mængde af energibesparelser medregne energibesparelser fra nylige individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsat har virkninger i 2020 for så vidt angår forpligtelsesperioden omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), og efter 2020 for så vidt angår perioden omhandlet i nævnte afsnits, litra b), nr. i), og som kan måles og verificeres

e) 

i den krævede mængde af energibesparelser medregne energibesparelser, der skyldes politiktiltag, forudsat at det kan dokumenteres, at disse tiltag fører til individuelle foranstaltninger gennemført fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020, som giver besparelser efter den 31. december 2020

f) 

fra beregningen af den krævede mængde af energibesparelser i medfør af stk. 1, første afsnit, litra a), og litra b), nr. i), udelukke 30 % af den verificerbare mængde af energi produceret på eller i bygninger til eget brug, når denne mængde er produceret som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier

g) 

i den krævede mængde af energibesparelser i medfør af stk. 1, første afsnit, litra a), og litra b), nr. i), medregne energibesparelser, der overstiger de energibesparelser, som kræves for forpligtelsesperioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, forudsat at disse besparelser følger af individuelle foranstaltninger gennemført i henhold til politiktiltag, der er omhandlet i artikel 9 og 10, meddelt af medlemsstaterne i deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner og rapporteret i deres statusrapporter i overensstemmelse med artikel 26.

Artikel 8 9.

Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de muligheder, der er valgt i henhold til stk. 8, for den periode, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), og litra b), nr. i), separat:

a) 

til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede forpligtelsesperiode, kan medlemsstaterne anvende de i stk. 8, litra a)-d), anførte muligheder. Alle de muligheder, der er valgt i henhold til stk. 8, må tilsammen ikke udgøre mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a)

b) 

til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, første afsnit, litra b), nr. i), omhandlede forpligtelsesperiode, kan medlemsstaterne anvende de i stk. 8, litra b)-g), anførte muligheder, forudsat at de individuelle foranstaltninger som omhandlet i stk. 8, litra d), fortsat har en verificerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020. Alle de muligheder, der er valgt i henhold til stk. 8, må tilsammen ikke føre til en reduktion på mere end 35 % af den mængde energibesparelser, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 6 og 7.

Uanset om medlemsstaterne udelukker energi anvendt til transport fra deres beregningsmæssige grundscenarie helt eller delvis eller gør brug af en af mulighederne i stk. 8, sikrer de, at den beregnede nettomængde af nye besparelser, der skal opnås i slutforbruget af energi i forpligtelsesperioden, jf. stk. 1, første afsnit, litra b), nr. i), fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023, ikke er lavere end den mængde, der følger af at anvende den årlige besparelsesprocent, som er omhandlet i nævnte nummer.

Artikel 8 10.
Medlemsstaterne beskriver i ajourføringerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er forelagt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i deres efterfølgende integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er meddelt i medfør af artikel 3 og 7-12 i forordning (EU) 2018/1999 og i overensstemmelse med bilag III til forordning (EU) 2018/1999, og de respektive statusrapporter beregningen af den mængde energibesparelser, der skal opnås over perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 og, hvis det er relevant, redegør for, hvordan den årlige besparelsesprocent og det beregningsmæssige grundscenarie er fastsat, samt for, hvordan og i hvilket omfang der er gjort brug af de i stk. 8 omhandlede muligheder.
Artikel 8 11.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen mængden af de påkrævede energibesparelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b), og stk. 3, en beskrivelse af de politiktiltag, der skal gennemføres for at opnå den påkrævede samlede mængde af de kumulative energibesparelser i slutanvendelserne og deres beregningsmetode i henhold til bilag V til dette direktiv, som led i ajourføringerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er forelagt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, og som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er meddelt i henhold til artikel 3 og 7-12 i forordning (EU) 2018/1999. Medlemsstaterne anvender den rapporteringsmodel, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.
Artikel 8 12.
Hvis Kommissionen på grundlag af vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018/1999 eller udkastet til eller den endelige ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, der er forelagt i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, eller af vurderingen af det efterfølgende udkast til og de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er meddelt i henhold til artikel 3 og 7-12 i forordning (EU) 2018/1999 konkluderer, at politiktiltagene ikke sikrer opnåelsen af den påkrævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne inden udgangen af forpligtelsesperioden, kan Kommissionen udstede henstillinger i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 til de medlemsstater, hvis politiktiltag den anser for at være utilstrækkelige til at sikre, at de når deres energispareforpligtelser.
Artikel 8 13.
Hvis en medlemsstat ikke har opnået de påkrævede kumulative energibesparelser i slutanvendelserne ved udgangen af hver forpligtelsesperiode som fastsat i stk. 1, skal den opnå de udestående påkrævede energibesparelser foruden de kumulative energibesparelser i slutanvendelserne senest ved udgangen af den efterfølgende forpligtelsesperiode.

Omvendt har en medlemsstat, der har opnået kumulative energibesparelser, som overstiger det påkrævede niveau ved udgangen af hver forpligtelsesperiode som fastsat i stk. 1, ret til at overføre op til 10 % af et sådant overskud til den efterfølgende forpligtelsesperiode, uden at forpligtelsen vedrørende mål hæves.

Artikel 8 14.

Som en del af deres ajourføringer af nationale energi- og klimaplaner, der er forelagt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, deres relevante nationale energi- og klimastatusrapporter, der er forelagt i henhold til artikel 17 i nævnte forordning, og deres efterfølgende integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er meddelt i henhold til artikel 3 og 7-12 i nævnte forordning, dokumenterer medlemsstaterne, herunder, hvis det er relevant, med belæg og beregninger:

a) 

såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, at energibesparelserne ikke medregnes to gange

b) 

hvordan energibesparelser, der er opnået i henhold til nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra b), bidrager til at yde deres nationale bidrag i medfør af artikel 4

c) 

at der er indført politiktiltag for at opfylde deres energispareforpligtelse, at de er udformet i overensstemmelse med nærværende artikel, og at disse politiktiltag kan komme i betragtning og er tilstrækkelige til at sikre, at den påkrævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne opnås senest ved udgangen af hver forpligtelsesperiode.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav