+Artikel 22 9.

Artikel 22 9.

Med forbehold af de grundlæggende principper i medlemsstaternes ejendoms- og lejeret træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at afvikle reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for energieffektivitet hvad angår skæve incitamentfordelinger mellem ejere og lejere eller mellem flere ejere af en bygning eller en bygningsenhed med henblik på at sikre, at disse parter ikke afholder sig fra at investere i større effektivitet, alene fordi de ikke hver især vil få det fulde udbytte, eller fordi der ikke er regler for, hvordan omkostninger og fordele skal fordeles mellem dem.

Foranstaltninger til at afvikle sådanne hindringer kan omfatte tilvejebringelse af incitamenter, ophævelse eller ændring af love eller andre retsforskrifter, vedtagelse af retningslinjer og fortolkende meddelelser, forenkling af administrative procedurer, herunder nationale regler og foranstaltninger, der regulerer beslutningsprocesser i ejendomme med flere ejere, og muligheden for at ty til tredjepartsfinansieringsløsninger. Foranstaltningerne kan kombineres med uddannelse i, specifik oplysning om samt teknisk bistand til energieffektivitet til markedsaktører såsom dem, der er nævnt i stk. 1.

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at støtte en multilateral dialog blandt relevante partnere såsom lokale og regionale myndigheder, sociale partnere, ejer- og lejerorganisationer, forbrugerorganisationer, energidistributører eller energileverandører i detailleddet, ESCO'er, VE-fællesskaber, borgerenergifællesskaber, offentlige myndigheder og myndigheder, med det formål at fremsætte forslag til alment godkendte foranstaltninger, incitamenter og retningslinjer, der er relevante for skæve incitamentsfordelinger mellem ejere og lejere eller blandt ejere af en bygning eller bygningsenhed.

Hver medlemsstat indberetter sådanne hindringer og de foranstaltninger, den har truffet i sin langsigtede renoveringsstrategi, som er oprettet i henhold til artikel 2a i direktiv 2010/31/EU og forordning (EU) 2018/1999.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav