+Artikel 26 Varme- og køleforsyning
---+Artikel 26 1.
---+Artikel 26 2.
---+Artikel 26 3.
---+Artikel 26 4.
---+Artikel 26 5.
---+Artikel 26 6.
---+Artikel 26 7.
---+Artikel 26 8.
---+Artikel 26 9.
---+Artikel 26 10.
---+Artikel 26 11.
---+Artikel 26 12.
---+Artikel 26 13.
---+Artikel 26 14.

Artikel 26 Varme- og køleforsyning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 26 1.

For at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi og øge andelen af vedvarende energi i den varme- og køleforsyning, der tilføres nettet, skal et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem opfylde følgende kriterier:

a) 

indtil den 31. december 2027 et system, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 % ►C3  overskudsvarme ◄ , 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af energi og varme af den nævnte art

b) 

fra den 1. januar 2028 et system, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 % ►C3  overskudsvarme ◄ , 50 % vedvarende energi og ►C3  overskudsvarme ◄ , 80 % højeffektiv kraftvarme eller mindst en kombination af denne type termisk energi, der tilføres nettet, hvor andelen af vedvarende energi udgør mindst 5 %, og den samlede andel af vedvarende energi, ►C3  overskudsvarme ◄ eller højeffektiv kraftvarme udgør mindst 50 %

c) 

fra den 1. januar 2035 et system, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 % ►C3  overskudsvarme ◄ eller 50 % vedvarende energi og ►C3  overskudsvarme ◄ , eller et system, hvor den samlede andel af vedvarende energi, ►C3  overskudsvarme ◄ eller højeffektiv kraftvarme udgør mindst 80 %, og den samlede andel af vedvarende energi eller ►C3  overskudsvarme ◄ derudover udgør mindst 35 %

d) 

fra den 1. januar 2040 et system, der anvender mindst 75 % vedvarende energi, 75 % ►C3  overskudsvarme ◄ eller 75 % vedvarende energi og ►C3  overskudsvarme ◄ , eller et system, som anvender mindst 95 % vedvarende energi, ►C3  overskudsvarme ◄ og højeffektiv kraftvarme, og den samlede andel af vedvarende energi eller ►C3  overskudsvarme ◄ derudover udgør mindst 35 %

e) 

fra den 1. januar 2045 et system, der anvender mindst 75 % vedvarende energi, 75 % ►C3  overskudsvarme ◄ eller 75 % vedvarende energi og ►C3  overskudsvarme ◄

f) 

fra den 1. januar 2050 et system, der udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende ►C3  overskudsvarme ◄ eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og ►C3  overskudsvarme ◄ .

Artikel 26 2.

Medlemsstaterne kan også som alternativ til kriterierne i denne artikels stk. 1 vælge et kriterium for bæredygtighedspræstation på grundlag af mængden af drivhusgasemissioner fra fjernvarme- og fjernkølingssystemet pr. varme- eller kuldeenhed, der leveres til kunderne, under hensyntagen til de foranstaltninger, der er gennemført for at opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 24, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001. Ved valget af nævnte kriterier har et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem maksimalt følgende mængde drivhusgasemissioner pr. varme- eller kuldeenhed til kunderne:

a) 

indtil den 31. december 2025: 200 g/kWh

b) 

fra den 1. januar 2026: 150 g/kWh

c) 

fra den 1. januar 2035: 100 g/kWh

d) 

fra den 1. januar 2045: 50 g/kWh

e) 

fra den 1. januar 2050: 0 g/kWh.

Artikel 26 3.
Medlemsstaterne kan vælge at anvende kriterierne for drivhusgasemissioner pr. varme- eller kuldeenhed for en given periode som omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a)-e). Hvis de vælger dette, meddeler de Kommissionen dette senest den 11. januar 2024 for den periode, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), og mindst seks måneder før begyndelsen af de relevante perioder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra b)-e). En sådan meddelelse skal omfatte de foranstaltninger, der er gennemført for at opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 24, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001, hvis de ikke allerede er blevet meddelt i den seneste ajourføring af deres nationale energi- og klimaplan.
Artikel 26 4.

For at et fjernvarme- og fjernkølingssystem opfylder betingelserne for at være effektivt sikrer medlemsstaterne, at fjernvarme- og fjernkølingssystemet, hvis det opføres eller dets forsyningsenheder får foretaget en omfattende renovering, opfylder de kriterier i stk. 1 eller 2, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet idriftsættes eller fortsætter driften efter renoveringen. Medlemsstaterne sikrer desuden, at der ved opførelse af et fjernvarme- og fjernkølingssystem eller omfattende renovering af dets forsyningsenheder:

a) 

ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen, og

b) 

at eventuelle nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres eller der foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.

Artikel 26 5.
Medlemsstaterne sikrer, at operatører af alle eksisterende fjernvarme- og fjernkølingssystemer med en samlet varme- og kuldeproduktion på mere end 5 MW, som ikke opfylder kriterierne i stk. 1, litra b)-e), fra den 1. januar 2025 og derefter hvert femte år udarbejder en plan for at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi, for at reducere distributionstab og for at øge andelen af vedvarende energi i varme- og køleforsyningen. Planen skal omfatte foranstaltninger til at opfylde kriterierne i stk. 1, litra b)-e), og den kræver godkendelse af den kompetente myndighed.
Artikel 26 6.
Medlemsstaterne sikrer, at datacentre med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW udnytter ►C3  overskudsvarmen ◄ eller andre former for genvinding af ►C3  overskudsvarme ◄ , medmindre de kan påvise, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt i henhold til den vurdering, der er omhandlet i stk. 7.
Artikel 26 7.

Medlemsstaterne sikrer med henblik på at vurdere den økonomiske gennemførlighed af at øge energieffektiviteten i varme- og køleforsyningen, at der gennemføres en cost-benefit-analyse på anlægsniveau i overensstemmelse med bilag XI, hvis de nedennævnte anlæg planlægges opført eller får foretaget en omfattende renovering:

a) 

et termisk kraftværk med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 10 MW for at vurdere omkostningerne og fordelene ved at sikre anlæggets drift som et højeffektivt kraftvarmeværk

b) 

et industrianlæg med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 8 MW for at vurdere udnyttelsen af ►C3  overskudsvarmen ◄ på og uden for lokaliteten

c) 

en servicefacilitet med en årlig gennemsnitlig samlet energitilførsel på mere end 7 MW, f.eks. spildevandsrensningsanlæg og LNG-anlæg, for at vurdere udnyttelsen af ►C3  overskudsvarme ◄ på og uden for lokaliteten

d) 

et datacenter med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW for at vurdere cost-benefit-analysen, herunder, men ikke begrænset til, teknisk gennemførlighed, omkostningseffektivitet, og virkningerne på energieffektiviteten og den lokale efterspørgsel efter varme, herunder sæsonudsving, ved at udnytte ►C3  overskudsvarmen ◄ til at dække en økonomisk begrundet efterspørgsel og dette anlægs tilslutning til et fjernvarmenet eller et effektivt/VE-baseret fjernkølingssystem eller andre former for genvinding af ►C3  overskudsvarme ◄ .

Den analyse, der er omhandlet i første afsnit, litra d), skal omfatte kølesystemløsninger, der gør det muligt at fjerne eller opfange ►C3  overskudsvarmen ◄ på et nyttigt temperaturniveau med minimale supplerende energitilførsler.

Medlemsstaterne tilsigter at fjerne hindringer for udnyttelsen af ►C3  overskudsvarme ◄ og yde støtte til anvendelsen af ►C3  overskudsvarme ◄ , hvis anlæggene planlægges opført eller renoveret.

Installationen af udstyr til opsamling af kuldioxid produceret af et fyringsanlæg med henblik på at lagre det geologisk som fastsat i direktiv 2009/31/EF anses ikke for at være renovering i henhold til dette stykkes litra b) og c).

Medlemsstaterne stiller krav om, at cost-benefit-analysen gennemføres i samarbejde med de virksomheder, der har ansvaret for driften af faciliteten.

Artikel 26 8.

Medlemsstaterne kan fritage følgende for kravene i stk. 7:

a) 

elproduktionsanlæg til spids- og reservelast, der efter planen skal være i drift mindre end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårsperiode, på baggrund af en verifikationsprocedure fastlagt af medlemsstaterne, der skal sikre, at dette fritagelseskriterium opfyldes

b) 

anlæg, der skal placeres tæt på en geologisk lagringslokalitet med godkendelse i henhold til direktiv 2009/31/EF

c) 

datacentre, hvis ►C3  overskudsvarme ◄ anvendes eller vil blive anvendt i et fjernvarmenet eller direkte til rumopvarmning, varmt brugsvand eller andre anvendelser i den bygning eller gruppe af bygninger eller faciliteter, hvori de er beliggende.

Medlemsstaterne kan også fastsætte tærskelværdier udtrykt som mængden af tilgængelig nyttig ►C3  overskudsvarme ◄ , efterspørgslen efter varme eller afstandene mellem industrianlæggene og fjernvarmenettene for at fritage individuelle anlæg fra stk. 7, litra c) og d).

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser vedtaget i medfør af nærværende stykke.

Artikel 26 9.

Medlemsstaterne vedtager bevillingskriterier som omhandlet i artikel 8 i direktiv (EU) 2019/944 eller tilsvarende tilladelseskriterier for at:

a) 

tage hensyn til resultatet af den omfattende vurdering, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1

b) 

sikre, at kravene i fastlagt i stk. 7 opfyldes

c) 

tage hensyn til resultatet af den cost-benefit-analyse, der er omhandlet i stk. 7.

Artikel 26 10.
Medlemsstaterne kan fritage individuelle anlæg for i henhold til bevillingskriterierne eller tilsvarende tilladelseskriterier, der er omhandlet i stk. 9, at skulle gennemføre de muligheder, hvis fordele er større end omkostningerne, hvis dette af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt. I disse tilfælde fremsender den berørte medlemsstat en begrundet afgørelse til Kommissionen senest tre måneder efter den dato, hvor den traf denne afgørelse. Kommissionen kan afgive udtalelse om afgørelsen inden for tre måneder efter modtagelsen heraf.
Artikel 26 11.
Denne artikels stk. 7, 8, 9 og 10 finder anvendelse på anlæg, der omfattet af direktiv 2010/75/EU, uden at det berører kravene fastlagt i nævnte direktiv.
Artikel 26 12.
Medlemsstaterne indsamler oplysninger om cost-benefit-analyser, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 7, litra a)-d). Disse oplysninger bør som minimum indeholde data om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed. Disse data offentliggøres under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.
Artikel 26 13.
Medlemsstaterne sikrer, at oprindelsen af elektricitet produceret ved højeffektiv kraftvarmeproduktion kan garanteres ved hjælp af objektive, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende kriterier, som hver medlemsstat fastsætter på grundlag af de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, der er nævnt i bilag III, litra d). De sikrer, at denne oprindelsesgaranti opfylder de krav, der er fastlagt i bilag XII, og mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilag XII. Medlemsstaterne anerkender gensidigt hinandens oprindelsesgarantier, udelukkende som bevis for de i dette stykke omhandlede oplysninger. En eventuel afvisning af at anerkende en oprindelsesgaranti som et sådant bevis – særlig af grunde, der vedrører forebyggelse af svig – skal bygge på objektive, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende kriterier. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om en sådan afvisning og angiver en begrundelse for den. Hvis en medlemsstat afviser at anerkende en oprindelsesgaranti, kan Kommissionen træffe afgørelse om at tvinge den pågældende medlemsstat til at anerkende den, navnlig under hensyn til objektive, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende kriterier, som ligger til grund for anerkendelsen.
Artikel 26 14.
Medlemsstaterne sikrer, at det er en forudsætning for eventuel støtte til kraftvarmeproduktion, at elproduktionen foregår på højeffektive kraftvarmeværker, og at ►C3  overskudsvarmen ◄ faktisk udnyttes til at opnå primærenergibesparelser. Statsstøttereglerne finder anvendelse på offentlig støtte til kraftvarmeproduktion og til fjernvarmeproduktion og -net, hvor det er relevant.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav