4. Kommissionen kan overdrage opgaver vedrørende programmet til agenturet og ESA ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med deres respektive roller og ansvarsområder som fastsat i artikel 27 og 28. For at lette opfyldelsen af målene omhandlet i artikel 3 og befordre det mest effektive samarbejde mellem Kommissionen, agenturet og ESA kan Kommissionen indgå bidragsaftaler med hver enkelt bemyndiget enhed.
Kommissionen vedtager de bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.