+Artikel 20 Regler for betalinger, suspension og opsigelse af aftaler om finansiel tildeling
---+Artikel 20 1.
---+Artikel 20 2.
---+Artikel 20 3.
---+Artikel 20 4.
---+Artikel 20 5.
---+Artikel 20 6.
---+Artikel 20 7.
---+Artikel 20 8.
---+Artikel 20 9.
---+Artikel 20 10.

Artikel 20 Regler for betalinger, suspension og opsigelse af aftaler om finansiel tildeling

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 20 1.
Udbetaling af de finansielle tildelinger i henhold til denne artikel udbetales til medlemsstaten efter opnåelsen af de relevante aftalte delmål og mål, der er angivet i planen, som godkendt i henhold til artikel 17, og forudsat at der er finansiering til rådighed. Efter opnåelsen forelægger medlemsstaten Kommissionen en behørigt begrundet betalingsanmodning. Medlemsstaten indgiver sådanne betalingsanmodninger til Kommissionen én eller to gange om året senest den 31. juli eller den 31. december.
Artikel 20 2.
Efter modtagelse af en betalingsanmodning fra en medlemsstat vurderer Kommissionen, om de relevante delmål og mål angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel 17, er opnået på tilfredsstillende vis. Tilfredsstillende opnåelse af delmål og mål forudsætter, at foranstaltninger knyttet til delmål og mål, der tidligere er blevet opnået på tilfredsstillende vis, ikke er blevet omgjort af den pågældende medlemsstat.
Artikel 20 3.
Hvis Kommissionens vurdering af en individuel betalingsanmodning er positiv, vedtager den en individuel afgørelse om tilladelse til udbetaling af den finansielle tildeling i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046, forudsat at der er finansiering til rådighed, og idet der sikres ligebehandling af medlemsstaterne. Kommissionen vedtager den individuelle afgørelse tidligst to måneder og senest tre måneder efter den relevante frist for indgivelse af betalingsanmodningen, jf. denne artikels stk. 1.
Artikel 20 4.
Hvis Kommissionen som følge af den vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, konstaterer, at delmålene og målene som angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel 17, ikke er opnået på tilfredsstillende vis, suspenderes udbetalingen af den del af den finansielle tildeling, der svarer til det ikkeopnåede mål eller delmål. Medlemsstaten kan fremsætte sine bemærkninger senest en måned efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

Suspensionen ophæves kun, hvis delmålene og målene er blevet opnået på tilfredsstillende vis som fastsat i Kommissionens afgørelse, jf. artikel 17.

Artikel 20 5.
Uanset artikel 116, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 løber betalingsfristen fra datoen for meddelelse af Kommissionens afgørelse, der tillader udbetaling af den finansielle tildeling til den berørte medlemsstat i henhold til nærværende artikels stk. 3, eller fra datoen for meddelelse af ophævelse af suspensionen i henhold til nærværende artikels stk. 4, andet afsnit.
Artikel 20 6.
Hvis delmålene og målene ikke er blevet opnået på tilfredsstillende vis inden for en frist på ni måneder efter den suspension, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, nedsætter Kommissionen beløbet for den finansielle tildeling forholdsmæssigt efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for to måneder fra meddelelsen af sine konklusioner om opnåelsen af delmålene og målene.
Artikel 20 7.
Hvis medlemsstaten ikke inden for 15 måneder efter datoen for indgåelse af de relevante aftaler, jf. artikel 19, har gjort konkrete fremskridt med opnåelsen af nogen relevante delmål og mål, opsiger Kommissionen disse aftaler og frigør beløbet for den finansielle tildeling, jf. dog artikel 14, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Kommissionen træffer afgørelse om opsigelse af disse aftaler efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt.
Artikel 20 8.
Alle betalinger foretages senest den 31. december 2033.
Artikel 20 9.
Uanset artikel 116 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og nærværende artikels stk. 5 betaler Kommissionen, hvis de indtægter, der er afsat til fonden i overensstemmelse med artikel 30d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, i en given runde af betalingsanmodninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 ikke er tilstrækkelige til at dække de indgivne betalingsanmodninger, medlemsstaterne på pro rata-basis, der fastlægges som den andel, som de disponible betalinger udgør af de samlede godkendte betalinger. I den følgende runde af betalingsanmodninger giver Kommissionen forrang til medlemsstater med forsinkede betalinger fra den tidligere runde af betalingsanmodninger og først efterfølgende til de senere betalingsanmodninger.
Artikel 20 10.
Uanset artikel 12, stk. 4, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og med forbehold af artikel 30d, stk. 4, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF tildeler Kommissionen medlemsstaterne beløb svarende til eventuelle bevillinger, der senest den 31. december 2033 er uudnyttede, i overensstemmelse med de regler for fordeling af kvoter, der er fastsat i artikel 30d, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, med henblik på at opnå de mål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav