+Artikel 21 2.

Artikel 21 2.

I de i artikel 19 omhandlede aftaler fastlægges følgende forpligtelser for medlemsstaterne:

a) 

at kontrollere regelmæssigt, at den ydede finansiering er blevet anvendt korrekt i overensstemmelse med alle gældende regler, og at enhver foranstaltning eller investering i henhold til planen er blevet korrekt gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter

b) 

at træffe passende foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter som defineret i artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, der skader Unionens finansielle interesser, og tage retlige skridt til at tilbagesøge misbrugte midler, herunder i forbindelse med enhver foranstaltning eller investering som gennemført inden for rammerne af planen

c) 

sammen med en betalingsanmodning at forelægge:

i) 

en forvaltningserklæring om, at de finansielle tildelinger er anvendt til det tilsigtede formål, at de oplysninger, der er indgivet sammen med betalingsanmodningen, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de interne kontrolsystemer, der er indført, giver den nødvendige sikkerhed for, at de finansielle tildelinger er forvaltet i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig regler om undgåelse af interessekonflikter, forebyggelse af svig, korruption og dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning, og

ii) 

en oversigt over de revisioner, der er udført i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, herunder omfanget af disse revisioner med hensyn til det dækkede udgiftsbeløb og den dækkede periode og en analyse af de konstaterede svagheder og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet

d) 

med henblik på revision og kontrol og for at give sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af finansielle tildelinger i forbindelse med foranstaltninger og investeringer inden for rammerne af planen at indsamle, registrere og lagre data i et elektronisk system og sikre adgang til følgende standardiserede kategorier af data:

i) 

navnet på de endelige modtagere af de finansielle tildelinger, deres momsregistreringsnumre eller skatteregistreringsnumre og størrelsen af de finansielle tildelinger fra fonden

ii) 

kontrahentens(-ernes) og underkontrahentens(-ernes) navn(e) og deres momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre) samt kontraktens(-ernes) værdi, hvis den endelige modtager af de finansielle tildelinger er en ordregivende myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national ret om offentlige indkøb

iii) 

fornavn(e), efternavn(e) på, fødselsdato(er) og momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre) for den reelle ejer/de reelle ejere af modtageren af de finansielle tildelinger eller kontrahenten som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ( 10 )

iv) 

en liste over eventuelle foranstaltninger og investeringer, der er gennemført under fonden med det samlede beløb for offentlig finansiering af disse foranstaltninger og investeringer og angivelse af det beløb, der er betalt fra andre fonde finansieret af EU-budgettet

e) 

udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og til at pålægge alle slutmodtagere af de finansielle tildelinger, der er betalt med henblik på foranstaltningerne og investeringerne til gennemførelse i planen, eller alle andre personer eller enheder, som er involveret i gennemførelsen heraf, en forpligtelse til udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og til at pålægge alle slutmodtagere af betalte midler lignende forpligtelser

f) 

at opbevare akter i overensstemmelse med artikel 132 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, idet referencepunktet er den betalingstransaktion, der er relevant for den respektive foranstaltning eller investering.

De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, litra d), nr. ii), kræves kun, hvis værdien af offentlige udbud overstiger EU-tærsklerne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU ( 11 ). For så vidt angår underkontrahenter kræves disse oplysninger kun:

a) 

for det første underkontrahentniveau

b) 

hvis disse oplysninger er registreret om den pågældende underkontrahent, og

c) 

for underkontrakter med en samlet værdi på over 50 000  EUR.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav