+Artikel 35 Indberetningspligt
---+Artikel 35 1.
---+Artikel 35 2.
---+Artikel 35 3.
---+Artikel 35 4.
---+Artikel 35 5.
---+Artikel 35 6.
---+Artikel 35 7.

Artikel 35 Indberetningspligt

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 35 1.
Hver importør eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant, som har importeret varer i et givet kvartal i et kalenderår, forelægger for det pågældende kvartal en rapport (»CBAM-rapport«) med oplysninger om de varer, der er importeret i løbet af dette kvartal, til Kommissionen senest en måned efter udgangen af det kvartal.
Artikel 35 2.

CBAM-rapporten skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

den samlede mængde af hver varetype, udtrykt i megawatttimer for elektricitet og i ton for andre varer, angivet for hvert anlæg, der fremstiller varerne i oprindelseslandet

b) 

de faktiske samlede indlejrede emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller for andre varer i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver varetype beregnet efter metoden fastsat i bilag IV

c) 

de samlede indlejrede emissioner udtrykt i overensstemmelse med de i stk. 7 omhandlede gennemførelsesretsakter

d) 

den kulstofpris, der skal betales i oprindelseslandet for de indlejrede emissioner i de importerede varer, under hensyntagen til alle rabatter eller andre former for kompensation, der er tilgængelig.

Artikel 35 3.
Kommissionen meddeler regelmæssigt de relevante kompetente myndigheder en liste over disse importører eller indirekte toldrepræsentanter, der er etableret i medlemsstaten, herunder med de tilhørende begrundelser, som den har grund til at tro ikke har opfyldt forpligtelsen til at forelægge en CBAM-rapport i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 35 4.
Hvis Kommissionen mener, at en CBAM-rapport er ufuldstændig eller ukorrekt, meddeler den den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor importøren er etableret, eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant er etableret, de yderligere oplysninger, som den anser for nødvendige for at supplere eller korrigere denne rapport. Sådanne oplysninger stilles til rådighed til vejledende formål, uden at dette berører den pågældende kompetente myndigheds endelige vurdering. Den pågældende kompetente myndighed indleder korrektionsproceduren og underretter importøren, eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant om de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at korrigere denne rapport. Hvis det er relevant, indsender den pågældende importør eller den pågældende indirekte toldrepræsentant en korrigeret rapport til den berørte kompetente myndighed og til Kommissionen.
Artikel 35 5.

Hvor den kompetente myndighed i den i denne artikels stk. 4 omhandlede medlemsstat indleder en korrektionsprocedure, herunder under hensyntagen til oplysninger modtaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, og fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, eller hvis den berørte kompetente myndighed, herunder under hensyntagen til de oplysninger, der er modtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, pålægger denne kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentanten bøde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant og informer Kommissionen om følgende:

a) 

konklusionen og begrundelsen for denne konklusion om, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at forelægge en rapport for et givet kvartal eller til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at korrigere rapporten

b) 

størrelsen af den bøde, der er pålagt importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant

c) 

den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling

d) 

de foranstaltninger, som importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant skal træffe med henblik på at betale bøden, og

e) 

importørens, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentants ret til at klage i henhold til nationale ret.

Artikel 35 6.
Hvis den kompetente myndighed efter at have modtaget oplysningerne fra Kommissionen i henhold til denne artikel beslutter ikke at træffe foranstaltninger, underretter den kompetente myndighed Kommissionen herom.
Artikel 35 7.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

a) 

de oplysninger, der skal indberettes, midlerne til og formatet for denne indberetning, herunder detaljerede oplysninger pr. oprindelsesland og varetype til støtte for de i stk. 2, litra a), b) og c), omhandlede totaler og eksempler på en eventuel relevant rabat eller anden form for kompensation som omhandlet i stk. 2, litra d)

b) 

det vejledende interval for bøder, der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb, herunder grovheden og varigheden af den manglende indberetning

c) 

detaljerede regler for omregning af den årlige gennemsnitlige kulstofpris, der skal betales, jf. stk. 2, litra d), udtrykt i udenlandsk valuta til euro til den årlige gennemsnitlige vekselkurs

d) 

detaljerede regler om elementerne i beregningsmetoderne, der er fastsat i bilag IV, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier af faktiske emissioner og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre dataenes pålidelighed, herunder detaljeringsgraden, og

e) 

metoderne og formatet for rapporteringskravene for indirekte emissioner i importerede varer; dette format bør omfatte den mængde elektricitet, der anvendes til produktion af de varer, der er opført i bilag I, samt oprindelsesland, produktionskilde og emissionsfaktor for denne elektricitet.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 29, stk. 2. De finder anvendelse på importerede varer i den i denne forordnings artikel 32 omhandlede overgangsperiode og bygger på eksisterende lovgivning om anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav