+Artikel 6 Begrænsninger for stoffer
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 4.
---+Artikel 6 5.

Artikel 6 Begrænsninger for stoffer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 6 1.
Udover de begrænsninger, der er fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og i artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF, må batterier ikke indeholde stoffer, for hvilke bilag I til nærværende forordning indeholder en begrænsning, medmindre betingelserne for denne begrænsning overholdes.
Artikel 6 2.
I tilfælde af en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, der skyldes anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller som opstår i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, og som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at ændre begrænsningerne i bilag I efter proceduren i artikel 86, 87 og 88.
Artikel 6 3.
Begrænsninger, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, finder ikke anvendelse på brugen af et stof til videnskabelig forskning og udvikling som defineret i artikel 3, nr. 23), i forordning (EF) nr. 1907/2006, der udføres i forbindelse med batterier.
Artikel 6 4.
Hvis en begrænsning, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, ikke finder anvendelse på produkt- og procesorienteret forskning og udvikling som defineret i artikel 3, nr. 22), i forordning (EF) nr. 1907/2006, anføres denne undtagelse og den undtagne maksimumsmængde af stoffet i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 6 5.
Senest den 31. december 2027 udarbejder Kommissionen bistået af Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006 (»agenturet«), en rapport om problematiske stoffer, nemlig stoffer, der har en negativ påvirkning af menneskers sundhed eller miljøet, eller som hindrer genanvendelse til sikre sekundære råvarer af høj kvalitet, der findes i batterier eller anvendes ved fremstillingen heraf. Kommissionen forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en detaljeret redegørelse for resultaterne og overvejer passende opfølgningsforanstaltninger, herunder vedtagelse af delegerede retsakter som omhandlet i denne artikels stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav