+Artikel 61 Indsamling af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier
---+Artikel 61 1.
---+Artikel 61 2.
---+Artikel 61 3.
---+Artikel 61 4.
|
Artikel 61 Indsamling af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 61 1.
|
Producenterne af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, tilbagetager gratis og uden forpligtelse for slutbrugeren til at købe et nyt batteri eller til at have købt batteriet hos dem og sikrer, at alle udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier uanset deres karakter, kemisk sammensætning, tilstand, mærke eller oprindelse af den pågældende kategori, som de første gang har gjort tilgængelige på markedet på den pågældende medlemsstats område, indsamles separat. Med henblik herpå accepterer de at tilbagetage udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier fra slutbrugere eller fra tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, som omfatter indsamlingssteder, som de har etableret i samarbejde med:
a)
distributører af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier i henhold til artikel 62, stk. 1
b)
erhvervsdrivende, der udfører genfremstilling eller formålsændring af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier
c)
anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer i henhold til artikel 65 med hensyn til udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, der følger af deres aktiviteter
d)
offentlige myndigheder eller tredjeparter, der udfører affaldshåndtering på deres vegne, i henhold til artikel 66.
Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at kræve, at de enheder, der er omhandlet i første afsnit, litra a)-d), kun må indsamle udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1. Hvis udtjente industribatterier kræver forudgående demontering hos private, ikkeerhvervsmæssige brugere, må producentens forpligtelse til at tilbagetage disse udtjente batterier ikke medføre, at omkostningerne i forbindelse med demontering og indsamling af disse udtjente batterier afholdes af disse brugere.
|
|
Artikel 61 2.
|
De tilbagetagningsordninger, der er indført i henhold til stk. 1, skal dække hele medlemsstatens område under hensyntagen til befolkningens størrelse og tæthed, den forventede mængde udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier samt tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne og må ikke være begrænset til områder, hvor indsamlingen og den efterfølgende håndtering af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier er rentabel.
|
|
Artikel 61 3.
|
Producenter af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1:
a)
udstyrer de tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, der er omhandlet i stk. 1, med egnet indsamlingsinfrastruktur til særskilt indsamling af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, som opfylder de gældende sikkerhedskrav, og dækker de nødvendige omkostninger i forbindelse med disse tilbagetagnings- og indsamlingssystemers tilbagetagningsaktiviteter. beholderne til indsamling og midlertidig oplagring af sådanne udtjente batterier i tilbagetagnings- og indsamlingssystemerne skal være hensigtsmæssige i betragtning af mængden og farligheden de udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, som forventes at blive indsamlet gennem disse indsamlingssteder
b)
indsamler udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier fra de tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, der er omhandlet i stk. 1, med en hyppighed, der står i forhold til den særskilte indsamlingsinfrastrukturs oplagringskapacitet og mængden og farligheden af de udtjente batterier, der sædvanligvis indsamles via disse tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, og
c)
sørger for, at udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, der indsamles fra slutbrugere og tilbagetagnings- og indsamlingssystemerne omhandlet i denne artikels stk. 1, leveres til godkendte behandlingsanlæg i henhold til artikel 70 og 73.
|
|
Artikel 61 4.
|
De enheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-d), kan aflevere indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i henhold til artikel 70. I sådanne tilfælde anses producenternes forpligtelse i henhold til nærværende artikels stk. 3, litra c), for opfyldt.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|