+Artikel 69 Medlemsstaternes forpligtelser vedrørende indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler
---+Artikel 69 1.
---+Artikel 69 2.
---+Artikel 69 3.
---+Artikel 69 4.
---+Artikel 69 5.

Artikel 69 Medlemsstaternes forpligtelser vedrørende indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 69 1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at producenterne eller producentansvarsorganisationerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, opfylder de indsamlingsmål, der er fastsat i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette transportmidler.
Artikel 69 2.
Medlemsstaterne overvåger regelmæssigt, mindst en gang om året, navnlig de indsamlingsprocenter, producenterne eller producentansvarsorganisationerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, har opnået, med henblik på at kontrollere, at de har truffet passende foranstaltninger til at opfylde de indsamlingsmål, der er fastsat i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette transportmidler. Denne overvågning baseres navnlig på de oplysninger, der er indberettet til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 75, og omfatter kontrol af disse oplysninger og af, om producenten har overholdt beregningsmetoden i bilag XI, og resultaterne af den undersøgelse af sammensætningen, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, og alle andre oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.
Artikel 69 3.
Hvis en medlemsstat på grundlag af den overvågning, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, finder, at en producent eller en producentansvarsorganisation udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, ikke har truffet foranstaltninger, der er i overensstemmelse med opfyldelsen af indsamlingsmålene i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette transportmidler, anmoder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat producenten eller producentansvarsorganisationen om at træffe passende korrigerende tiltag for at sikre, at den kan nå indsamlingsmålene, der er fastsat i en af nævnte artikler, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 69 4.
Med forbehold af den i artikel 58, stk. 5, omhandlede mekanisme for egenkontrol forelægger producenten eller producentansvarsorganisationen udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, et udkast til plan for korrigerende tiltag for den kompetente myndighed senest tre måneder efter anmodningen fra den kompetente myndighed, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Den kompetente myndighed kan fremsætte bemærkninger til udkastet til planen og meddeler sådanne eventuelle bemærkninger til producenten eller producentansvarsorganisationen senest en måned efter modtagelsen af udkastet til plan for korrigerende tiltag.

Hvis den kompetente myndighed meddeler sine bemærkninger til udkastet til plan for korrigerende tiltag, udarbejder producenten eller producentansvarsorganisationerne senest en måned efter modtagelsen af disse bemærkninger planen for korrigerende tiltag under hensyntagen til disse bemærkninger og gennemfører den i overensstemmelse hermed.

Indholdet af planen for korrigerende tiltag og producentens eller producentansvarsorganisationens overholdelse heraf tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for den registrering, der er fastsat i artikel 55, og, hvor det er relevant, for den godkendelse, der er fastsat i artikel 58, fortsat er opfyldt.

Artikel 69 5.
Senest den 1. januar 2026 og hvert femte år herefter udfører medlemsstaterne en undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr for det foregående kalenderår med henblik på at bestemme andelen af udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler deri. På grundlag af disse undersøgelser kan de kompetente myndigheder kræve, at producenterne af bærbare batterier, producenterne af batterier til lette transportmidler eller den respektive producentansvarsorganisation udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, iværksætter korrigerende tiltag for at udvide deres net af tilsluttede indsamlingssteder og gennemføre oplysningskampagner i henhold til artikel 74, stk. 1.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav