+Artikel 77 2.

Artikel 77 2.

Batteripasset skal indeholde oplysninger om batterimodellen og oplysninger, der er specifikke for det individuelle batteri, herunder som følge af anvendelsen af det pågældende batteri, jf. bilag XIII.

Oplysningerne i batteripasset skal omfatte:

a) 

oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med punkt 1 i bilag XIII

b) 

oplysninger, der kun er tilgængelige for bemyndigede organer, markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen i overensstemmelse med punkt 2 og 3 i bilag XIII, og

c) 

oplysninger, der kun er tilgængelige for fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse i at få adgang til og behandle disse oplysninger til de formål, der er omhandlet i tredje afsnit, litra a) og b), i overensstemmelse med bilag XIII, punkt 2 og 4.

Formålet med at tilgå og behandle de oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, litra c), skal:

a) 

vedrøre demontering af batteriet, herunder sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes under demonteringen, og den detaljerede sammensætning af batterimodellen og være afgørende for at gøre det muligt for reparatører, genfremstillingsvirksomheder, second life-operatører og genanvendelsesvirksomheder at udføre deres respektive økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning, eller

b) 

i tilfælde af individuelle batterier, være afgørende for køberen af batteriet eller parter, der handler på køberens vegne, med henblik på at gøre det individuelle batteri tilgængeligt for uafhængige energiaggregatorer eller energimarkedsdeltagere.

De oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, skal indgå i batteripasset i det omfang, det er relevant for den pågældende batterikategori eller -underkategori.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med henblik på at ændre bilag XIII for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i batteripasset, i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav