+Artikel 86 Begrænsningsprocedure for stoffer
---+Artikel 86 1.
---+Artikel 86 2.
---+Artikel 86 3.
---+Artikel 86 4.
---+Artikel 86 5.
---+Artikel 86 6.
---+Artikel 86 7.
---+Artikel 86 8.
---+Artikel 86 9.
---+Artikel 86 10.
---+Artikel 86 11.

Artikel 86 Begrænsningsprocedure for stoffer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 86 1.
Hvis Kommissionen finder, at anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, anmoder den agenturet om at udarbejde et begrænsningsdossier, som er i overensstemmelse med kravene i bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006. Begrænsningsdossieret skal indeholde en socioøkonomisk vurdering, herunder en analyse af alternativer.
Artikel 86 2.
Senest 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning, jf. denne artikels stk. 1, og hvis det begrænsningsdossier, der er udarbejdet af agenturet i henhold til nævnte stykke, påviser, at der er behov for tiltag på EU-plan, foreslår agenturet ud over allerede eksisterende foranstaltninger begrænsninger med henblik på at indlede den procedure, der er beskrevet i denne artikels stk. 4-9 samt artikel 87 og 88.
Artikel 86 3.
Hvis en medlemsstat finder, at anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, underretter den agenturet om, at den foreslår at udarbejde et begrænsningsdossier. Medlemsstaten udarbejder et begrænsningsdossier. Begrænsningsdossieret skal indeholde en socioøkonomisk vurdering, herunder en analyse af alternativer.

Hvis begrænsningsdossieret påviser, at det er nødvendigt med tiltag på EU-plan ud over allerede eksisterende foranstaltninger, fremsender medlemsstaten det til agenturet i det format, der er fastlagt i bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006, med henblik på iværksættelse af den procedure, der er beskrevet i denne artikels stk. 4-9 samt artikel 87 og 88.

Artikel 86 4.
Med henblik på begrænsningsdossieret og begrænsningsprocessen tager agenturet eller medlemsstaterne hensyn til ethvert dossier, enhver kemikaliesikkerhedsrapport eller enhver risikovurdering indsendt til agenturet eller en medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Agenturet eller medlemsstaterne tager også hensyn til alle tilgængelige oplysninger og henviser til alle relevante risikovurderinger, som forelægges med henblik på anden EU-ret, der dækker livscyklussen for det stof, der anvendes i batteriet, herunder i affaldsfasen. Med henblik herpå videregiver andre organer, der er oprettet i henhold til EU-retten og udøver tilsvarende opgaver, på anmodning oplysninger til agenturet eller den pågældende medlemsstat.
Artikel 86 5.
Adgang til oplysninger, som agenturet er i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er defineret i denne forordnings artikel 6 og nærværende artikel, er underlagt artikel 118 i forordning (EF) nr. 1907/2006.
Artikel 86 6.
Agenturet fører en liste over stoffer, for hvilke enten agenturet eller en medlemsstat planlægger eller er i gang med at udarbejde et begrænsningsdossier i henhold til denne artikel.
Artikel 86 7.
Udvalget for Risikovurdering, som er oprettet i henhold til artikel 76, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006, og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse, som er oprettet i henhold til artikel 76, stk. 1, litra d), i nævnte forordning, kontrollerer, om det indsendte begrænsningsdossier opfylder kravene i bilag XV til nævnte forordning. Det pågældende udvalg skal inden for en frist på 30 dage efter modtagelsen af dossieret meddele agenturet eller den medlemsstat, der foreslår begrænsninger, om dossieret er i overensstemmelse med kravene. Hvis det ikke er tilfældet, angives grundene herfor skriftligt til agenturet eller til medlemsstaten inden for en frist på 45 dage fra modtagelsen. Agenturet eller medlemsstaten bringer dossieret i overensstemmelse med kravene inden 60 dage efter modtagelsen af grundene fra pågældende udvalg, og hvis ikke dette sker, afsluttes proceduren i henhold til nærværende artikel.
Artikel 86 8.
Agenturet offentliggør straks, at Kommissionen eller en medlemsstat har til hensigt at indlede begrænsningsprocessen for et stof i henhold til denne artikel, og underretter de berørte interessenter.
Artikel 86 9.

Agenturet offentliggør straks begrænsningsdossieret på sit websted, herunder de foreslåede begrænsninger i henhold til stk. 2 og 3, idet offentliggørelsesdatoen klart angives. Agenturet opfordrer alle interessenter til inden fire måneder efter datoen for offentliggørelsen individuelt eller samlet at fremsende:

a) 

bemærkninger til begrænsningsdossierer og foreslåede begrænsninger

b) 

en socioøkonomisk analyse af de foreslåede begrænsninger, herunder en analyse af alternativer, eller oplysninger, der kan bidrage til en sådan analyse, hvori fordele og ulemper ved de foreslåede begrænsninger behandles. En sådan analyse skal opfylde kravene i bilag XVI til forordning (EF) nr. 1907/2006.

Artikel 86 10.
De delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, vedtages senest ni måneder efter modtagelsen af udtalelsen fra agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse, jf. artikel 87, stk. 2. Hvis Udvalget for Socioøkonomisk Analyse ikke vedtager en udtalelse inden for fristen i artikel 87, stk. 2 eller 5, alt efter hvad der er relevant, tager Kommissionen hensyn til den socioøkonomiske påvirkning af begrænsningen, herunder tilgængeligheden af alternativer til det farlige stof, og vedtager en delegeret retsakt inden for den frist, der er fastsat i artikel 87, stk. 2.
Artikel 86 11.
Hvis udkastet til ændring af bilag I afviger fra det oprindelige forslag til begrænsningsdossier, der er udarbejdet efter proceduren i denne artikel og artikel 87 og 88, eller hvis det ikke tager hensyn til agenturets udtalelser, vedlægger Kommissionen en detaljeret redegørelse for årsagerne til forskellene.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav