+Artikel 11 Fuldbyrdelse af en EPOC-PR
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.
---+Artikel 11 5.
---+Artikel 11 6.
---+Artikel 11 7.
|
Artikel 11 Fuldbyrdelse af en EPOC-PR
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 11 1.
|
Modtageren sikrer efter modtagelse af en EPOC-PR uden unødigt ophold de oplysninger, der anmodes om. Forpligtelsen til at sikre oplysningerne ophører efter 60 dage, medmindre udstedelsesmyndigheden ved brug af formularen i bilag V bekræfter, at der er udstedt en efterfølgende anmodning om edition. Udstedelsesmyndigheden kan ved brug af formularen i bilag VI inden for denne periode på 60 dage forlænge varigheden af forpligtelsen til at sikre oplysningerne med yderligere 30 dage, hvis det er nødvendigt for at muliggøre, at der fremsættes en efterfølgende anmodning om edition.
|
|
Artikel 11 2.
|
Såfremt udstedelsesmyndigheden i den sikringsperiode, der er fastsat i stk. 1, bekræfter, at der er udstedt en efterfølgende anmodning om edition, sikrer modtageren oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at kunne foretage edition af oplysningerne, når den efterfølgende anmodning om edition er modtaget.
|
|
Artikel 11 3.
|
Såfremt sikring ikke længere er nødvendigt, underretter udstedelsesmyndigheden uden unødigt ophold modtageren herom, og forpligtelsen til at sikre oplysningerne på grundlag af den relevante europæiske sikringsordre bortfalder.
|
|
Artikel 11 4.
|
Såfremt modtageren udelukkende på grundlag af oplysningerne i EPOC-PR'en finder, at fuldbyrdelsen af EPOC-PR'en vil kunne stride imod immuniteter eller privilegier eller imod regler om fastlæggelse eller begrænsning af strafferetligt ansvar, der vedrører pressefrihed eller ytringsfrihed i andre medier i henhold til fuldbyrdelsesstatens ret, underretter modtageren udstedelsesmyndigheden og fuldbyrdelsesmyndigheden ved brug af formularen i bilag III. Udstedelsesmyndigheden tager de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, til efterretning og træffer på eget initiativ eller efter anmodning fra fuldbyrdelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt den europæiske sikringskendelse skal trækkes tilbage, tilpasses eller opretholdes.
|
|
Artikel 11 5.
|
Såfremt modtageren ikke kan opfylde sin forpligtelse til at sikre de oplysninger, der anmodes om, fordi EPOC-PR'en er ufuldstændig, indeholder åbenbare fejl eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fuldbyrde EPOC-PR'en, underretter modtageren uden unødigt ophold den udstedelsesmyndighed, der er omhandlet i EPOC-PR'en, og udbeder sig præcisering ved brug af formularen i bilag III. Udstedelsesmyndigheden skal svare uopsætteligt og senest fem dage efter modtagelsen af formularen. Modtageren drager omsorg for, at vedkommende kan modtage de nødvendige præciseringer eller rettelser fra udstedelsesmyndigheden, således at modtageren kan opfylde sine forpligtelser i stk. 1, 2 og 3. Hvis udstedelsesmyndigheden ikke reagerer inden for perioden på fem dage, er tjenesteudbyderen fritaget for forpligtelserne i stk. 1 og 2.
|
|
Artikel 11 6.
|
Såfremt modtageren ikke kan opfylde sin forpligtelse til at sikre de oplysninger, der anmodes om, på grund af en faktisk umulighed som følge af omstændigheder, der ikke kan tilskrives modtageren, underretter modtageren uden unødigt ophold den udstedelsesmyndighed, der er omhandlet i EPOC-PR'en, og redegør for grundene til en sådan faktisk umulighed ved brug af formularen i bilag III. Såfremt udstedelsesmyndigheden konkluderer, at opfyldelse vitterligt er umulig, underretter den modtageren om, at det ikke længere er nødvendigt at fuldbyrde EPOC-PR'en.
|
|
Artikel 11 7.
|
I ethvert tilfælde, hvor modtageren ikke sikrer de oplysninger, der anmodes om, af andre grunde end dem, der er omhandlet i stk. 4, 5 og 6, underretter modtageren uden unødigt ophold udstedelsesmyndigheden om disse grunde ved brug af formularen i bilag III. Udstedelsesmyndigheden kontrollerer den europæiske sikringskendelse på grundlag af begrundelsen fra modtageren.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|