+Artikel 16 Fuldbyrdelsesprocedure
---+Artikel 16 1.
---+Artikel 16 2.
---+Artikel 16 3.
---+Artikel 16 4.
---+Artikel 16 5.
---+Artikel 16 6.
---+Artikel 16 7.
---+Artikel 16 8.
---+Artikel 16 9.
---+Artikel 16 10.
|
Artikel 16 Fuldbyrdelsesprocedure
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 16 1.
|
Såfremt modtageren ikke efterlever en EPOC inden for fristen eller en EPOC-PR uden at give en begrundelse, der godtages af udstedelsesmyndigheden, og, i givet fald, såfremt fuldbyrdelsesmyndigheden ikke har påberåbt sig nogen grund til afslag som fastsat i artikel 12, kan udstedelsesmyndigheden anmode fuldbyrdelsesmyndigheden om at fuldbyrde den europæiske editionskendelse eller den europæiske sikringskendelse. Med henblik på fuldbyrdelse som omhandlet i første afsnit overfører udstedelsesmyndigheden den pågældende kendelse, formularen i bilag III i den af modtageren udfyldte stand, og ethvert relevant dokument i overensstemmelse med artikel 19. Udstedelsesmyndigheden oversætter den pågældende kendelse og ethvert dokument, der skal overføres, til et af de sprog, som fuldbyrdelsesstaten godtager, og underretter modtageren om overførslen.
|
|
Artikel 16 2.
|
Ved modtagelsen anerkender og træffer fuldbyrdelsesmyndigheden uden yderligere formaliteter de nødvendige foranstaltninger til fuldbyrdelse af:
a)
en europæisk editionskendelse, medmindre fuldbyrdelsesmyndigheden finder, at en af de i stk. 4 fastsatte grunde finder anvendelse, eller
b)
en europæisk sikringskendelse, medmindre fuldbyrdelsesmyndigheden finder, at en af de i stk. 5 omhandlede grunde finder anvendelse.
Fuldbyrdelsesmyndigheden træffer beslutning om anerkendelse af den pågældende kendelse uden unødigt ophold og senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af kendelsen.
|
|
Artikel 16 3.
|
Fuldbyrdelsesmyndigheden pålægger formelt modtageren at overholde deres relevante forpligtelser og underretter modtageren om følgende:
a)
muligheden for at gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen af den pågældende kendelse ved at påberåbe sig en eller flere af de grunde, der er anført i stk. 4, litra a)-f), eller i stk. 5, litra a)-e)
b)
de gældende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse og
c)
fristen for overholdelse eller indsigelse.
|
|
Artikel 16 4.
|
Der må kun gives afslag på at fuldbyrde en europæisk editionskendelse af en eller flere af følgende grunde:
a)
den europæiske editionskendelse er ikke udstedt eller godkendt af en udstedelsesmyndighed som foreskrevet i artikel 4
b)
den europæiske editionskendelse er ikke udstedt for en lovovertrædelse fastsat i artikel 5, stk. 4
c)
modtageren kunne ikke efterleve EPOC'en på grund af en faktisk umulighed som følge af omstændigheder, der ikke kan tilskrives modtageren, eller fordi EPOC'en indeholder åbenbare fejl
d)
den europæiske editionskendelse vedrører ikke oplysninger, der opbevares af eller på vegne af tjenesteudbyderen på tidspunktet for modtagelsen af EPOC'en
e)
tjenesten er ikke omfattet af denne forordning
f)
de oplysninger, der anmodes om, er beskyttet af immunitet eller privilegier i henhold til fuldbyrdelsesstatens ret, eller de er omfattet af regler om fastsættelse eller begrænsning af strafferetligt ansvar, der vedrører pressefrihed eller ytringsfrihed i andre medier, hvilket forhindrer fuldbyrdelse eller håndhævelse af den europæiske editionskendelse
g)
i ekstraordinære tilfælde, det fremgår alene ud fra oplysningerne i EPOC'en, at der tydeligvis er vægtige grunde til på grundlag af specifikke og objektive beviser at antage, at fuldbyrdelsen af den europæiske editionskendelse under sagens særlige omstændigheder ville medføre en åbenbar overtrædelse af en relevant grundlæggende rettighed som fastsat i artikel 6 i TEU og i chartret.
|
|
Artikel 16 5.
|
Der må kun gives afslag på at fuldbyrde en europæisk sikringskendelse af en eller flere af følgende grunde:
a)
den europæiske sikringskendelse er ikke udstedt eller godkendt af en udstedelsesmyndighed som foreskrevet i artikel 4
b)
modtageren kunne ikke efterkomme EPOC-PR'en på grund af en faktisk umulighed som følge omstændigheder, der ikke kan tilskrives modtageren, eller fordi EPOC'en indeholder åbenbare fejl
c)
den europæiske sikringskendelse vedrører ikke oplysninger, der opbevares af eller på vegne af tjenesteudbyderen på tidspunktet for modtagelsen af EPOC-PR'en
d)
tjenesten er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde
e)
de oplysninger, der anmodes om, er beskyttet af immunitet eller privilegier i henhold til fuldbyrdelsesstatens ret, eller de er omfattet af regler om fastsættelse eller begrænsning af strafferetligt ansvar, der vedrører pressefrihed eller ytringsfrihed i andre medier, hvilket forhindrer fuldbyrdelse eller håndhævelse af den europæiske sikringskendelse
f)
i ekstraordinære tilfælde, det fremgår alene ud fra oplysningerne i EPOC'en, at der tydeligvis er vægtige grunde til på grundlag af specifikke og objektive beviser at antage, at fuldbyrdelsen af den europæiske sikringskendelse under sagens særlige omstændigheder ville medføre en åbenbar overtrædelse af en relevant grundlæggende rettighed som fastsat i artikel 6 i TEU og i chartret.
|
|
Artikel 16 6.
|
I tilfælde af at modtageren gør indsigelse som omhandlet i stk. 3, litra a), træffer fuldbyrdelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt den europæiske editionskendelse eller den europæiske sikringskendelse skal fuldbyrdes eller ej, på grundlag af eventuelle oplysninger fra modtageren og om nødvendigt supplerende oplysninger indhentet fra udstedelsesmyndigheden i overensstemmelse med stk. 7.
|
|
Artikel 16 7.
|
Inden fuldbyrdelsesmyndigheden træffer afgørelse om ikke at anerkende eller ikke at fuldbyrde den europæiske editionskendelse eller den europæiske sikringskendelse i overensstemmelse med henholdsvis stk. 2 eller 6, hører den udstedelsesmyndigheden ved hjælp af passende midler. Såfremt det er hensigtsmæssigt, anmoder den udstedelsesmyndigheden om supplerende oplysninger. Udstedelsesmyndigheden besvarer sådanne anmodninger inden for fem arbejdsdage.
|
|
Artikel 16 8.
|
Fuldbyrdelsesmyndigheden underretter omgående udstedelsesmyndigheden og modtageren om alle sine afgørelser.
|
|
Artikel 16 9.
|
Hvis fuldbyrdelsesmyndigheden indhenter de oplysninger, der anmodes om ved en europæisk editionskendelse, fra modtageren, videresender den disse oplysninger til udstedelsesmyndigheden uden unødigt ophold.
|
|
Artikel 16 10.
|
Såfremt modtageren ikke overholder sine forpligtelser i henhold til en anerkendt europæisk editionskendelse eller europæisk sikringskendelse, hvis eksigibilitet er blevet bekræftet af fuldbyrdelsesmyndigheden, pålægger denne myndighed en økonomisk sanktion i overensstemmelse med artikel 15. Der skal være adgang til effektive retsmidler mod en afgørelse om pålæggelse af økonomiske sanktioner.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|