+Artikel 15 3.
|
Artikel 15 3.
Senest den 30. juni 2024 og derefter hvert tredje år, vurderer medlemsstaterne hvordan etableringen og driften af ladepunkter kan gøre det muligt for elektriske køretøjer yderligere at bidrage til energisystemets fleksibilitet, herunder deres deltagelse i balancemarkedet, og til yderligere absorption af elektricitet fra vedvarende energikilder. Denne vurdering skal tage hensyn til alle typer ladepunkter, herunder dem, der tilbyder intelligent opladning og tovejsopladning, og alle effekter, både offentlige og private, og indeholde anbefalinger med hensyn til type, støtteteknologi og geografisk fordeling for at gøre det lettere for brugerne at integrere deres elektriske køretøjer i systemet. Denne vurdering skal identificere passende foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde kravene i denne forordning, herunder dem, der skal sikre sammenhæng mellem infrastrukturplanlægningen og den tilsvarende netplanlægning. Denne vurdering skal tage hensyn til input fra alle interessenter og stilles til rådighed for offentligheden. Hver medlemsstat kan anmode sin regulerende myndighed om at foretage denne vurdering. På grundlag af resultaterne af vurderingen træffer medlemsstaterne om nødvendigt passende foranstaltninger til etablering af yderligere ladepunkt og medtager disse foranstaltninger i de nationale statusrapporter, jf. denne artikels stk. 1. Systemoperatørerne tager hensyn til vurderingen og foranstaltningerne i de netudviklingsplaner, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, og artikel 51 i direktiv (EU) 2019/944.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|