Artikel 2 Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på alle skibe med en bruttotonnage på over 5 000, der har som formål at transportere passagerer eller fragt til kommercielle formål, uanset hvilket flag de fører, med hensyn til:

2.   Senest den 31. december 2025 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der opstiller en liste over nærliggende containeromladningshavne. Kommissionen ajourfører listen senest den 31. december hvert andet år.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal opliste en havn som en nærliggende containeromladningshavn, hvis andelen af omladning af containere, målt i tyvefodscontainere, overstiger 65 % af den samlede containertrafik i den pågældende havn i den seneste tolvmånedersperiode, for hvilken relevante data foreligger, og hvor den pågældende havn er beliggende uden for Unionen, men mindre end 300 sømil fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Med henblik på disse gennemførelsesretsakter anses containere for at være omladet, når de losses fra et skib til en havn alene med det formål at blive lastet på et andet skib.

Listen over nærliggende containeromladningshavne, som Kommissionen har opstillet, skal ikke omfatte havne i et tredjeland, for hvilke det pågældende tredjeland effektivt anvender foranstaltninger svarende til denne forordning.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 3.

3.   Medlemsstaterne kan fritage bestemte ruter og havne fra anvendelsen af stk. 1, litra a) og b), for så vidt angår energiforbruget under sejladser, der foretages af andre passagerskibe end krydstogtsskibe mellem en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og en anløbshavn under samme medlemsstats jurisdiktion på en ø med færre end 200 000 fastboende, og for så vidt angår energiforbruget under skibenes ophold i en anløbshavn på den pågældende ø. Sådanne fritagelser finder ikke anvendelse efter den 31. december 2029. Inden disse fritagelser træder i kraft, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom. Kommissionen offentliggør disse fritagelser i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Medlemsstaterne kan fritage bestemte ruter og havne fra anvendelsen af stk. 1, litra a) og c), for så vidt angår energiforbruget for skibe under sejladser mellem en anløbshavn i en region i den yderste periferi og en anden anløbshavn i en region i den yderste periferi og for så vidt angår energiforbruget under opholdet i anløbshavnene i de pågældende regioner i den yderste periferi. Sådanne fritagelser finder ikke anvendelse efter den 31. december 2029. Inden disse fritagelser træder i kraft, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom. Kommissionen offentliggør disse fritagelser i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Medlemsstater, der ikke deler en landgrænse med nogen anden medlemsstat, kan fritage passagerskibe, der foretager transnationale sejladser i henhold til forpligtelser til offentlig tjeneste eller offentlige tjenesteydelseskontrakter til anløbshavne i andre medlemsstater, fra anvendelsen af stk. 1. Sådanne fritagelser finder ikke anvendelse efter den 31. december 2029. Inden disse fritagelser træder i kraft, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom. Kommissionen offentliggør disse fritagelser i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   Medlemsstater kan fritage passagerskibe, der udfører tjenesteydelser inden for søtransport som defineret i forordning (EØF) nr. 3577/92, i henhold til forpligtelser til offentlig tjeneste eller offentlige tjenesteydelseskontrakter, og som er i drift før den 12. oktober 2023, fra anvendelsen af stk. 1, for så vidt angår bestemte ruter mellem deres anløbshavne på fastlandet og anløbshavne under deres jurisdiktion, der er beliggende på en ø eller i byerne Ceuta og Melilla. Sådanne fritagelser finder ikke anvendelse efter den 31. december 2029. Inden disse fritagelser træder i kraft, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom. Kommissionen offentliggør disse fritagelser i Den Europæiske Unions Tidende.

Med henblik på anvendelse af dette stykke betragtes byerne Ceuta og Melilla som anløbshavne på en ø.

7.   Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller skibe, der ejes eller opereres af en stat, og som udelukkende anvendes til ikkekommercielle formål.