3. Fra den 1. januar 2030 og indtil den 31. december 2034 og efter høring af relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, havnemyndigheden, kan en medlemsstat beslutte, at et skib, der er fortøjet ved kaj i en anløbshavn under dens jurisdiktion, som ikke er omfattet af artikel 9 i forordning (EU) 2023/1804, eller i visse dele af en sådan havn, skal tilsluttes landstrøm og bruge det til hele sin efterspørgsel efter eleffekt ved kaj. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning om at pålægge et sådant krav et år forud for anvendelsen heraf. En sådan beslutning skal finde anvendelse fra begyndelsen af rapporteringsperioden. Kommissionen offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende og offentliggør en ajourført liste over de pågældende havne. Denne liste skal være let tilgængelig.