+Artikel 25 Håndhævelse
---+Artikel 25 1
---+Artikel 25 2
---+Artikel 25 3
---+Artikel 25 4
---+Artikel 25 5
|
Artikel 25 Håndhævelse
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 25 1
|
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
|
|
Artikel 25 2
|
2. Hver medlemsstat sikrer, at enhver inspektion af et skib i en havn under dens jurisdiktion, der udføres i overensstemmelse med direktiv 2009/16/EF, omfatter kontrol af, at skibet er i besiddelse af et gyldigt FuelEU-overensstemmelsesdokument.
|
|
Artikel 25 3
|
3. Hvis et skib ikke opfylder forpligtelsen i artikel 24 i to eller flere på hinanden følgende rapporteringsperioder, og hvis andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har sikret overensstemmelse med denne forordning, kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anløbshavnen er beliggende, for så vidt angår et skib, der ikke fører den pågældende medlemsstats flag, udstede en afgørelse om bortvisning efter at have givet det pågældende selskab mulighed for at indgive dets bemærkninger. Hvis den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anløbshavnen er beliggende, beslutter at udstede en afgørelse om bortvisning, underretter den Kommissionen, de andre medlemsstater og den berørte flagstat om denne afgørelse gennem FuelEU-databasen. Enhver medlemsstat, bortset fra den medlemsstat, hvis flag skibet fører, skal nægte det skib, som er genstand for afgørelsen om bortvisning, at anløbe sine havne, indtil selskabet opfylder sine forpligtelser. Hvis et skib ikke opfylder forpligtelsen i artikel 24 i to eller flere på hinanden følgende rapporteringsperioder og anløber en havn i den medlemsstat, hvis flag det fører, skal den pågældende medlemsstat, mens skibet befinder sig i en af dens havne, efter at have givet det pågældende selskab mulighed for at indgive dets bemærkninger udstede en afgørelse om tilbageholdelse af flag, indtil selskabet opfylder sine forpligtelser.
|
|
Artikel 25 4
|
4. Det pågældende selskab bekræfter opfyldelsen af forpligtelsen til at være i besiddelse af et gyldigt FuelEU-overensstemmelsesdokument ved at forevise et gyldigt FuelEU-overensstemmelsesdokument til den kompetente nationale myndighed, der har udstedt afgørelsen om bortvisning. Dette stykke berører ikke de folkeretlige bestemmelser, som finder anvendelse på nødstedte skibe.
|
|
Artikel 25 5
|
5. Enhver medlemsstat underretter Kommissionen, de øvrige medlemsstater og den berørte flagstat om sanktioner over for et bestemt skib gennem FuelEU-databasen.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|