+Artikel 3 Definitioner

Artikel 3 Definitioner

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»EU-lufthavn«: en »lufthavn« som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF ( 1 ), hvor passagertrafikken oversteg 800 000 passagerer, eller hvor fragttrafikken oversteg 100 000 ton i den foregående rapporteringsperiode, og som ikke er beliggende i en region i den yderste periferi som anført i artikel 349 i TEUF

2) 

»EU-lufthavnsforvaltningsorgan«: hvad angår en EU-lufthavn, »lufthavnsdriftsorganet« som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2009/12/EF, eller, hvis den pågældende medlemsstat har overladt forvaltningen af de centraliserede infrastrukturer for brændstofdistributionssystemer til et andet organ i henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 96/67/EF ( 2 ), det pågældende andet organ

3) 

»luftfartøjsoperatør«: en person, der afviklede mindst 500 erhvervsmæssige lufttransportflyvninger med passagerer eller 52 erhvervsmæssige lufttransportflyvninger med fragt med afgang fra EU-lufthavne i den foregående rapporteringsperiode, eller, hvis denne person ikke kan identificeres, ejeren af luftfartøjet

4) 

»erhvervsmæssig lufttransportflyvning«: en flyvning, der opereres med henblik på transport af passagerer, fragt eller post mod betaling af vederlag eller leje, herunder en forretningsflyvning, der udføres i erhvervsmæssigt øjemed

5) 

»rute«: en rejse foretaget på en flyvning under hensyntagen til den pågældende flyvnings afgangs- og bestemmelsessted

6) 

»flybrændstof«: drop-in-brændstof fremstillet til direkte brug af luftfartøjer

7) 

»bæredygtige flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der enten er:

a) 

syntetiske flybrændstoffer

b) 

bioflybrændstoffer, eller

c) 

genanvendte kulstofholdige flybrændstoffer

8) 

»bioflybrændstoffer«: flybrændstoffer, der enten er:

a) 

»avancerede biobrændstoffer« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2018/2001

b) 

»biobrændstoffer« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001, der er produceret af de råprodukter, der er opført i del B i bilag IX til nævnte direktiv, eller

c) 

»biobrændstoffer« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001, med undtagelse af biobrændstoffer, der er produceret af »fødevare- og foderafgrøder« som defineret i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, nr. 40), og som opfylder de kriterier for bæredygtighed og livscyklusemissionsbesparelser, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 29, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

9) 

»genanvendte kulstofholdige flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der er »genanvendt kulstofbrændsel« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2018/2001, og som overholder den tærskel for livscyklusemissionsbesparelser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 29a, stk. 2, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

10) 

»batch«: en mængde bæredygtige flybrændstoffer, som kan identificeres med et nummer og kan spores

11) 

»livscyklusemissioner«: kuldioxidækvivalente emissioner af bæredygtige flybrændstoffer, hvor der tages højde for de kuldioxidækvivalente emissioner fra energiproduktion, -transport og -distribution og brug heraf om bord, herunder ved forbrænding, beregnet i overensstemmelse med de metoder, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 5, eller artikel 31, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller i henhold til relevant EU-ret

12) 

»syntetiske flybrændstoffer«: flybrændstoffer, som er »vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/2001, og som overholder den tærskel for livscyklusemissionsbesparelser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 29a, stk. 1, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

13) 

»syntetiske kulstoffattige flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og hvis energiindhold stammer fra ikkefossil kulstoffattig brint, som opfylder en tærskel for livscyklusemissionsbesparelser på 70 % og metoderne til vurdering af sådanne livscyklusemissionsbesparelser i henhold til relevant EU-ret

14) 

»konventionelle flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der er produceret af fossile ikkevedvarende kilder til kulbrintebrændstoffer

15) 

»kulstoffattig brint til luftfart«: brint til anvendelse i luftfartøjer, hvis energiindhold stammer fra ikkefossile ikkevedvarende kilder, som opfylder en tærskel for livscyklusemissionsbesparelser på 70 % og metoderne til vurdering af sådanne livscyklusemissionsbesparelser i henhold til relevant EU-ret

16) 

»vedvarende brint til luftfart«: brint til brug i luftfartøjer, der betragtes som et »vedvarende brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse«, som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/2001, og som overholder den grænseværdi for livscyklusemissionsbesparelser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 29a, stk. 1, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

17) 

»brint til luftfart«: vedvarende brint til luftfart eller kulstoffattig brint til luftfart

18) 

»kulstoffattige flybrændstoffer«: syntetiske kulstoffattige flybrændstoffer eller kulstoffattig brint til luftfart

19) 

»flybrændstofleverandør«: en »brændstofleverandør« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 38), i direktiv (EU) 2018/2001, der leverer flybrændstof eller brint til luftfart i en EU-lufthavn

20) 

»brændstofleverandør«: en leverandør af groundhandlingydelser, der tilrettelægger og foretager påfyldning og tømning af brændstof, herunder oplagring af brændstof, kvalitetskontrol og kontrol med de leverede mængder brændstof, til luftfartøjsoperatører i EU-lufthavne som omhandlet i bilaget til direktiv 96/67/EF

21) 

»hovedforretningssted«: en flybrændstofleverandørs hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvor flybrændstofleverandørens primære finansielle og driftsmæssige kontrol finder sted

22) 

»rapporteringsår«: en periode på et år, hvori de rapporter, der er omhandlet i artikel 8 og 10, skal indgives, og som begynder den 1. januar og slutter den 31. december

23) 

»rapporteringsperiode«: en periode, som begynder den 1. januar og slutter den 31. december i det år, der går forud for rapporteringsåret

24) 

»årligt behov for flybrændstof«: den mængde flybrændstof benævnt »brændstof til flyvningen« og »brændstof til kørsel på jorden« i bilag IV til Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 ( 3 ), der kræves for at gennemføre alle de flyvninger, der er omfattet af nærværende forordning, og som gennemføres af en luftfartøjsoperatør med afgang fra en given EU-lufthavn, i løbet af en rapporteringsperiode

25) 

»årlig ikketanket mængde«: forskellen mellem det årlige behov for flybrændstof og den mængde brændstof, som en luftfartøjsoperatør faktisk påfylder inden flyafgange, som er omfattet af denne forordning, fra en given EU-lufthavn i løbet af en rapporteringsperiode

26) 

»samlet årlig ikketanket mængde«: summen af en luftfartøjsoperatørs årlige ikketankede mængder i alle EU-lufthavne i løbet af en rapporteringsperiode

27) 

»drivhusgasordning«: en ordning, der giver luftfartøjsoperatører fordele ved at anvende bæredygtige flybrændstoffer.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav