+Artikel 11 Kompetent myndighed
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.
---+Artikel 11 5.
---+Artikel 11 6.
---+Artikel 11 7.
---+Artikel 11 8.

Artikel 11 Kompetent myndighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1.
Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve anvendelsen af denne forordning og for at pålægge luftfartøjsoperatører, EU-lufthavnsforvaltningsorganer og flybrændstofleverandører bøder. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og agenturet om, hvilken eller hvilke kompetente myndigheder de har udpeget.
Artikel 11 2.
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udfører deres tilsyns- og håndhævelsesopgaver upartisk og gennemsigtigt og på en måde, der er uafhængig af luftfartøjsoperatører, flybrændstofleverandører og EU-lufthavnsforvaltningsorganer. Medlemsstaterne sikrer også, at deres kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer og den nødvendige kapacitet til effektivt og rettidigt at udføre de opgaver, som de pålægges i henhold til denne forordning.
Artikel 11 3.
Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder og udveksler alle relevante oplysninger for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af denne forordning.
Artikel 11 4.
Agenturet sender de kompetente myndigheder de aggregerede data for luftfartøjsoperatører, EU-lufthavne og deres respektive EU-lufthavnsforvaltningsorganer og flybrændstofleverandører, for hvilke disse myndigheder er kompetente i henhold til stk. 5, 6 og 7.
Artikel 11 5.
Den ansvarlige medlemsstat, hvis kompetente myndighed eller myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, er ansvarlig(e) for en given luftfartøjsoperatør, fastlægges i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2009 ( 6 ). For luftfartøjsoperatører, der ikke er henført under en medlemsstat i henhold til nævnte forordning, fastlægges den ansvarlige medlemsstat i henhold til reglerne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF. Kommissionen kan bistå medlemsstaterne i henføringsprocessen. Med henblik herpå kan Kommissionen anmode Eurocontrol om bistand og kan indgå enhver passende aftale med Eurocontrol herom.
Artikel 11 6.
Den ansvarlige medlemsstat, hvis kompetente myndighed eller myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, er ansvarlig(e) for et givent EU-lufthavnsforvaltningsorgan, fastlægges på grundlag af EU-lufthavnens respektive territoriale jurisdiktion.
Artikel 11 7.
Den ansvarlige medlemsstat, hvis kompetente myndighed eller myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, er ansvarlig(e) for en given flybrændstofleverandør, er den medlemsstat, hvor flybrændstofleverandøren har sit hovedforretningssted.
Artikel 11 8.
For flybrændstofleverandører, der ikke har deres hovedforretningssted i en medlemsstat, er den ansvarlige medlemsstat den medlemsstat, hvor flybrændstofleverandøren leverede mest flybrændstof i 2023 eller det første år, hvor vedkommende leverede flybrændstof på EU-markedet, alt efter hvilket år der er det seneste.

En sådan flybrændstofleverandør kan til sin kompetente myndighed indgive en begrundet anmodning om at blive henført under en anden medlemsstat, hvis vedkommende har leveret størstedelen af sit flybrændstof i denne medlemsstat i løbet af de to år, der går forud for anmodningen. Afgørelsen om en ny henføring træffes senest seks måneder efter flybrændstofleverandørens anmodning, godkendes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortil henføringen foretages, og fremsendes uden unødigt ophold til agenturet og Kommissionen. Den finder anvendelse fra begyndelsen af den rapporteringsperiode, der følger efter datoen for vedtagelsen af den pågældende afgørelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav