+Artikel 5 Gennemsigtighed
---+Artikel 5 1
---+Artikel 5 2
---+Artikel 5 3
---+Artikel 5 4
---+Artikel 5 5

Artikel 5 Gennemsigtighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1

1.   Medlemsstaterne sikrer, at selskaber med en MVS-struktur, hvis aktier skal handles eller handles på et SMV-vækstmarked, efter at de har udøvet deres ret i henhold til artikel 3, medtager de oplysninger, der er anført i nærværende artikels stk. 3, i følgende dokumenter:

a)

det prospekt, der er omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (10), det EU-vækstprospekt for udstedelser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 15a, eller det optagelsesdokument, der er omhandlet i artikel 33, stk. 3, litra c), i direktiv 2014/65/EU, alt efter hvilket dokument selskabet offentliggør, og

b)

årsregnskabet, der er omhandlet i artikel 78, stk. 2, litra g), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (11), i tilfælde, hvor der er sket en ændring i de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, siden disse oplysninger senest blev offentliggjort i prospektet, EU-vækstprospektet for udstedelser eller optagelsesdokumentet, der er omhandlet i nærværende stykkes litra a), eller i det foregående årsregnskab.

Artikel 5 2

2.   Medlemsstaterne sikrer, at selskaber med MVS-strukturer, hvis aktier skal handles eller handles på en MHF, der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked, efter at de har udøvet deres ret i henhold til artikel 3, medtager de oplysninger, der er anført i nærværende artikels stk. 3, i følgende dokumenter:

a)

det prospekt, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2017/1129, det EU-vækstprospekt for udstedelse, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 15a, eller ethvert optagelsesdokument, der kræves i henhold til national ret eller den relevante MHF's regler, i tilfælde, hvor selskabet offentliggør et sådant prospekt eller dokument, og

b)

ethvert årsregnskab, der kræves i henhold til national ret, i tilfælde, hvor de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, ikke tidligere er blevet offentliggjort eller har ændret sig siden den seneste offentliggørelse af disse oplysninger, i prospektet, EU-vækstprospektet for udstedelse eller optagelsesdokumentet, der er omhandlet i nærværende stykkes litra a), eller i det foregående årsregnskab.

Artikel 5 3

3.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal bestå af detaljerede oplysninger om følgende:

a)

selskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om:

i)

de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse

ii)

den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør, og

iii)

det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende klasse udgør

b)

enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger

c)

enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger

d)

identiteten, hvis selskabet har kendskab til den, af de aktionærer, der besidder MVS'er, der udgør mere end 5 % af stemmerettighederne for alle aktier i selskabet, og af de fysiske personer eller juridiske enheder, der har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af disse aktionærer, hvis det er relevant.

Med henblik på litra d), hvis de aktionærer eller personer, der har ret til at udøve stemmerettigheder på deres vegne, er fysiske personer, kræver offentliggørelse af deres identitet kun formidling af deres navne.

Artikel 5 4

4.   Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, ved at overholde de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til stk. 5, sikrer, at aktierne i selskaber med MVS-strukturer, der er optaget til handel på den pågældende MHF, klart identificeres som sådanne af disse investeringsselskaber og markedsoperatører. Medlemsstaterne stiller også krav om, at disse selskaber i overensstemmelse med de nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder underretter de relevante investeringsselskaber og markedsoperatører om eksistensen af MVS-strukturer.

Artikel 5 5

5.   Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan de investeringsselskaber og markedsoperatører, der er omhandlet i stk. 4, skal identificere aktier i selskaber med MVS-strukturer. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal også præcisere, hvordan de pågældende selskaber skal underrette de relevante investeringsselskaber og markedsoperatører om eksistensen af disse MVS-strukturer. Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal have til formål at sikre en klar identifikation som omhandlet i stk. 4, tager ESMA hensyn til etablerede markedsstandarder og velfungerende praksis for identifikation af selskaber med MVS-strukturer.

ESMA fremsender disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen senest den 5. december 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav