+Artikel 18 Udsættelse af frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende visse grænseværdier
---+Artikel 18 1
---+Artikel 18 2
---+Artikel 18 3
---+Artikel 18 4
---+Artikel 18 5

Artikel 18 Udsættelse af frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende visse grænseværdier

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 18 1

1.   Hvis overholdelse af grænseværdierne for partikler (PM10 og PM2,5), nitrogendioxid, benzen eller benzo(a)pyren i en given zone ikke kan opnås inden for den frist, der er anført i bilag I, afdeling 1, tabel 1, kan medlemsstaterne udsætte denne frist for den pågældende zone med en periode, der er begrundet i en luftkvalitetskøreplan, og forudsat at betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt:

a)

indtil den 1. januar 2040, hvis det er begrundet i lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, orografiske grænseforhold, ugunstige klimaforhold, grænseoverskridende bidrag, eller hvis de nødvendige reduktioner kun kan opnås ved at erstatte en betydelig del af de eksisterende boligvarmesystemer, som er den forureningskilde, der forårsager overskridelser, eller

b)

indtil den 1. januar 2035, hvis det er begrundet i fremskrivninger, der viser, at grænseværdierne selv under hensyntagen til den forventede virkning af effektive luftforureningsforanstaltninger, der er fastlagt i luftkvalitetskøreplanen, ikke kan nås inden fristen for opfyldelse.

Hvis en frist for opfyldelse er blevet udsat i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, litra b), men opfyldelsen ikke kan opnås inden denne udsatte frist, kan medlemsstaterne udsætte fristen for den pågældende zone for anden og sidste gang med en periode på højst to år fra udløbet af den første udsættelsesperiode, og som er begrundet i en ajourført luftkvalitetskøreplan, forudsat at betingelserne fastsat i stk. 2 er opfyldt.

Artikel 18 2

2.   Medlemsstaterne kan udsætte en frist for opfyldelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er fastlagt en luftkvalitetskøreplan senest den 31. december 2028, som opfylder kravene i artikel 19, stk. 6, 7 og 8, for den zone, som udsættelsesperioden skal gælde for

b)

den i dette stykkes litra a) omhandlede luftkvalitetskøreplan er suppleret med oplysninger om foranstaltninger til modvirkning af luftforurening, der er opført i bilag VIII, punkt B, og viser, hvordan perioder med overskridelse af grænseværdierne vil blive holdt så korte som muligt

c)

den i dette stykkes litra a) omhandlede luftkvalitetskøreplan understøttes af luftkvalitetsfremskrivninger, herunder dem, der er udarbejdet med henblik på bilag VIII, punkt A, nr. 5, og nr. 7, litra e), som viser, hvordan grænseværdierne vil blive nået så hurtigt som muligt og senest ved udløbet af den udsatte frist for opfyldelse, under hensyntagen til rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger

d)

den i dette stykkes litra a) omhandlede luftkvalitetskøreplan beskriver, hvordan offentligheden, og navnlig følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper, vil blive informeret på en sammenhængende og let forståelig måde om udsættelsens konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet

e)

den i dette stykkes litra a) omhandlede luftkvalitetskøreplan beskriver, hvordan yderligere finansiering, herunder gennem relevante nationale programmer og i givet fald EU-finansieringsprogrammer, vil blive mobiliseret for at fremskynde forbedringen af luftkvaliteten i den zone, som udsættelsen vil gælde for

f)

betingelserne fastlagt i stk. 3 er opfyldt i hele perioden for udsættelse af fristen for opfyldelse

g)

hvis en frist for opfyldelse udsættes i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, viser den ajourførte luftkvalitetskøreplan, der er omhandlet i nævnte afsnit, at den første luftkvalitetskøreplan er blevet gennemført, eller at der er taget skridt med henblik på dens gennemførelse, og suppleres af en analyse, der viser, at de oprindelige prognoser for opfyldelse, der er udarbejdet i overensstemmelse med nærværende stykkes litra c), ikke er blevet virkeliggjort.

Artikel 18 3

3.   Medlemsstaterne sikrer i perioden for udsættelse af fristen for opfyldelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, at følgende betingelser er opfyldt:

a)

foranstaltningerne i den i denne artikels stk. 1 omhandlede luftkvalitetskøreplan, i givet fald som ajourført i overensstemmelse med nærværende stykkes litra b), gennemføres som vist af medlemsstaten via en gennemførelsesrapport, inklusive ajourførte fremskrivninger af emissioner og, hvor det er muligt, af koncentrationer, som forelægges Kommissionen med to et halvt års mellemrum og første gang senest den 30. juni 2031; hvor det er relevant, kan der henvises til de seneste emissionsprogrammer og -fremskrivninger, der er indberettet i henhold til direktiv (EU) 2016/2284, og den ledsagende informative opgørelsesrapport, og hvor det er relevant, kan gennemførelsesrapporten integreres i den ajourførte luftkvalitetskøreplan

b)

den i denne artikels stk. 1 omhandlede luftkvalitetskøreplan ajourføres i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5

c)

fra den 1. januar 2035 viser koncentrationsniveauerne af det pågældende forurenende stof en generel faldende tendens i overensstemmelse med en vejledende kurs hen imod overholdelse, der er beregnet i en ajourført luftkvalitetskøreplan, som er udarbejdet i henhold til bilag VIII, punkt A, nr. 7, litra e)

d)

gennemførelsesrapporterne og de ajourførte luftkvalitetskøreplaner fremsendes til Kommissionen senest to måneder efter deres vedtagelse.

Artikel 18 4

4.   Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar 2029 Kommissionen, hvor stk. 1, første afsnit, litra a) eller b), efter deres opfattelse finder anvendelse, og fremsender den i stk. 1 omhandlede luftkvalitetskøreplan og alle relevante oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt begrundelsen for udsættelsen og betingelserne i nævnte stykke er opfyldt.

Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar 2034 Kommissionen, hvor der efter deres opfattelse ikke kan opnås opfyldelse inden for en frist for opfyldelse, der er udsat i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, og fremsender den i stk. 1 omhandlede luftkvalitetskøreplan og alle relevante oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt den begrundelse, de har påberåbt sig med henblik på en anden og sidste udsættelse, er godtgjort, og betingelserne i nævnte stykke er opfyldt.

For så vidt angår de fremskrivninger, der er angivet som begrundelse for udsættelsen, begrunder medlemsstaterne de metoder og data, der er anvendt til at opnå disse fremskrivninger.

Ved vurderingen tager Kommissionen hensyn til de fremskrivninger af luftkvaliteten, som den pågældende medlemsstat har fremlagt, de forventede virkninger på luftkvaliteten i denne medlemsstat af foranstaltninger, som er truffet af denne medlemsstat, samt forventede virkninger på luftkvaliteten af foranstaltninger på EU-plan.

Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden ni måneder efter modtagelsen af den pågældende meddelelse, anses de relevante betingelser for anvendelse af stk. 1 for at være opfyldt.

Hvis der gøres indsigelse, kan Kommissionen anmode den pågældende medlemsstat om at tilpasse eller forelægge en ny luftkvalitetskøreplan for at opfylde betingelserne fastsat i stk. 1.

Artikel 18 5

5.   Senest den 31. december 2026 fremlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere tekniske detaljer om kravene til fremskrivninger foretaget med henblik på denne artikels stk. 1 med det formål at vise, hvordan grænseværdierne anført i bilag I, afdeling 1, tabel 1, vil blive nået, idet der tages hensyn til rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger. Desuden skal den præcisere, hvilke oplysninger der skal indgå i gennemførelsesrapporterne med henblik på denne artikels stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 26, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav