4. Hvis niveauerne af forurenende stoffer i perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2029 i en zone eller en regional enhed ligger over en grænseværdi eller målværdi, der skal nås senest den 1. januar 2030 som fastlagt i bilag I, afdeling 1, tabel 1, og bilag I, afdeling 2, punkt B, og med forbehold af denne artikels stk. 2, tredje afsnit, fastlægger medlemsstaterne en luftkvalitetskøreplan for det pågældende forurenende stof for at nå de respektive grænseværdier eller målværdier inden udløbet af fristen for opfyldelse. Disse luftkvalitetskøreplaner fastlægges hurtigst muligt og senest to år efter det kalenderår, hvor overskridelsen blev registreret.
Medlemsstaterne kan dog undlade at fastlægge sådanne luftkvalitetskøreplaner, når referencescenariet efter de oplysninger, der kræves i bilag VIII, punkt A, nr. 5, viser, at grænseværdien eller målværdien vil blive nået med de foranstaltninger, der allerede er i kraft, herunder når overskridelsen skyldes midlertidige aktiviteter, der påvirker niveauerne af forurenende stoffer i et enkelt år. Hvis der ikke fastlægges en luftkvalitetskøreplan i henhold til dette afsnit, forelægger medlemsstaterne offentligheden og Kommissionen en detaljeret begrundelse.