2. Når medlemsstaterne fastlægger de kortsigtede planer i denne artikels stk. 1, kan de alt afhængig af sagens konkrete omstændigheder foreskrive effektive foranstaltninger til at regulere og om nødvendigt midlertidigt indstille visse aktiviteter, som bidrager til risikoen for overskridelse af de respektive grænse- eller målværdier eller varslingstærskelværdier. Medlemsstaterne skal også tage hensyn til listen over foranstaltninger i bilag IX med henblik på deres kortsigtede handlingsplaner og, afhængigt af de vigtigste forureningskilders andel af den overskridelse, der skal afhjælpes, overveje at medtage foranstaltninger vedrørende aktiviteter såsom transport, anlægsarbejder, industriinstallationer, landbrug samt brug af produkter og private varmeanlæg i disse kortsigtede handlingsplaner, hvor det er hensigtsmæssigt. Specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper, herunder børn, inden for rammerne af disse planer kan også overvejes.