|
+Artikel 8 2. |
Artikel 8 2.Senest den 31. december 2030 udarbejder medlemsstaterne en liste over områder på deres nationale områder, hvor koncentrationen eller akkumuleringen af mikroforurenende stoffer fra rensningsanlæg for byspildevand udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed. Medlemsstaterne reviderer listen i 2033 og derefter hvert sjette år og ajourfører den om nødvendigt. Den i første afsnit omhandlede liste skal inkludere følgende områder:
a)
indvindingsoplande for indvindingssteder af drikkevand som karakteriseret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2020/2184, medmindre det af risikovurderingen, jf. artikel 8, stk. 2, litra b), i nævnte direktiv, fremgår, at udledningen af mikroforurenende stoffer fra rensningsanlæg for byspildevand ikke udgør en potentiel risiko, der kan medføre en forringelse af vandkvaliteten i et omfang, der kan udgøre en fare for menneskers sundhed
b)
badevand, der falder ind under direktiv 2006/7/EF, medmindre det af badevandsprofilen, der er omhandlet i artikel 6 i og bilag III til nævnte direktiv, fremgår, at udledningen af mikroforurenende stoffer fra byspildevand hverken påvirker badevandet eller skader de badendes sundhed
c)
områder, hvor akvakulturaktiviteter som defineret i artikel 4, nr. 25), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 ( 6 ) finder sted, medmindre de kompetente nationale myndigheder finder det godtgjort, at udledningen af mikroforurenende stoffer fra byspildevand ikke kan påvirke sikkerheden ved fødevarer i deres endelige form. Den i første afsnit omhandlede liste skal også inkludere følgende områder på grundlag af en vurdering af de risici for miljøet eller menneskers sundhed, som udledningen af mikroforurenende stoffer i byspildevand udgør:
a)
søer som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2000/60/EF
b)
vandløb som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2000/60/EF eller andre vandstrømme, hvor fortyndingsforholdet er under 10
c)
områder, hvor yderligere rensning er nødvendig for at opfylde kravene i direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF og 2008/105/EF
d)
særlige bevaringsområder som defineret i artikel 1, litra l), i Rådets direktiv 92/43/EØF ( 7 ) og særligt beskyttede områder, der er udlagt i medfør af artikel 4, stk. 1, fjerde afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF ( 8 ), og som er væsentlige dele af det økologiske Natura 2000-net
e)
kystvande som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2000/60/EF
f)
overgangsvande som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2000/60/EF
g)
havområder som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/56/EF. Den i tredje afsnit omhandlede risikovurdering meddeles Kommissionen efter anmodning. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|