+Artikel 9 Udvidet producentansvar
---+Artikel 9 1.
---+Artikel 9 2.
---+Artikel 9 3.
---+Artikel 9 4.
---+Artikel 9 5.
|
Artikel 9 Udvidet producentansvar
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 9 1.
|
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at producenter, der bringer et produkt, der er anført i bilag III, i omsætning senest den 31. december 2028 har et udvidet producentansvar. Sådanne foranstaltninger skal sikre, at disse producenter dækker:
a)
mindst 80 % af de fulde omkostninger i forbindelse med overholdelse af kravene i artikel 8, herunder investerings- og driftsomkostningerne til kvaternær rensning af byspildevand med henblik på at fjerne mikroforurenende stoffer fra de produkter, som de bringer i omsætning, og fra rester af disse produkter, og til overvågning af mikroforurenende stoffer, jf. artikel 21, stk. 1, litra a)
b)
omkostninger til indsamling og kontrol af data om produkter, der er bragt i omsætning, og
c)
andre omkostninger, der er nødvendige for at leve op til deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.
|
|
Artikel 9 2.
|
Medlemsstaterne fritager producenter fra deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i medfør af stk. 1, hvis producenterne kan påvise, at mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
a)
mængden af stoffer i de produkter, som de bringer i omsætning i Unionen, er mindre end 1 ton pr. år
b)
stofferne i de produkter, som de bringer i omsætning, er hurtigt bionedbrydeligt i spildevandet eller genererer ikke mikroforurenende stoffer i spildevand ved slutningen af deres livscyklus.
|
|
Artikel 9 3.
|
Medlemsstaterne sikrer, at de producenter, der er omhandlet i stk. 1, lever op til deres udvidede producentansvar kollektivt gennem en organisation, der opfylder mindstekravene i artikel 10. Medlemsstaterne sikrer, at:
a)
disse producenter forpligtes til én gang om året at give producentansvarsorganisationerne følgende oplysninger:
i)
de årlige mængder af stoffer i de produkter, der er anført i bilag III, som de bringer i omsætning som led i deres erhvervsmæssige virksomhed
ii)
oplysninger om farligheden af de stoffer, der er indeholdt i de produkter, der er omhandlet i nr. i), i byspildevandet og om deres bionedbrydelighed ved slutningen af deres livscyklus
iii)
hvis det er relevant, en liste over produkter, der er fritaget i overensstemmelse med stk. 2
b)
disse producenter forpligtes til at bidrage finansielt til producentansvarsorganisationerne for at dække omkostningerne i forbindelse med deres udvidede producentansvar
c)
hver producents bidrag, jf. litra b), fastsættes på grundlag af mængden og farligheden i byspildevandet af de stoffer i de produkter, som er bragt i omsætning
d)
producentansvarsorganisationer underkastes årlige uafhængige revisioner af deres økonomiske forvaltning, herunder deres evne til at dække de omkostninger, der er omhandlet i stk. 1, kvaliteten og tilstrækkeligheden af de oplysninger, der indsamles i medfør af litra a), og tilstrækkeligheden af de bidrag, der indsamles i medfør af litra b)
e)
der træffes de nødvendige foranstaltninger til at oplyse forbrugerne om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, tilbagetagelses- og indsamlingssystemer, og indvirkningen af uhensigtsmæssige metoder til bortskaffelse af de produkter, der er anført i bilag III, og misbrug eller overforbrug heraf, på indsamlingen, behandlingen og udledningen af byspildevand.
|
|
Artikel 9 4.
|
Medlemsstaterne sikrer, at:
a)
alle relevante involverede aktører, herunder producenter som omhandlet i stk. 1, producentansvarsorganisationer, private eller offentlige operatører af rensningsanlæg for byspildevand og lokale kompetente myndigheder, har klart definerede roller og ansvarsområder
b)
der fastsættes mål for forvaltningen af byspildevand med henblik på at overholde de krav og frister, der er fastsat i medfør af artikel 8, stk. 1, 4 og 5, og alle andre kvantitative eller kvalitative mål, der anses for relevante for gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende det udvidede producentansvar
c)
der indføres et rapporteringssystem til indsamling af data om de i stk. 1 omhandlede produkter, som er bragt i omsætning af producenterne, og data om kvaternær rensning af byspildevand samt andre data, der er relevante med henblik på nærværende stykkes litra b)
d)
de kompetente myndigheder regelmæssigt kommunikerer og udveksler de nødvendige data med andre relevante kompetente myndigheder for at opfylde kravene i denne artikel og i artikel 10.
|
|
Artikel 9 5.
|
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede kriterier for den ensartede anvendelse af betingelsen i stk. 2, litra b), på specifikke produktkategorier og deres bionedbrydelighed eller farlighed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2, senest den 31. december 2027.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|