+Artikel 11 Energineutralitet
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.
---+Artikel 11 5.

Artikel 11 Energineutralitet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1.

Medlemsstaterne sikrer, at der hvert fjerde år foretages energisyn som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2023/1791 af de rensningsanlæg for byspildevand og kloaknet, der er i drift. Disse syn omfatter en identifikation af potentialet for omkostningseffektive foranstaltninger til at reducere anvendelsen af energi og øge anvendelsen og produktionen af vedvarende energi med særligt fokus på at identificere og udnytte potentialet for produktion af biogas eller genvinding og anvendelse af spildvarme enten på stedet eller via et fjernvarmesystem og samtidig reducere drivhusgasemissionerne. De første energisyn foretages senest:

a) 

den 31. december 2028 for rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en belastning på 100 000 PE og derover, og de tilhørende kloaknet

b) 

den 31. december 2032 for rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en belastning på 10 000 PE og derover, men under 100 000 PE, og de tilhørende kloaknet.

Artikel 11 2.

Medlemsstaterne sikrer, at den samlede årlige energi fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001, der produceres på eller uden for anlægget af eller på vegne af ejerne eller operatørerne af rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en belastning på 10 000  PE og derover, og uanset om denne energi anvendes på eller uden for anlægget af dets ejere eller operatører, på nationalt plan mindst svarer til:

a) 

20 % af sådanne anlægs samlede årlige energiforbrug senest den 31. december 2030

b) 

40 % af sådanne anlægs samlede årlige energiforbrug senest den 31. december 2035

c) 

70 % af sådanne anlægs samlede årlige energiforbrug senest den 31. december 2040

d) 

100 % af sådanne anlægs samlede årlige energiforbrug senest den 31. december 2045.

Vedvarende energi produceret af eller på vegne af ejerne eller operatørerne af rensningsanlægget for byspildevand må ikke omfatte køb af vedvarende energi.

Artikel 11 3.
Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne, hvis en medlemsstat ikke når det mål, der er omhandlet i stk. 2, litra d), selv om den har gennemført alle energieffektivitetsforanstaltninger og alle nødvendige foranstaltninger til at øge produktionen af vedvarende energi, som navnlig er identificeret under de energisyn, der er omhandlet i stk. 1, undtagelsesvis tillade køb af energi fra ikkefossile brændstofkilder. Disse indkøb må højst udgøre 35 % energi fra ikkefossile brændstoffer i forhold til det mål, der er omhandlet i stk. 2, litra d).
Artikel 11 4.
Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne, hvis en medlemsstat ikke når det mål, der er omhandlet i stk. 2, litra c), selv om den har gennemført alle energieffektivitetsforanstaltninger og alle foranstaltninger til at øge produktionen af vedvarende energi, som navnlig er identificeret under de energisyn, der er omhandlet i stk. 1, undtagelsesvis tillade køb af energi fra ikkefossile brændstofkilder. Disse indkøb må højst udgøre 5 procentpoint af det i stk. 2, litra c), omhandlede mål. Denne undtagelse indrømmes kun til medlemsstater, der senest den 31. december 2040 kan påvise, at der vil skulle købes 35 % ekstern energi fra ikkefossile brændstoffer som omhandlet i stk. 3 for at nå det mål, der er omhandlet i stk. 2, litra d), under hensyntagen til alle energieffektivitetsforanstaltninger og alle nødvendige foranstaltninger til at øge produktionen af vedvarende energi, som navnlig er identificeret under de energisyn, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 11 5.
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt med henblik på at fastlægge metoderne til at vurdere, om målene i stk. 2 er opfyldt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav