+Artikel 15 4.

Artikel 15 4.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilpasse deres infrastrukturer til opsamling og rensning af byspildevand med henblik på at tage højde for øgede husspildevandsbelastninger, herunder anlæggelse af ny infrastruktur i nødvendigt omfang.

Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger, jf. første afsnit, anses de for at have opfyldt miljømålene i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

anlæggelse eller udvidelse af et rensningsanlæg for byspildevand for at rense øgede belastninger eller på anden måde urenset husspildevand er betinget af forudgående godkendelse i overensstemmelse med nærværende direktiv

b) 

fordelene ved rensningsanlægget for byspildevand i litra a) kan på grund af den tekniske gennemførlighed eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke opnås ved hjælp af andre midler, herunder ved at overveje alternative udledningssteder for byspildevand, som ville bidrage til at nå miljømålene fastsat i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF

c) 

alle teknisk mulige afbødende foranstaltninger er truffet for at minimere de negative påvirkninger fra rensningsanlægget for byspildevand i de berørte vandområder og er fastsat i de særlige godkendelser, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 14 og nærværende artikel; disse foranstaltninger omfatter, hvor det er påkrævet, strengere krav til rensning end dem, der fandt anvendelse forud for stigningen i husspildevandsbelastningen, for at opfylde kravene i de direktiver, der er omhandlet i nærværende direktivs bilag I, del B, punkt 6

d) 

alle teknisk mulige afbødende foranstaltninger er gennemført for at minimere de negative påvirkninger fra andre aktiviteter, som forårsager et lignende pres på de samme vandområder.

Hvis manglende forebyggelse af forringelse eller manglende opfyldelse af miljømålene i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF i et overfladevandområde skyldes en forudgående godkendelse i litra a), skal denne godkendelse angives specifikt, og de i andet afsnit omhandlede betingelser skal forklares i vandområdeplanerne.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav