+Artikel 21 Overvågning
---+Artikel 21 1.
---+Artikel 21 2.
---+Artikel 21 3.
---+Artikel 21 4.
---+Artikel 21 5.
---+Artikel 21 6.

Artikel 21 Overvågning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 21 1.

Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndighed eller hensigtsmæssige organer overvåger:

a) 

udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand for i overensstemmelse med de metoder til brug ved overvågning og evaluering af resultater, som er anført i bilag I, del C, at sikre, at kravene i bilag I, del B, overholdes; denne overvågning skal omfatte belastninger og koncentrationer for de parametre, der er anført i bilag I, del B

b) 

mængden, sammensætningen og bestemmelsesstedet for slam under hensyntagen til kravene i direktiv 86/278/EØF for slam bestemt til anvendelse i landbruget

c) 

den årlige og månedlige mængde af byspildevand, der genbruges til vanding i landbruget, og som er omfattet af undtagelsen i artikel 15, stk. 1, samt næringsstofindholdet i den del af byspildevand, der genbruges til vanding i landbruget, og den periode, hvor denne del genbruges, sammenlignet med det månedlige behov for vand og næringsstoffer hos de afgrøder, som dette genbrugte byspildevand er rettet mod

d) 

de drivhusgasser, herunder som minimum CO2, N2O, CH4, der udledes fra rensningsanlæg for byspildevand med 10 000 PE og derover, ved hjælp af analyse, beregning eller modellering, hvor det er hensigtsmæssigt

e) 

den energi, der anvendes og produceres af ejerne af rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en belastning på 10 000 PE og derover, eller af operatører af sådanne anlæg, uanset om den anvendes eller produceres på eller uden for anlægget, i overensstemmelse med kravene i artikel 11, stk. 2, samt den energi, der indkøbes i medfør af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3 og 4.

Artikel 21 2.
I alle byområder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1 og 3, sikrer medlemsstaterne, at kompetente myndigheder, hensigtsmæssige organer eller operatørerne af kloaknettet på relevante steder udfører en repræsentativ overvågning af overløb efter voldsomt uvejr til vandområder og af udledning fra byoverfladevand fra separate systemer med henblik på at vurdere koncentrationer og belastninger af de parametre, der er anført i bilag I, tabel 1, og, hvor det er hensigtsmæssigt, tabel 2, samt indholdet af mikroplast og relevante forurenende stoffer. Medlemsstaterne kan anvende resultaterne af denne overvågning med henblik på modellering, hvor det er hensigtsmæssigt.
Artikel 21 3.

I alle byområder med 10 000 PE og derover sikrer medlemsstaterne, at kompetente myndigheder eller hensigtsmæssige organer overvåger, at der for alle rensningsanlæg for byspildevand ved deres indløb og udløb måles koncentrationer og belastninger i byspildevandet af følgende:

a) 

forurenende stoffer, der sandsynligvis forekommer i byspildevand, og som er anført i:

i) 

bilag VIII og X til direktiv 2000/60/EF, bilag I til direktiv 2008/105/EF, bilag I til direktiv 2006/118/EF og bilag II, del B, til direktiv 2006/118/EF

ii) 

bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF ( 11 )

iii) 

bilag II til forordning (EF) nr. 166/2006

iv) 

bilag I og II til direktiv 86/278/EØF

b) 

parametrene, der er anført i bilag III, del B, til direktiv (EU) 2020/2184, hvor byspildevand udledes i et indvindingsoplande som omhandlet i nævnte direktivs artikel 8, i medfør af hvilke medlemsstaterne for per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) kan vælge at anvende et eller begge af parametrene »PFAS total« og »Sum af PFAS«, når der foreligger en metode i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 5

c) 

parametrene, der er anført i bilag I til direktiv 2006/7/EF, hvor der i badesæsonen sker direkte udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand til badevand, hvilket kan forhindre overholdelse af direktiv 2006/7/EF

d) 

forekomsten af mikroplast.

Forurenende stoffer og parametre, jf. litra a) og b), kan udelukkes fra den i dette stykke omhandlede overvågning, hvis det, f.eks. på grundlag af overvågningsresultaterne kan påvises, at de ikke forekommer i byspildevand.

I alle byområder med over 10 000 PE sikrer medlemsstaterne, at kompetente myndigheder eller hensigtsmæssige organer overvåger forekomsten af mikroplast i slammet, når det er relevant, og navnlig når det genbruges i landbruget.

Den overvågning, der er omhandlet i dette stykke, skal gennemføres med følgende hyppighed:

a) 

mindst to prøver om året, med højst seks måneder mellem prøverne, for byområder med 150 000 PE og derover

b) 

mindst én prøve hvert andet år for byområder med mellem 10 000 PE og 150 000 PE.

Disse overvågningshyppigheder kan halveres i de efterfølgende år, hvis overvågningsresultaterne for de forurenende stoffer, der er omhandlet i dette stykke, er under de gældende miljøkvalitetskrav i medfør af direktiv 2008/105/EF i tre på hinanden følgende prøver. Overvågningshyppigheden bør tages op til revision mindst hvert år.

Artikel 21 4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at fastlægge metoder til måling, skøn og modellering af direkte og indirekte drivhusgasudledninger fra rensningsanlæg for byspildevand og mikroplast i byspildevand og slam. Disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 2. juli 2027 efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
Artikel 21 5.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastlægge en metode til måling af »PFAS total« og »Sum af PFAS« i byspildevand. Disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 2. januar 2027 efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
Artikel 21 6.
På grundlag af medlemsstaternes rapport kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte en minimumsliste over relevante forurenende stoffer, der sandsynligvis forekommer i byspildevand, og for at udvikle en metode til at identificere relevante forurenende stoffer, der sandsynligvis forekommer i byspildevand, under hensyntagen til de lokale forhold og den risikovurdering, der foretages i henhold til relevant EU-ret, samt kriterier og hyppighed for revision af udelukkelsen af visse forurenende stoffer, jf. denne artikels stk. 3, andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav