|
+Artikel 22 1. |
Artikel 22 1.Medlemsstaterne skal med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) senest:
a)
den 31. december 2028 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt med indsamlede oplysninger, jf. artikel 21, herunder oplysninger om de parametre, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra a), og resultaterne af prøverne med hensyn til beståelses-/dumpekriterierne i bilag I, del C
b)
den 31. december 2028 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt, der angiver procentdelen af byspildevand, der opsamles og renses i overensstemmelse med artikel 3
c)
den 31. december 2028 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt med oplysninger om gennemførelsen af artikel 4, stk. 5, og om belastningen af byspildevand fra byområder med over 2 000 PE, som renses i individuelle systemer
d)
den 31. december 2028 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt med oplysninger om antallet af indsamlede prøver og antallet af prøver, jf. bilag I, del C, som ikke opfylder kravene
e)
den 12. januar 2029 etablere og efterfølgende hvert sjette år ajourføre et datasæt med oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre adgangen til sanitet, jf. artikel 19, litra a), b) og c), herunder oplysninger om andelen af deres befolkning, der har adgang til sanitet, i byområder med 10 000 PE og derover
f)
den 31. december 2030 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt med oplysninger om drivhusgasemissioner opdelt efter forskellige gasser og om det samlede energiforbrug og produktionen af vedvarende energi for hvert rensningsanlæg for byspildevand med 10 000 PE og derover samt en beregning af den procentdel af målene i artikel 11, stk. 2, der er opfyldt, og procentdelen af indkøbt energi fra ikkefossile brændstofkilder, ledsaget, når en sådan foreligger, af en opdeling efter de forskellige typer anvendt energi fra ikkefossile brændstofkilder, hvis undtagelsen i artikel 11, stk. 3, anvendes
g)
den 31. december 2030 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt med oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med bilag V, punkt 3
h)
den 31. december 2030 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt med resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1 og 3
i)
den 31. december 2030 etablere et datasæt med listen over områder, der er identificeret som følsomme over for eutrofiering, og ajourføre dette datasæt, jf. artikel 7, stk. 2
j)
den 31. december 2030 etablere et datasæt med listen over de områder, hvor koncentrationen eller akkumuleringen af mikroforurenende stoffer udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed og ajourføre dette datasæt, jf. artikel 8, stk. 2
k)
hvor de anvender bæremedier, den 31. december 2030 etablere et datasæt med den type bæremedier, der anvendes, og en kort beskrivelse af de foranstaltninger, som de rensningsanlæg for byspildevand, der anvender bæremedier, har truffet for at undgå udslip til miljøet, og efterfølgende ajourføre dette datasæt hvert femte år
l)
den 31. december 2030 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt med overvågningsresultaterne som omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra c), med en sammenligning af det månedlige behov for vand og næringsstoffer hos de afgrøder, som den del af genbrugt byspildevand som omhandlet i artikel 15, stk. 1, er rettet mod. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|