+Artikel 10 Certificering og uddannelse
---+Artikel 10 1.
---+Artikel 10 2.
---+Artikel 10 3.
---+Artikel 10 4.
---+Artikel 10 5.
---+Artikel 10 6.
---+Artikel 10 7.
---+Artikel 10 8.
---+Artikel 10 9.
---+Artikel 10 10.
---+Artikel 10 11.
---+Artikel 10 12.
---+Artikel 10 13.
---+Artikel 10 14.

Artikel 10 Certificering og uddannelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1.

Fysiske personer skal være certificeret til at udføre følgende aktiviteter i forbindelse med fluorholdige drivhusgasser, jf. artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, der omfatter fluorholdige drivhusgasser, der er fastsat deri, eller i forbindelse med relevante alternativer til fluorholdige drivhusgasser, herunder naturlige kølemidler, hvis det er relevant:

▼C1

a) 

installering, vedligeholdelse eller servicering, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-f), og i artikel 5, stk. 3, litra a) og b)

b) 

lækagekontrol af anlæg eller udstyr som fastsat i artikel 5, stk. 2, litra a)-e), og i artikel 5, stk. 3, litra a) og b)

c) 

genvinding fra anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 8, stk. 2, og i artikel 8, stk. 3, litra a).

Fysiske personer skal som minimum være i besiddelse af en uddannelsesattest med henblik på at udføre følgende aktiviteter i forbindelse med fluorholdige drivhusgasser, jf. artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 1, artikel 8, stk.1, og artikel 8, stk. 10, der omfatter fluorholdige drivhusgasser, der er fastsat deri, eller i forbindelse med relevante alternativer til fluorholdige drivhusgasser, herunder naturlige kølemidler, hvis det er relevant:

a) 

vedligeholdelse eller servicering eller reparation af luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr i motorkøretøjer, der er omfattet af direktiv 2006/40/EF, og genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra sådanne anlæg eller sådant udstyr

b) 

genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 8, stk. 3, litra b) og c), og i artikel 8, stk. 10, andet afsnit

c) 

vedligeholdelse eller servicering, reparation og lækagekontrol af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 3, litra c).

Artikel 10 2.
Juridiske personer skal være certificeret, jf. artikel 4, stk. 7, der omfatter fluorholdige drivhusgasser, der er fastsat deri, til at udføre installation, vedligeholdelse eller servicering, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er anført i artikel 5, stk. 2, litra a)-e), og artikel 5, stk. 3, litra a) og b), i forbindelse med fluorholdige drivhusgasser eller relevante alternativer til fluorholdige drivhusgasser, herunder naturlige kølemidler, alt efter hvad er relevant.
Artikel 10 3.
Inden 1 år efter datoen for den i stk. 8 omhandlede gennemførelsesretsakt ikrafttrædelse indfører eller tilpasser medlemsstaterne deres certificeringsprogrammer, herunder evalueringsprocesser, og sikrer, at der er uddannelse i de nødvendige praktiske færdigheder og den nødvendige teoretiske viden tilgængelig for fysiske personer, som udfører de i stk. 1 omhandlede aktiviteter. Medlemsstaterne sikrer også, at der er adgang til uddannelsesprogrammer med henblik på opnåelse af uddannelsesbeviser i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit.
Artikel 10 4.
Inden 1 år efter ikrafttrædelsen af den i stk. 8 omhandlede gennemførelsesretsakt opretter eller tilpasser medlemsstaterne certificeringsprogrammer for de juridiske personer, der er omhandlet i stk. 2.
Artikel 10 5.

De certificeringsprogrammer og den uddannelse i praktiske færdigheder og teoretisk viden, der er fastsat i stk. 3, omfatter følgende:

a) 

gældende forskrifter og tekniske standarder

b) 

emissionsforebyggelse

c) 

genvinding af fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og i bilag II, del 1

d) 

sikker håndtering af anlæg eller udstyr af den type og størrelse, der er omfattet af certifikatet

e) 

sikker håndtering af anlæg og udstyr, der indeholder brandfarlige eller giftige gasser eller fungerer under højtryk eller indebærer andre risici

f) 

foranstaltninger til forbedring eller opretholdelse af anlæggets eller udstyrets energieffektivitet under installation eller vedligeholdelse eller servicering.

Artikel 10 6.
Certificeringsprogrammer og uddannelse i praktiske færdigheder og teoretisk viden, der er fastsat i stk. 3, og som vedrører luftfartøjer, skal afspejles i processen med ajourføring af certificeringsspecifikationerne og andre detaljerede specifikationer, acceptable måder for overensstemmelse og vejledende materiale udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur i henhold til artikel 76, stk. 3, og artikel 115 i forordning (EU) 2018/1139.
Artikel 10 7.
Certifikater i medfør af de certificeringsprogrammer, der er omhandlet i stk. 3, udstedes på betingelse af, at ansøgeren på vellykket vis har fuldført en evalueringsproces som omhandlet i nævnte stykke.
Artikel 10 8.
Senest den 12. marts 2026 fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter minimumskravene til de certificeringsprogrammer og uddannelsesbeviser, der er omhandlet i stk. 3 og 4, for de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1. Disse mindstekrav præciserer for hver type anlæg eller udstyr, der er omhandlet i stk. 1, de nødvendige praktiske færdigheder og den nødvendige teoretiske viden og skelner, hvis det er hensigtsmæssigt, mellem de forskellige aktiviteter, der er omfattet heraf, bestemmelserne for certificering eller bevis samt betingelserne for gensidig anerkendelse af certifikater og uddannelsesbeviser. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter sådanne mindstekrav, hvor dette er nødvendigt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.
Artikel 10 9.
Eksisterende autorisationer, certifikater og uddannelsesbeviser, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 517/2014, er fortsat gyldige, jf. de betingelser, som de oprindelig er udstedt på. Senest den 12. marts 2027 sikrer medlemsstaterne, at certificerede fysiske personer deltager i genopfriskningskurser eller gennemfører en evalueringsproces som omhandlet i stk. 3 mindst hvert syvende år. Medlemsstaterne sikrer, at fysiske personer, der er indehavere af en autorisation, et certifikat eller et uddannelsesbevis i henhold til forordning (EU) nr. 517/2014, deltager i sådanne genopfriskningskurser eller afslutter sådanne evalueringsprocesser første gang senest den 12. marts 2029.
Artikel 10 10.
Medlemsstaterne giver inden 1 år efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesretsakten i henhold til stk. 8 Kommissionen meddelelse om deres certificerings- og uddannelsesprogrammer.

Medlemsstaterne anerkender certifikater og uddannelsesbeviser, der er udstedt i en anden medlemsstat i henhold til denne artikel. De må ikke begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, fordi et certifikat er udstedt i en anden medlemsstat.

Artikel 10 11.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den meddelelse, der er omhandlet af stk. 10. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.
Artikel 10 12.
En virksomhed må kun overdrage en aktivitet omhandlet i stk. 1 eller 2 til en anden virksomhed efter at have kontrolleret, at sidstnævnte har de fornødne certifikater til at udføre de krævede aktiviteter, der er omhandlet i henholdsvis stk. 1 eller 2.
Artikel 10 13.
Indebærer kravene i henhold til denne artikel i forbindelse med leveringen af certificeringer og uddannelse uforholdsmæssigt store byrder for en medlemsstat, fordi den har et lavt befolkningstal og derfor mangel på efterspørgsel efter den pågældende certificering og uddannelse, kan kravene opfyldes gennem anerkendelse af certifikater, der er udstedt i andre medlemsstater.

Medlemsstater, der anvender første afsnit, underretter Kommissionen herom. Kommissionen underretter derefter de øvrige medlemsstater.

Artikel 10 14.
Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretter yderligere certificerings- og uddannelsesprogrammer med hensyn til andre anlæg eller andet udstyr og andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i stk. 1.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav