+Artikel 28 Samarbejde og udveksling af oplysninger
---+Artikel 28 1.
---+Artikel 28 2.
---+Artikel 28 3.
---+Artikel 28 4.

Artikel 28 Samarbejde og udveksling af oplysninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 28 1.
Når det er nødvendigt for at sikre overholdelse af denne forordning, samarbejder de kompetente myndigheder i hver medlemsstat, herunder toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder, miljømyndigheder og andre kompetente myndigheder med tilsynsfunktioner, med hinanden, med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, med Kommissionen og om nødvendigt med administrative myndigheder i tredjelande.

Hvor der er behov for samarbejde med toldmyndighederne for at sikre en korrekt gennemførelse af toldrisikoforvaltningssystemet, giver medlemsstaternes kompetente myndigheder toldmyndighederne alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 28 2.
Hvor toldmyndighederne, markedsovervågningsmyndighederne eller enhver anden kompetent myndighed i en medlemsstat konstaterer en overtrædelse af denne forordning, underretter den kompetente myndighed miljømyndigheden eller, hvis dette ikke er relevant, enhver anden myndighed, der er ansvarlig for håndhævelsen af sanktioner i overensstemmelse med artikel 31.
Artikel 28 3.
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder er i stand til effektivt at få adgang til og udveksle alle de oplysninger, der er nødvendige for at håndhæve denne forordning. Sådanne oplysninger omfatter oplysninger vedrørende told, oplysninger om ejerskab og finansiel status, eventuelle overtrædelser af miljøretten samt oplysninger, der er registreret i F-gas-portalen.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, stilles også til rådighed for de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og for Kommissionen, når det er nødvendigt for at sikre håndhævelsen af denne forordning. De kompetente myndigheder giver omgående Kommissionen meddelelse om overtrædelser af artikel 16, stk. 1.

Artikel 28 4.
De kompetente myndigheder underretter de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis de konstaterer en overtrædelse af denne forordning, som kan berøre mere end én medlemsstat. De kompetente myndigheder underretter navnlig de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de opdager et relevant produkt på markedet, som ikke overholder denne forordning, for at muliggøre at produktet beslaglægges, konfiskeres, tilbagetrækkes eller tilbagekaldes fra markedet med henblik på bortskaffelse.

Toldrisikoforvaltningssystemet anvendes til udveksling af oplysninger vedrørende toldrisiko.

Toldmyndighederne udveksler også relevante oplysninger om overtrædelser af denne forordning i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 515/97 ( 4 ) og anmoder om bistand fra de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis det er nødvendigt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav