+Artikel 29 Forpligtelse til at foretage kontrol
---+Artikel 29 1.
---+Artikel 29 2.
---+Artikel 29 3.
---+Artikel 29 4.
---+Artikel 29 5.
---+Artikel 29 6.
---+Artikel 29 7.
|
Artikel 29 Forpligtelse til at foretage kontrol
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 29 1.
|
Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager kontrol med henblik på at fastslå, om virksomhederne opfylder deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
|
|
Artikel 29 2.
|
Kontrollen foretages efter en risikobaseret tilgang, som navnlig tager hensyn til, om virksomhederne tidligere har overholdt reglerne, risikoen for, at et specifikt produkt ikke overholder denne forordning samt alle andre relevante oplysninger fra Kommissionen, toldmyndighederne, markedsovervågningsmyndighederne, miljømyndighederne og andre myndigheder med tilsynsfunktioner i medlemsstaterne eller fra de kompetente myndigheder i tredjelande. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører også kontrol, når de er i besiddelse af beviser eller andre relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjeparter eller Kommissionen, vedrørende mulig overtrædelse af denne forordning.
|
|
Artikel 29 3.
|
Den i stk. 1 og 2 omhandlede kontrol omfatter:
a)
besøg på stedet af virksomheder med passende hyppighed og kontrol af relevant dokumentation og anlæg eller udstyr, og
b)
kontrol af onlineplatforme i henhold til dette stykke.
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (
5
) kontrollerer medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvor en onlineplatform, der er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel III, afdeling 4, i nævnte forordning, der giver mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med virksomheder, der udbyder fluorholdige drivhusgasser eller produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder sådanne gasser, om virksomheden, de fluorholdige drivhusgasser, produkterne eller anlægget eller udstyret, der udbydes, opfylder kravene i nærværende forordning. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter og samarbejder med Kommissionen og med de relevante kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 49 i forordning (EU) 2022/2065, med henblik på at sikre overholdelse af nævnte forordning. Kontrollen foretages uden forudgående varsel til virksomheden, undtagen i tilfælde hvor det er nødvendigt at varsle af hensyn til kontrollens effektivitet. Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne yder de kompetente myndigheder al den bistand, der er nødvendig for, at disse myndigheder kan udføre den i denne artikel omhandlede kontrol.
|
|
Artikel 29 4.
|
Medlemsstaternes kompetente myndigheder fører en fortegnelse over kontrollen med angivelse af bl.a. arten og resultaterne og af de foranstaltninger, der er truffet i tilfælde af manglende overholdelse. Fortegnelserne over kontrollen opbevares i mindst fem år.
|
|
Artikel 29 5.
|
På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat udføre kontrol eller andre formelle undersøgelser af virksomheder, der mistænkes for at være involveret i ulovlig afsendelse af gasser, produkter, anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning, og som driver virksomhed inden for den pågældende medlemsstats territorium. Den anmodende medlemsstat underrettes om resultatet af kontrollen eller undersøgelsen.
|
|
Artikel 29 6.
|
Kommissionen kan i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, der er pålagt den ved denne forordning, anmode om alle nødvendige oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og fra virksomhederne. Når Kommissionen sender en virksomhed en anmodning om oplysninger, skal den samtidig sende en genpart af anmodningen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed er beliggende.
|
|
Artikel 29 7.
|
Kommissionen tager hensigtsmæssige skridt for at fremme passende informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen. Kommissionen træffer hensigtsmæssige skridt for at beskytte de fortrolige oplysninger, der indhentes i medfør af denne artikel.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|