+Artikel 8 Væsentlige laboratorie- og analyseformål
---+Artikel 8 1
---+Artikel 8 2
---+Artikel 8 3
---+Artikel 8 4
---+Artikel 8 5
---+Artikel 8 6
---+Artikel 8 7

Artikel 8 Væsentlige laboratorie- og analyseformål

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 8 1

1.   Uanset artikel 4, stk. 1, er det tilladt at producere, markedsføre og efterfølgende levere eller tilrådighedsstille for en anden person inden for Unionen, mod eller uden betaling, de ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I, med henblik på anvendelse som væsentlige laboratorie- og analyseformål på de i denne artikels stk. 2 fastlagte betingelser.

Artikel 8 2

2.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge, for hvilke anvendelser til væsentlige laboratorie- og analyseformål der eventuelt kan gives tilladelse til produktion og import i Unionen af ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I, hvilken periode undtagelserne skal gælde for, og hvilke brugere der kan udnytte disse anvendelser til væsentlige laboratorie- og analyseformål. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.

Artikel 8 3

3.   En virksomhed, der markedsfører og efterfølgende leverer eller tilrådighedsstiller ozonlagsnedbrydende stoffer til de i stk. 1 omhandlede anvendelser til væsentlige laboratorie- og analyseformål til en anden person inden for Unionen, mod eller uden betaling, skal føre en fortegnelse over følgende oplysninger for hvert stof:

a)

navn

b)

mængde, der er markedsført eller leveret

c)

formålet med deres anvendelse

d)

liste over købere og leverandører.

Artikel 8 4

4.   En virksomhed, der anvender ozonlagsnedbrydende stoffer til de i stk. 1 omhandlede væsentlige laboratorie- og analyseformål, skal føre en fortegnelse over følgende oplysninger for hvert stof:

a)

navn

b)

mængde, der er leveret eller anvendt

c)

formålet med deres anvendelse

d)

liste over leverandører.

Artikel 8 5

5.   De i stk. 3 og 4 omhandlede oplysninger opbevares i mindst 5 år og stilles på anmodning til rådighed for de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller Kommissionen.

Artikel 8 6

6.   Ozonlagsnedbrydende stoffer til væsentlige laboratorie- og analyseformål som omhandlet i stk. 1 må kun markedsføres og efterfølgende leveres eller tilrådighedsstilles for en anden person inden for Unionen, mod eller uden betaling, på de betingelser, der er fastsat i bilag IV.

Artikel 8 7

7.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 vedrørende ændring af bilag IV, hvis det er nødvendigt som følge af den tekniske udvikling eller afgørelser truffet af parterne i protokollen.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav